Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1937/6 side 70
Koloniens Gartneri.
Som Læserne allerede gennem de tidligere Numre af Bladet er blevet bekendt med, har Kolonien faaet eget Gartneri. Dette er et saa meget desto større Gode, eftersom Koloniens Gæster er Vegetarer, og det faktisk kun er sparsomt med Gartnerier paa denne Egn. Den tidligere Adgang til de nødvendige vegetariske Produkter har ikke været helt saa billig og let tilgængelig som ønskeligt var. Denne Gene er stærkt paa Vej til at blive afhjulpet, alt eftersom vort eget Gartneri nu vokser til og bliver leveringsdygtigt.
Naturligvis maa man ikke vente sig altfor meget det første Aar. Men i Henhold til den korte Tid, Gartneriet har eksisteret, kan jeg kun sige, at det foreløbige Resultat har været ganske overraskende. Hvor der før for knapt 3 Maaneder siden kun var gold og øde Stenmark, (se Billederne i Kosmos for Marts) er der nu, som Billederne i dette Nummer viser, dejlig vegetarisk Frodighed, dels i Drivhusene og dels udenfor paa aaben Mark, saaledes at vi fra egen Avl kan forsyne Kolonien med Meloner, Agurker, Tomater, Blomkaal, Kartofler og andre fornødne Produkter til den vegetariske Husholdning, der er gældende i alle Husene.
Men at naa saa vidt har ikke været helt let, og har kun kunnet lade sig gøre paa Grund af store Anstrengelser baade arbejdsmæssige og økonomiske. Men nu staar det der, takket være Gerner Larssons utrættelige Energi og Forstaaelse af Arbejdets Gennemførelse, samt hans tidligere specielle Uddannelse paa det særlige Omraade. (Gerner Larsson er uddannet i Havebrug paa Landbohøjskolen i København og paa de bedste Gartnerier). Denne Uddannelse er nu i allerhøjeste Grad kommet Sagen til Gode, skønt Gerner Larsson jo ellers forlængst er overgaaet i Studie- og Lærerarbejdet indenfor mit Aandsarbejde. Og lad mig da ogsaa straks pointere, at Gerner Larsson naturligvis stadig er min Sekretær, og stadig har sin Lærergerning at passe, og at hans Deltagelse i hans gamle Felt i dette Foraar saaledes udelukkende kun skyldes den ekstraordinære hurtige Vækst, som Kolonien er blevet til Del i den korte Tid, den har eksisteret. Det har ikke været muligt for os at holde et saa overlegent økonomisk Trit med denne, at vi helt har kunnet overlade Gartneriets Skabelse til fremmede Hænder. Dertil var Kassebeholdningen langtfra tilstrækkelig, ligesom vi jo heller ikke vilde kunne have faaet Foredragssal og de andre gode Forbedringer, hvis ikke hjælpsomme Hænder havde stillet sig til Raadighed med Hensyn til Ydelse af en stor Del gratis Arbejdshjælp.
Med Hensyn til Gartneriet laa Sagen saaledes, at vi jo nødvendigvis maatte tilegne os de Arealer, hvorpaa Gartneriet nu ligger, af Hensyn til en kommende Udvidelse af Kolonien senere, og ogsaa for at sikre os imod at faa eventuelle uheldige fredsforstyrrende Naboer.
Koloniens Drivhuse. Fra Agurke- og Tomathuset.
Men nu kan man jo spørge, om det kan forenes med Sagens Natur eller Aand at have Gartneri paa dennes eget Jord. Dette maa da utvivlsomt betinge, at mange Orme og andre Smaadyr bliver lemlæstet og dræbt ved Jordens Behandling. Men hertil maa jeg svare: "Hvad er Sagens Aand eller Natur?" – Er det ikke Harmoni, Fornuft og Kærlighed? –
Men kan det være Harmoni at have et Stykke Agerjord liggende ubenyttet hen som et Stykke Vildnis? – Kan det være Fornuft at lade Kolonien forrente et saadant Vildnis eller Ukrudtseldorado, naar dens Beboere alle er Vegetarer, og samme Stykke Jord kan afgive de nødvendige vegetariske Produkter og derved skabe en billigere og lettere Tilgængelighed til disse, end Tilfældet ellers vilde være? –
Det er rigtigt, at Gartneriets Drift naturligvis maa afstedkomme eventuelle Drab af Smaadyr ved den nødvendige Behandling af Jorden, men er det ikke ogsaa en Kendsgerning, at Koloniens Gæster endnu ikke kan undvære de vegetariske Produkter for deres Ernæring? – Og vil disse Produkters Fremdrift eller Dyrkelse paa et andet og fremmed Areal skabe færre saadanne Drab? – Og tror man de paagældende Vegetarer, der kræver disse Produkter for deres Ernæring, er uden Medskyld i disse Drab? – Bliver denne Medskyld ikke den samme, ligemeget hvilket Stykke Jord de nævnte Produkter saa end bliver dyrket paa? – Og kan det være Udtryk for Kærlighed at tro, at disse Smaadyrs Død helt og alene kommer over Gartnerens Hoved? – Er det ikke Udtryk for større Kærlighed at erkende sig som hans Medskyldige i disse smaa Væseners Skæbne, saalænge Livet endnu betinger disse hans Produkter som den for os sundeste og naturligste og dermed absolut uundværlige Føde? –
Jo, et Gartneri under disse Omstændigheder kan kun fuldt ud være i Kontakt med Sagens Aand, og i Særdeleshed da der ikke paa nogen som helst Maade bliver dyrket Blomster, Urter eller Planter beregnet paa hensynsløs og unyttig Afskæring til Dekoration, Kranse eller Buketter, men udelukkende kun dyrkes de nødvendige spiselige Produkter.
At Gerner Larsson er Gartneriets Leder kan heller ikke være i nogen som helst Strid med sand Fornuft og Kærlighed, eftersom han jo er udstyret med den nødvendige Uddannelse og samtidig har kunnet paatage sig denne Ledelse, uden at dette har kunnet forhindre ham i hans Lærer- og Studiekresarbejde.
Desuden kan det jo heller ikke være Udtryk for Kærlighed at overlade et Stykke Arbejde til andre blot for at undgaa den med dette Arbejde forbundne eventuelle ubehagelige Skæbnepaavirkning, saalænge samme Arbejdes Frugter er ens nødvendige Livsbetingelse, og man selv har Tid, Uddannelse og Helbred til at udføre det. Er det ikke netop i en saadan Situation, det i særlig Grad gælder om at huske paa, at "Det er bedre at give end at tage"?
Martinus.
_________