Kosmos 1986/3 side 42
Med to fingre
af Tage Buch
"Al begyndelse er svær" og "Øvelse gør mester" er to anerkendte udtryk, som angår vanedannelse eller skabelse af nye talenter. Det har jeg tit tænkt på i forbindelse med den tid, da jeg for mange år siden lærte at skrive på maskine. Det gik sådan til: Som lærling på et kontor skrev jeg først med to pegefingre. Det gik langsomt, og jeg var ikke særlig effektiv på den måde. Men så skiftede jeg stilling og blev ansat i en bank, og så besluttede jeg at gå på kursus og lære 10-finger-systemet. Hver morgen fra kl. 8.00 – 8.50 gik jeg til maskinskrivning, og kl. 9.00 stillede jeg i banken. Morgentræningen foregik blandt andet til musikledsagelse for at indøve taktfast skrivning, og her begyndte jeg altså at lære det nye system. Men under arbejdet i banken måtte jeg stadig bruge de to pegefingre, for det nye 10-fingersystem var ikke tilstrækkeligt opøvet, og således kørte i nogen tid de to systemer, et gammelt og det nye, sideløbende, og det skabte selvfølgelig sine vanskeligheder. Men en dag var jeg så vant til det nye system, at jeg ikke alene på kurset før kontortid brugte alle ti fingre, men også kunne begynde at bruge dem alle i mit daglige arbejde, og så begyndte det selvfølgeligt at gå stærkt, når både morgentræningen og dagens arbejde gik efter samme system.
Senere under tilvænning af nye tænke- og handlemåder, og især når jeg tænker på min nuværende situation, trøster det mig at tænke tilbage på perioden med indøvelsen af 10-fingersystemet. Jo, nu har jeg jo fundet en god og logisk verdensforklaring, en teori som også viser næstekærlighedens og tilgivelsens nødvendighed for en lykkelig fremtid, og selvom jeg i perioder går i skarp træning på dette område, hakker jeg stadig videre med to fingre – symbolsk set. Ind imellem øver jeg altså det nye system – næstekærlighedens – men fortsætter så igen i dagligdagen med de to fingre alene. Men en dag – måske i en fjern fremtid – kan jeg dyrke næstekærlighedens udfoldelse både i træningsperioder og i hverdagen, og når træning og hverdagsliv falder sammen, så vil det begynde at gå stærkt fremad. At tænke på det er mig til stor trøst og opmuntring. Men i dag hænger jeg altså i næstekærlig henseende stadig på 2-finger-systemet.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige