Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Fast Rubrik for en fortsættende Fortolkning eller Uddybning af Livets Bog, ledsaget med eventuelle Hjælpesymboler
af Martinus.

Da enhver Form for virkelig Visdom kun kan have til Ophav en virkelig "Vismand", maa Forskningen af Visdommens Opstaaen naturligvis koncentreres om en saadan "Vismand". Og nævnte Forskning vil da altid føre til den Analyse, at et saadant Væsen har været besjælet af Tanker og Viden, der har ligget udenfor det almindelige jordiske Menneskes. Da Visdom er det samme som virkelig Kundskab om de højere Analyser ved selve Livet, vil denne Forklaring, naar den virkelig er upartisk, sand eller ærlig, uundgaaeligt føre til det Resultat, at et saadant Væsen har været besjælet af Evner til at se dybere i selve Tilværelsen end de fleste af dets Medmennesker, hvilket altsaa igen vil sige, at det i Udvikling er foran disse. Men da Evner kun kan have Sæde i Organer, maa nævnte Væsen altsaa have Organer, der er mere fremragende paa visse Felter end dets Medmenneskers. Disse Organer er altsaa bestemt for Gennemstrømning og Udløsning af al højere Tankeenergi. Det er denne højere Tankeenergi, jeg i "Kosmos" Nr. 3 har omtalt som "Den hellige Aand". Under dette Udtryk er nævnte Tankeenergi Gang paa Gang nævnt indenfor Kirkens og Religionens Omraade. At denne højere Tankeenergi er en Kendsgerning behøver jo næppe at antydes, eftersom det jo er en Kendsgerning, at Visdommen eksisterer. Om de Væsener, der er opgivet som Visdommens Repræsentanter eller Ophav saasom: Moses, Profeterne, Apostlene, Bhudda, Kristus, Muhammed o. s. v. aldrig har eksisteret er absolut ligegyldigt og derfor ganske unyttigt at diskutere, thi de Udtalelser, man tillægger dem, eksisterer jo som en Kendsgerning. Og naar de eksisterer, er det jo ogsaa en Kendsgerning, at de har passeret Menneskehjerner og har haft levende Væsener til Ophav. Om disse Væsener har været identiske med de førnævnte, eller fremtræder som helt andre, er ganske uden Betydning, idet disse andre da absolut kun kan være fra samme Bevidsthedsniveau som de første. Visdom er jo Visdom, uafhængigt af hvem den saa end har til Ophav.

"Den hellige Aand" udgør altsaa en højere Form for Tankeenergi. Tankeenergi udgør igen en højere Form for – "Elektricitet". Her maa man forstaa, at Hjerne- og Nervesystemet hos de levende Væsener udgør et højere elektrisk Anlæg for Modtagelse og Afsendelse af Energibølger, med andre Ord, et højere System for Radiofoni. Ethvert levende Væsens Tankefunktion eller Aandsliv er i Realiteten en højere Form for Afsendelse og Modtagelse af "Radiobølger". Men "Radiobølger" fremtræder i forskellig Længde. Og Videnskaben er endnu kun naaet frem til de lange Bølgelængder, der kan afsendes og modtages med et almindeligt teknisk "Radioapparat". Den er endnu ikke, selv om den nok har noget, den kalder "Kortbølger" naaet frem til de mikroskopiske "Bølgelængder", der kan afsendes og modtages af – Hjernen. Men disse "Bølgelængder" er ikke desto mindre en Kendsgerning for den fremragende okkulte Forsker og fremtræder som det bærende Princip i enhver Form for Udløsning af Bevidstheds- eller Aandsliv. Alle Former for Tanker, Idéer eller Forestillinger er i Virkeligheden Jeg'ets Fornemmelse og Manifestation af disse mikroskopiske "Radiobølgelængder". Alt Bevidsthedsliv er saaledes dels identisk med Jeg'ets egen Udformning og Afsendelse og dels identisk med dets Modtagelse af andre Væseners som Tanker udformede og afsendte "Radiobølgelængder". Men til at befordre en saadan Energiudveksling kræves der "Apparater". Det mest kendte af disse "Apparater" er den fysiske Hjerne med tilhørende Nervesystem. Bag denne eksisterer tilsvarende Systemer for finere og finere Energi, som Jeg'et efterhaanden udvikler sig til at kunne betjene sig af. Da Tankeenergi er hævet over alt, hvad Menneskene ellers kender af Energi, og ikke særligt kan iagttages eller konstateres med noget fysisk Apparat, er den at udtrykke som "overfysisk" og erkendes i den daglige Tilværelse som "Bevidstheds- eller Aandsenergi". Da Bevidsthed igen repræsenterer en Skala af forskellige Trin fra meget primitive og grove Tanketilstande, der kun kan komme til Udtryk gennem robuste eller dræbende Manifestationer, til meget forfinede af Intelligens, Intuition og Kærlighed lysende Udstraalinger, kan det derigennem konstateres, at "Tankebølgelængderne" selv indenfor deres mikroskopiske Tilstand, fremtræder i en uendelig Skala af kortere og kortere "Længder". De "længste" af de nævnte "Bølgelængder" udløses altsaa gennem Bevidstheden i Form af de grove dyriske og dræbende Tankeklimaer saasom: Had, Egoisme, Hovmod, Uærlighed, Griskhed o. s. v., som alle kulminerer i Mord, Drab og Lemlæstelse. Men efterhaanden som de bliver af "kortere" Natur, udløses de i Form af de kendte og ophøjede Tankeklimaer, vi udtrykker som: Uselviskhed, Medfølelse, Visdom og Kærlighed.

Aarsagen til disse Bølgers særlige Natur, kan jeg ikke komme ind paa her, men blot i al Korthed bemærke, at Individernes Modtagelighed for disse er afhængig af deres Hjerne- og Nervesystem. Hos Dyrene er dette jo meget robust, ligeledes hos de primitive eller laveststaaende Mennesker. Disse kan derfor kun reflektere paa eller manifestere sig gennem de "lange" Bølger indenfor "Tankebølgerne". Men efterhaanden som nævnte System bliver forfinet, aftager de samme Væseners Evne til at reflektere paa de "lange" Bølgelængder i tilsvarende Grad. Og Individet kommer derved mere og mere til at betjene sig af de "korte" Bølgelængder, som altsaa er identiske med alle Former for ophøjede Tankearter og dermed Grundlaget for alle ædle Manifestationer eller fuldkomne Tilværelsesformer.

Naar det jordiske Menneske gennem Livets Oplevelse efterhaanden bliver ført frem fra de "lange" til mere og mere "korte" Bølgelængder, kan denne Overgang kun ske ved visse Forvandlinger i deres "Modtagerapparat": Hjernen, der, selv om den er organisk i sin Fremtræden, saa dog er teknisk i sin Konstruktion. Denne Forvandling bestaar i Aabningen af ligesom en ny og hidtil latent eller ubenyttet Afdeling af Hjernen. Denne Afdeling er altsaa af en saadan Konstruktion, at den netop er tjenlig for et vist Stykke af Skalaens hidtil af det paagældende Individ ubenyttede Bølgelængder. Naar en saadan Afdeling bliver moden for Benyttelse, hvilket sker ved Individets moralske Udvikling, bliver dette altsaa i Stand til at manifestere sig gennem de for nævnte Afdeling eller Centrer i Hjernen tilpassede Tankearter eller Bølgelængder. Og Individet fremtræder da for sine Omgivelser som i tilsvarende Grad forvandlet. En saadan Forvandling er f. Eks. den almindelige religiøse eller sekteriske "Omvendelse". Men da det jordiske Menneskes Hjerne endnu er langt fra at være taget i Brug i hele Udstrækningen af det, den i Realiteten er bestemt til, vil der være flere saadanne i denne endnu forekommende latente eller ubenyttede Centrer, der altsaa vil blive aabnet eller taget i Brug efterhaanden, som Individets moralske Udvikling skrider frem.

Naar et saadant Centrer begynder at blive modent for Benyttelse, udløses dets Funktionsevne ved et særligt kraftigt Bombardement udefra af de for samme Centrer tilpassede Bølgelængder. Udløsningen af et saadant Bombardement kan skyldes et Foredrag, det paagældende Individ er kommen ud for eller en gennemgribende moralsk Undervisning o. l. Denne Udløsning fornemmes eller opleves ofte af Individet som et psykisk Syn af Ild, Flammer eller andre forskellige lysende Fænomener, der undertiden fremtræder som symbolske Udtryk for Konsekvenserne af Individets Indlemmelse i de ny Bevidsthedslag. Saadanne Oplevelser kendes fra Biblen som "Aabenbaringer". Naar Individet er kommen igennem en saadan Udløsning, begynder de under den nyaabnede Afdeling henhørende Tankebølgelængder at vibrere gennem dets Hjerne. Det begynder at modtage og afsende helt nye Tankearter. Det oplever helt nye Bevidsthedstilstande og begynder at tale ud fra disse.

Efter at have oplevet en saadan Nyaabning af det ene Hjerneparti eller Hjernecentrer efter det andet, naar Individet endelig til den sidste og største Udløsning indenfor Dyreriget. Det er denne Udløsning, der er identisk med Frigørelsen af det Hjernecentrer, der gør Individet til det færdige eller fuldkomne Menneske eller "Gudemenneske". Frigørelsen af dette Centrer udtrykker jeg som bekendt i "Livets Bog" som "Den store Fødsel". De Bølgelængder, som Individet derefter kan betjene sig af og opleve igennem, er altsaa de mest mikroskopiske i Tilværelsen og udgør: ren Fornuft, Kærlighed, Intuition og Salighed. Med "Den store Fødsel" er Individet overgaaet fra at være et "Foster" til at være et virkeligt født Væsen i det rigtige Menneskerige. Og det er givet, at de ny Tankearter, som tilsammen repræsenterer den absolute "hellige Aand" eller "kosmisk Bevidsthed", jo er overvældende overfor de Væsener, som endnu er ubevidste Sjæle paa det nævnte Omraade. Individet vibrerer, tænker og oplever jo nu i helt andre Bølgelængder og dermed i andre Bevidsthedslag end sine i samme Lag endnu ufødte Medmennesker. Men at tale ud fra andre Bevidsthedslag, hvilket jo igen vil sige et andet Tilværelsesplan, kan jo kun virke overnaturligt eller fantastisk paa umodne og uvidende Medmennesker, i Særdeleshed da det ny Horisontomraade netop er ligesaa gigantisk overfor Medvæseners Horisontomraade, som dette sidste er gigantisk overfor det i Moders Liv endnu ufødte Fosters Horisontomraade.

Naar Individet saaledes har gennemgaaet "Den store Fødsel", kan det ikke alene sanse og iagttage paa det ny Tilværelsesplan, men det kan ogsaa modtage Idéer og Forestillinger, som er udgaaet fra samme Plans specielle Beboere. Og da nævnte Tilværelsesplan jo kun kan udtrykke Fuldkommenhed i Kærlighed, saa bliver det samme Plans Tankeklima altsaa at udtrykke som den absolutte "hellige Aand". Og det er Væsener med denne "Fødsel" eller partielle Dele af denne, der fremtræder i Verden som virkelige "Vismænd" og som den jordiske Menneskeheds Religionsstiftere, aandelige Førere og Lærere.

Kristus talte Gang paa Gang om "Den hellige Aand" eller "kosmiske Bevidsthed" og siger saaledes blandt andet: "Og naar de føre eder hen og overgiver eder, da bekymrer eder ikke for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I eré ikke de, som tale, men den hellige Aand". (Markus Evg. 13. Kp. 11. V.).

"Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder."

"Men Talsmanden, den hellige Aand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder". (Johannes Evg. 14. Kap. 16.–17. – 26. V.).

Naar jeg er blevet i Stand til at manifestere "Livets Bog" og gøre denne til et saadant Værk som omtalt i Fortalen, skyldes det altsaa den Omstændighed, at mit Hjerne- og Nervesystem har faaet aabnet Centrerne for de før omtalte "korteste" Bølgelængder eller "kosmisk Bevidsthed". Jeg har modtaget den forjættede Talsmand: "Den hellige Aand". Den "lærer" mig alle Ting og "minder" mig om alle Ting. Og det skal være enhver af mine Læsere et Tegn paa, at denne min Udtalelse er absolut Sandhed, at han eller hun aldrig et eneste Sted i "Livets Bog eller mine øvrige Manifestationer vil finde noget, der ikke viser, at Verdensaltet er baseret paa Kærlighed, og at det guddommelige Ord, at "Alt er saare godt" er absolut Virkelighed.

Enhver, der kan demonstrere, at mine Manifestationer er baseret paa at udtrykke det modsatte, kan stemple mig som: Svindler, Fanatiker o. s. v. Hvis disse Udtryk derimod ikke kan underbygges med nævnte Demonstration, vil de anvendt paa mig kun kunne affødes af Ophav, med hvem det er nødvendigt at have den største Medlidenhed, thi disse vil da høre til de blinde Sjæle, der endnu famler i Mørket, og for hvem det vil være rigtigst at ønske: "Fader forlad dem, thi de ved ikke, hvad de gør".