Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Hvad kender vi til den umådelige stjernehimmel, som vi i skyfrie nætter ser hvælve sig over vore hoveder? I dette nummer af KOSMOS kan læserne stifte bekendtskab med forskellige aspekter af mikro-, mellem- og makrokosmos. I sammenhæng hermed følger et uddrag af Martinus artikel: "Universets mælkeveje", kap. 5 og 6:

 

Løsningen på livsmysteriet kan ikke findes ved, at man stirrer ud i verdensrummet mod fjerne stjernebilleder og mælkeveje, og heller ikke ved, at man finder frem til atomkernens bestanddele. Disse fysiske perspektiver er dog af stor værdi som led i en verdens- og livsanskuelse, men de må videreføres af åndelige perspektiver, for at mennesket kan opleve den virkelighed, hvori det en medvirkende og medoplevende faktor. Livets struktur er så viseligt indrettet, at intet som helst kan vedblive at være et mysterium for de levende væsener. Livsstrukturen eksisterer i alle størrelser eller formater, så der altid vil være et format, der passer for ethvert intellektuelt sansesæt. Netop gennem det format af livsstrukturen, der passer til vort sansesæt, kan vi opnå at opleve livsmysteriets løsning.

At se ud i verdensrummet er at se ind i et format, der er for stort, og atomkernen er for lille. Vi har universets mysterium koncentreret i et format, der helt anderledes passer til vort sansesæt, nemlig i vor egen organisme. Den rummer en sammensætning af systemer, der er analog med universets systemer uden for os.

Vi ved allerede, at al materie fremtræder i form af atomer eller små mikrosystemer, der minder ganske om solsystemerne og mælkevejene. I mikroverdenen er atomerne små kraftcentrer, der omkring sig har små planeter eller kloder, de såkaldte elektroner. Det vil sige, at vor organisme ikke er nogen massiv foreteelse, men består af små partikler, mellem hvilke der er tomrum, som er mange gange større end partiklerne. Dette vil igen sige, at hvis vi tænker os en menneskelig organisme forstørret så meget, at den blev analog med vor stjernehimmel, ville vi ikke se den som en organisme, men som en helt ny stjernehimmel med særlige stjernebilleder og systemer. Vi ville ved nærmere iagttagelse kunne lære at skelne mellem de forskellige systemer. Vi ville se, at maven udgjorde sin stjernehimmel, muskulaturen sin, hjerte- og lungeregionerne ville være et særligt stjernesystem, hjerne og nerveområdet et andet, ligesom de seksuelle organer ville udgøre et system for sig.

Man ville, hvis man var et indviet væsen, opdage, at tomrummet mellem alle stjernerne eller partiklerne kun fysisk set var et tomrum, og at det i virkeligheden var opfyldt af selve det virkelige væsen og dets væsenskerne, et vældigt område, et gigantisk centralsystem af højpsykisk materie. Herfra ville man se, at der udstrømmede lavpsykiske kræfter til lavpsykiske centralklodesystemer, hvilket vil sige mikropartiklerne i vedkommende forstørrede menneskes psykiske organismer eller åndelige legemer. Igennem tomrummet ville man igen se vældige kraftstrømme og impulser udslynges mellem mikropartikler og hver især finde vej til de respektive fysiske sole og kloder i systemet.

Den indviede iagttager ville se, at fra det såkaldte tomrum blev hele systemet i virkeligheden opretholdt og dirigeret. Herfra blev partiklernes fart og omdrejning organiseret og kontrolleret. Nye fysiske kloder og verdener ville fremstå, udvikles og gå deres undergang i møde for at afløses af andre. Det ville også være synligt for den indviede, at impulser og livskræfter til de fysiske partikler, eller sole og kloder, kom fra et særligt system i denne mælkevej, nemlig bevidsthedsorganerne hjernen og nerverne, og hvorledes disse tankeimpulser skabte reaktion i mikrosystemerne.

 

"Universets mælkeveje" findes i småbog nr. 16, REINKARNATIONSPRINCIPPET, som desuden indeholder "Unaturlig træthed" og "Gennem verdensaltets tomrum". Den fås hos boghandlere for 68 kr.

 

Forslag til uddybende læsestof kan findes i LIVETS BOG omkring følgende stk. numre:

494 (bind II): Diamanten er et "forstenet himmelrum".

2022 (bind VI): Den gensidige efterretningsstruktur mellem makrovæsenet og mikrovæsenerne.

2153 (bind VI): Alle eksisterende sygdomme er i deres kosmiske analyse mellemkosmiske, elektriske kortslutninger.