Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1985/7 side 154
Nyt fra Martinus Institut
 
Vinterskolens priser
På Martinus Center fortsætter undervisningen udenfor højsæsonen. Fra 1. september 1985 til 31. marts 1986 vil der være aktiviteter i gang på Centret.
I den varme periode, dvs fra 1. september til 31. oktober 1985 vil pavillon I og II kunne udnyttes, og i denne periode er prisen D.kr. 485 pr. måned. I den koldere periode fra 1. november 1985 til 31. marts 1986 vil udelukkende den nye pavillon A kunne bruges. Her er prisen D.kr. 665 pr. måned. Disse priser er beregnet til at dække driftsudgifterne og ikke mere.
To studiehold
Der vil blive dannet to hold: Et der begynder 1. september og slutter 31. oktober 1985. Og et andet der begynder 1. september 1985 og slutter 31. marts 1986, dvs hele perioden.
Lidt om undervisningen
Hovedformålet med denne undervisningsform er at give mulighed for et dybere studium af Martinus hovedværk. Deltagerne bliver også gjort fortrolige med Martinus symboler, og der gives muligheder for at øve sig i at forklare symbolerne. De læste tekster diskuteres i såvel smågrupper som på stormøder. Aktuelle emner, stof fra aviser, radio og TV diskuteres i relation til kosmologien. Gæsteforelæsere indbydes til at tale om forskellige emner. Deltagerne bliver også gjort fortrolige med nogle moderne indlærings- og studieteknikker. Dette var lidt om undervisningen.
Ønsker du at deltage?
Endnu er der nogle pladser tilbage, så er du interesseret i at deltage, skriv snarest til: Rolf Elving, Villa Rosenberg, Klintvej 70, Klint, 4500 Nykøbing Sj.
Oplys om du ønsker at deltage i hele perioden eller fra september til november 1985.
Rolf Elving