Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det gamle ord "Guds ånd svæver over vandene" har længe været uden gennemslagskraft i den materialistiskt orienterede videnskabsmands bevidsthed. Nu begynder problemer, som ikke kan løses ad rent mekanisk eller fysisk vej, at forårsage, at visse forskere kan tænke sig, at der er bevidsthed bag ved de biologiske processer.

 

I mere end hundrede år har videnskaben betragtet biologien som mekanistisk. Dette indebærer, at levende organismer betragtes som fysisk-kemiske maskiner. Løsningen af den genetiske kode samt nutidens mere eller mindre heldige gen-manipulationer har kraftigt bidraget til forestillingen om, at livet kun er kemiske reaktioner, i sidste instans forårsaget af tilfældigheder. Nogle forskere har dog påpeget en del biologiske fænomener, som dårligt lader sig løse mekanistisk. Man har peget på opbygningen: Hvordan kan et befrugtet æg med et komplet kromosomsæt differentieres og opbygge helt forskellige væv og organer? Og hvordan kan mange systemer i udviklingen regulere sig selv? Hvorfor regenererer visse organismer nye organer, når de lemlæstes? Og hvad indebærer egentlig forplantningen, – dele, der udskilles fra forældre, bliver et hele? Hertil kommer vanskeligheder med at forklare adfærd, udvikling og livets opståen.

Mekanisterne forsøger at forklare fænomenerne ved genetiske programmer, noget der støder på store vanskeligheder. Hvis hele organismen er som et datasystem, hvem eller hvad er da programmøren. Andre teorier er derfor fremsat eller har fået fornyet aktualitet. Vitalisterne mener, at der er såkaldte livskraftfaktorer, som er udenfor det kemisk-fysiske og styrer disse processer (enteleki). "Helheden er mere end delene". Organicismen hævder på sin side, at der findes formdannelsesfelter, og det er dem der bestemmer, hvordan det rent materielle skal se ud. Alle tre hypoteser går ud fra, at tilfældigheden er den årsagsløse årsag.

Organicismen i modificeret form, den såkaldte hypotese om formbetinget årsag, har fornylig fået stor opmærksomhed i forbindelse med, at Rupert Sheldrake har skrevet bogen "Mot en ny livsvetenskap". Ortodokse materialister har protesteret mod indholdet og forfægtet, at bogen burde brændes. Andre forskere har hilst bogen velkommen, fordi den viser veje frem for videnskaben til at komme videre inden for områder, hvor man er kørt fast.

Sheldrakes formdannelsesfelter omfatter både selve formdannelsen og adfærden. De bygger på hvordan alting tidligere har set ud og båret sig ad. Formdannelsesfelterne er "energiløse" og hævet over tid og rum, – de kan virke over en hvilken som helst afstand og uafhængig af tid. De virker i overensstemmelse med princippet: Lige påvirker lige – en slags "formresonans" – og omfatter ikke bare planter og dyr, men også uorganisk materie, f.eks. krystaldannelser.

Sheldrakes hypotese giver til en vis grad grønt lys for spekulationer vedrørende udødelighed, reinkarnation og karma samt flere metafysiske fænomener. Han tager dog selv afstand fra disse udviklinger og vil forsøge at afprøve idéerne med konventionel materialistisk metodik, dvs. empiriske forsøg.

For den, der kender Martinus verdensbillede, er det let at se, at Sheldrake leder efter X-2 og således især talentkernerne. Jeg'et eller det faste punkt omfattes ikke direkte af hypotesen, noget som Sheldrake også har påpeget. Tanken om et jeg som "ånden i maskinen" er absurd for mekanisterne, men trods dette forsøger man at analysere, hvad dette jeg egentlig er. Formdannelseshypotesen giver en antydning af en mulig vej til et svar: Det bevidste jeg kan ses som vekselvirkende, ikke med en maskine (kroppen), men med et bevægelsesfelt, som på sin side er forbundet med kroppen. Dette viser visse vage ligheder med Martinus analyser af det levende væsen.

Man kan påvise mangler i formdannelseshypotesen. Hvordan kan felterne være energiløse – de er jo bevægelser? Hvad menes der med, at de er hævet over tid og rum, når man ikke klart har defineret, hvad disse begreber egentlig indebærer? Hele den psykiske verden (den ikke-fysiske del af Martinus' X-3), – hvor er den i formdannelseshypotesen? Er den, som mekanisterne hævder, blot resultatet af kemisk-fysiske processer? Disse er det primære, også i Sheldrakes hypotese, hvor formdannelsesfeltet jo er et resultat af den materielle verden, selv om denne på sin side direkte påvirkes af formdannelsesfeltet.

Sheldrakes hypotese viser, at der inden for videnskaben er behov for, at verdensbilledet udvides. Så længe man indskrænker sig til undersøgelser af rent fysiske foreteelser, vil man aldrig kunne give et sandt billede. Måske kan Sheldrakes tanker bidrage til at sprænge materialisternes trange og dogmatiske syn på tilværelsen.