Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Nu ved juletid skal vi atter høre den velkendte fortælling om begivenhederne omkring Jesu fødsel. Hvad man end mener om sandfærdigheden i fortællingen, må man forbavses over dens evne til at overleve i årtusinder. At mennesker fortsat har glæde af julefortællingen skyldes, at den i symbolsk form taler om mere end de rent historiske begivenheder. Den udtrykker kosmiske facitter om mennesket og dets udvikling frem mod fuldkommenhed.

Ude i naturen møder vi årstidernes skiften. Selv vor bevidsthed er underkastet en slags mentale årstider, men disse strækker sig over millioner af år. Det kosmiske år omfatter sådanne seks mentale årstider. Af disse kender vi mineralriget, planteriget og dyreriget.

Biologisk og mentalt set er vi endnu i høj grad dyr, selv om vi kalder os mennesker. Dette skyldes, at vi er overgangsvæsener på vej mod den næste store mentale årstid, det rigtige menneskerige. Det, der fører os fra den ene årstid til den anden, er udviklingen af nye mentale evner. Den fysiske eller biologiske udvikling er egentlig kun et indirekte resultat af denne vækst af bevidstheden, baseret på alle livets erfaringer.

I dyreriget, som vi altså stadig tilhører, finder det kosmiske vintersolhverv eller mørkets kulmination sted. Når vi bliver mere og mere humane og hensynsfulde, så er det fordi, den kosmiske sol atter er begyndt at stige højere på mentalitetens himmel. Men vinterkulden, det vil sige egoisme, holder i disse tider verden i sit jerngreb. Vi oplever i øjeblikket et kosmisk kuldechock i form af kaprustning og trussel om atomvåben. Mørket i verden er bestemt ikke behageligt, men det er på denne nødvendige og guddommelige jordbund, at alkærligheden udvikler sig. Volden og krigens fornemste mission er at skabe afsky for krig og vold. Gennem den lidelse, som følger i egoismens fodspor, ændres vor mentale kurs i retning mod lyset. Allerede nu har adskillige mennesker lagt en stor del af vold og drab bag sig derved, at de er pacifister og vegetarianere – først og fremmest af etiske grunde. Hvis en majoritet af menneskeheden havde samme indstilling, ville den så længe ventede fred allerede være en kendsgerning på jorden. Men efter hver krig får flere og flere mennesker nok af grusomhed og vold.

Jesu fødsel, sådan som den er omtalt i juleevangeliet, symboliserer menneskehedens kosmiske fødsel. Det, vi oplever i dag, er intet mindre end dyrerigets undergang i hvert enkelt menneske og himmerigets fødselsveer. Denne verden fuld af militarisme og blodsudgydelser er den stald, hvor Kristusbarnet blev født. Stalden er altså det samme som dyreriget. Stalden er ikke tænkt som herberg for fremtidens mennesker. En krybbe er beregnet til kreaturernes foder, men det fortælles, at den måtte tjene som vugge for den nyfødte Jesus. Krybben i stalden symboliserer vor pattedyrorganisme. Det er jo i denne krop, den nyfødte menneskelige bevidsthed tager bolig. Efterhånden som den menneskelige bevidsthed vokser, forandres denne krop dog, så den bliver et mere tilpasset redskab.

Endvidere fortælles det, at Herodes så den nyfødte som en trussel, og at han derfor lod alle små drengebørn i omegnen dræbe for at være sikker på, at Jesus ikke skulle undslippe. Men Jesus var allerede i tryg forvaring i Egypten, hvortil han og hans forældre var flygtet. Der findes mange repræsentanter for Herodes i verden, der med vold og magt er parat til at kvæle menneskers voksende råb om fred og retfærdighed. Det er desto vigtigere for de grupper, som vil arbejde for fred, større retfærdighed eller mod miljøforstyrrelser osv., ikke at lade sig smitte af denne Herodesmentalitet, så målet helliger midlet. Med tanker fulde af vrede og bitterhed kan ingen virkelig fred skabes. Derimod kan intet i længden hindre en indstilling, som er præget af barmhjertighed og tilgivelse, i at forandre jorden til et paradis.

Religionernes billedsprog er tilpasset til fortidens mennesker med deres relativt lave vidensniveau og med deres meget naive måde at tænke på. Hensigten var ikke at give svar på de store livsspørgsmål i form af analyser. Blandt andet takket være naturvidenskabens fremvækst har mennesker i dag helt andre forudsætninger for at forstå kosmiske analyser. Det var ud fra denne viden Jesus talte, da han bebudede den hellige ånds komme, som skulle fuldbyrde hans mission. Hele den åndelige side af tilværelsen vil blive til videnskab på samme måde som den fysiske videnskab er det i dag. Den afgørende kvalifikation for at kunne tilegne sig denne viden er, til forskel fra den fysiske viden, ikke forudgående skoleuddannelse eller akademiske eksaminer, men individets kærlighedsevne. Den åndelige videnskab vil blive grundlaget for et kommende himmeriges rige på jorden.

I dyreriget er alle opdelt i to køn. Denne opdeling beror på den kosmiske seksuelle struktur, som kommer til udtryk gennem parringsdriften på det fysiske plan. Denne seksuelle struktur, som faktisk udgør vinterens princip, er årsagen til alle slags antipatier, rivalisering og skinsyge. Alkærligheden har en seksuel struktur af helt modsat karakter, som giver sig til kende som et begær efter hellere at give end tage. Det er altså en forvandling af dyreseksualiteten til menneskeseksualitet, der gør os til kvalificerede medborgere i det kommende rigtige menneskerige. Vor voksende sympatievne resulterer i en mængde interesser og venskabsforbindelser uden for ægteskabet, hjem og familie. Foreteelser som kunst og videnskab hæver os over dyrets niveau rent mentalt. I den fremtidige verdenskultur vil kunst og videnskab blive forenet i livskunst på en sådan måde, at den kunstneriske skabelse bliver i harmoni med virkeligheden, og videnskaben bliver den kunstform, som muliggør opbygningen af en paradisisk tilværelse. Den menneskelige seksualitet kan ikke på nogen måde bindes af kønslige sympatier og forplantning. I det rigtige menneskerige er der ingen favorisering af et væsen af modsat køn, her elsker alle hinanden lige meget. Det maskuline og det feminine er blevet forenet i det menneskelige, og det fører frem til, at en helt ny type organisme vil erstatte vore nuværende pattedyrkroppe. Denne nye organisme kan ikke fødes af en kvinde, men den er et produkt af tankekraft. I det rigtige menneskerige lever alle i et kosmisk ægteskab, hvor det centrale er at gøre sin næste lykkelig på alle tænkelige måder.

Julefortællingen er en kosmisk symbolik om menneskehedens fremtidige skæbne. Livets eget eventyr er et lysets og glædens evangelium, et sandt eventyr, større, mere spændende og mere fantastisk end noget andet.