Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

For første gang er det lykkedes at påvise en biologisk forskel på homofile og heterofile mænd, skriver tidsskriftet "Science". Forskere ved State University i New York har sat sig for at finde ud af, hvad det er, der afgør menneskers seksuelle orientering, og de har påvist, at homofile og heterofile mænd reagerer forskelligt på visse hormoner.

29 heterofile mænd og kvinder og 14 homofile mænd fik hver en injektion af det kvindelige kønshormon østrogen. Som ventet reagerede de heterofile mænd meget forskelligt fra de heterofile kvinder på hormonet. Men det viste sig, at de homofile mænd reagerede på en måde, der ligger imellem de heterofile mænds og kvinders reaktion.

Hvad kan man nu på kosmologisk grundlag få ud af dette? Det, som straks falder i øjnene er, at de homofile mænd reagerede på en måde, der ligger imellem de heterofile mænd og kvinders reaktion. Man kommer her til straks at tænke på Martinus' afhandlinger om kønsforvandlingen. Den feminine pol vokser i manden, og den maskuline pol vokser i kvinden. Homofile mennesker er normalt langt fremme i kønsforvandlingen, og så er det jo ikke så mærkeligt, at deres mere dobbeltpolede tilstand placerer dem mellem hetero-mænd og kvinder hvad reaktionen på de nævnte hormoner angår.

Men det er en fejltagelse, når videnskabsmændene derfor tror, at homofili har en biologisk årsag. Mange besynderlige teorier har været fremme i årenes løb, og de har alle været materialistisk betonede og derfor forkerte. Først troede man, at der var tale om "forkerte" hormoner eller ligefrem fejl i kønsorganerne. Derpå kom der en teori frem om, at årsagen kunne være en dominerende mor og en manglende far. Men hvad så i de mange tilfælde, hvor der er en enkelt homofil i en stor søskendeflok, hvor alle har fået den samme opvækst?

Hvis man vender sig fra det materialistiske syn på sagen og beskæftiger sig med psyken, så er man på rette vej. Det er naturligvis psyken, der virker tilbage på det legemlige med hormoner og alt det andet fysiologiske. De såkaldte psyko-somatiske sygdomme viser, at man er ved at opdage psykens betydning. Psyken er det primære, mens det legemlige er noget rent sekundært. Og hvad årsagen til homofili angår, da giver Martinus oplysninger om polforvandlingen og dens forskellige udtryksformer alle nødvendige forklaringer. Videnskaben famler sig frem, mens Martinus har givet klare svar, og det er han foreløbig ene om. (se f.eks. Livets Bog V)