Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Den 6. august i år kunne den jordiske menneskehed fejre et makabert jubilæum. Denne dag kl. 8.16 var det 40 år siden den første atombombe gjorde sin blodige entré på verdensarenaen. Siden den dag har intet været sig selv lig på vor krigshærgede jord. Kernevåbnene, disse fuldmodne frugter på dødsangstens træ, kaster stadig deres skygger over menneskeheden.

Fornylig så endnu en sådan frugt dagens lys. TV-stationer over hele verden kunne da vise det første forsøg med et laservåben udviklet i USA, et våben, som skal anbringes i rummet og derfra kunne nedskyde atombevæbnede raketter på vej mod Amerikas kontinent. USA's præsident omtaler denne strålekanon som noget, der skal befri menneskeheden fra kernevåbentruslen. Man antager, at Rusland allerede har begyndt at konstruere en lignende dødsstråle.

I sin bog "Hinsides dødsfrygten" skriver Martinus, at "menneskehedens største problem er overvindelsen af frygten". Mennesket kender ikke frygtens sande årsag og er derfor henvist til at bekæmpe dens virkninger. Men frygtens virkninger er forsvar, vold, våbenmagt osv, og derfor bliver menneskets kamp imod sin egen dødsangst en kamp om at kunne producere det mest dødbringende og ødelæggende våben. Og derved vokser truslen og rædslen yderligere.

Men skrækken forsvinder ikke, fordi der skabes nye skrækvisioner. Det eneste, der kan afskaffe frygten, er frygtens modsætning, tilliden. Og ligesom frygten er krigens rod, så er tilliden fredens sande årsag. Hvordan kan man så skabe tilliden? Ja, frygten og tilliden er jo psykiske realiteter og kan kun bekæmpes, henholdsvis opbygges ad psykisk vej. Tilliden kan derfor udelukkende skabes ved hjælp af en sand viden om psykiske realiteter og love, eller: åndelig videnskab. Tilværelsens evige lovbundethed er det eneste, som er så stabilt, at den kan skabe den tillid, som en varig fred må bygge på.