Kosmos 1985/12 side 257
Materialismens præsteskab
af Ole Ingolf Jensen
Trosreligioner og åndelige retninger har i reglen deres særlige fortolkere og forkyndere. I vore dage bliver det mere og mere almindeligt, at man tror at åndelige væsener, livet efter døden, Guddommen og andre ikke-fysiske foreteelser er ren overtro og fantasiprodukter. Men også denne trosretning har sine prælater.
Materialismens tid
Som det vil være læserne af KOSMOS velkendt, lever vi for tiden i en periode, hvor det eneste accepterede er den materialistiske videnskabs mål- og vægtfacitter. Det åndelige eller religiøse mister mere og mere sin betydning, og dermed mister kirken og det religiøse præsteskab dets betydning. Men selv om vi bevidsthedsmæssigt er indstillet på en måde, så vi kun kan tro på og acceptere materialistiske facitter, så kan vi ikke komme udenom det, vi oplever som vort livs alfa og omega, begyndelse og slutning, vor fødsel og død. Her har de religiøse præster idag nærmest kun ceremoniel karakter; de som virkelig har betydning med hensyn til livet og dets ophør er lægerne.
Vore nye »præster«
I dagbladet "Politiken" (22. maj 1985) skriver Carsten Jensen:
"Vi lever i et samfund, der ikke længere tror på det evige liv. Alligevel antager vore forventninger til lægernes evner nogle gange religiøse dimensioner, omtrent som om vi troede, at der alligevel var en chance for livets forlængelse ind i evigheden. Lægestanden har overtaget præsteskabets rolle i det moderne samfund. De er blevet symbolske herrer over liv og død, frelse og fortabelse. Og ligesom præsterne omgærder de sig med mystiske ritualer, der af omgivelserne betragtes med snart ærbødighed, snart med en frygt, der er parat til at slå om i mistillid og endog eksplodere i aggression. Og ligesom præsterne anser lægerne sig for ufejlbarlige. De har endog indført kollegiale regler, der byder dem at respektere hinandens fejltagelser og ikke afsløre fejl for udenforstående".
Håbet om et evigt liv
Der er jo flere interessante betragtninger i citatet, bl.a. at endog det menneske, der ikke kan tro eller forestille sig et liv efter døden eller et evigt liv, alligevel i sin livsindstilling tænker og føler ud fra at livet er evigt, "som om det kunne forlænges ind i evigheden". Denne indstilling viser også, at det materialistiske menneske, om end ubevidst, er i forbindelse med sin evighedsnatur. Dette kommer også til udtryk ved, at man tror, at man kan fryse det fysiske legeme ned, og så tø det op igen om hundrede eller tusinde år, for derefter at leve videre.
Fødsel og død er de to største begivenheder i vores tilværelse, og de som har kontrol herover har derfor en stor magt. Tidligere gik vi til en troldmand, en shaman, ligesom man gør det hos nogle kulturer den dag idag. Siden gik vi til præsterne, når det gjaldt forhold omkring fødsel og død, sygdom og besættelse osv. Idag går vi til lægerne.
De er blevet nutidens "herskere" omkring liv og død, over sundhed og sygdom, og dette giver magt. Men som vi også kan se, ændres forholdene til stadighed, der fremkommer nye "skud", alternative behandlingsmetoder, helsekost, "naturlæger" osv.
– Livet og udviklingen står ikke stille.......
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige