Kosmos 1985/5 side 106
Med facit i hånd
af Ingelöv Goës
Alt omkring os viser nu tegn på, at det går mod vår. Kontrastprincippet fornægter sig ikke, – det kan vi med glæde konstatere, medens dagene længes, solen stiger højere på himlen, og sneen langsomt forsvinder.
Foråret er også på vej til Martinus Center i Klint. At vinteren synger på sidste vers indebærer, at Vinterskolen, som har fungeret siden oktober, også slutter. Nu fejer forårsvindene gennem Pavillon A og tager hele vinterens samlede erfaringer med sig ud i verden, ud i livet. Sneen smelter og væder den duftende jord, og Vinterskolens vintergækker og erantis, – undskyld: studerende – kigger frem og glæder sig over solen, som kroner vinterens anstrengelser med budskabet: Lyset er på vej!
Her vil jeg gerne formidle nogle glædelige forårstegn. Jeg begynder med KOSMOS' nye ansigt ud imod verden. Hvilket herligt tulipanbed i rødt, orange og gult udgør ikke de numre, der indtil nu er udkommet! Man kan sikkert vente, at de lokker til sig mange nylig opvågnede bier, der er hungrige efter næring.
Et andet glædeligt tegn på vår er, at Vinterskolen har haft en uges besøg af Mary McGovern fra Devon i England. Hun kom for at se, hvad der sker i kosmologiens hjemland og for at udveksle erfaringer og inspiration i kosmologiformidlingens fascinerende kunst.
Så har vi her på skolen i vinterens løb kunnet følge restaureringen af foredragssalen. Når sommersæsonen udfolder sine mange farverige blomster, kan alle, der kommer her, nyde godt af en fin og ny foredragssal – et dejligt forårstegn, også for mange kommende somre med glimrende foredrag.
Et ganske særligt tegn på vårbrud er jo også, at der nu virkelig er etableret en Vinterskole. Så vidt jeg kan se, må denne mere intensive studieform, som for første gang i vinter er blevet praktiseret her i Klint, være en milepæl i kosmologiundervisningen. Aldrig før har der eksisteret en sådan mulighed for mennesker med stor interesse og motivation til i fællesskab gennem et halvt år at kunne hellige sig kosmologien. Det lover godt, synes jeg! – Jeg er ikke gammel, men når jeg ser, hvordan verden ser ud i dag, så tager jeg alle positive begivenheder som tegn, der peger i den rigtige retning. Og at kunne lære kosmologi i teori og praksis et helt halvår ser jeg som en strålende mulighed for i samarbejde med andre at udvikles som menneske. Snart vil den kosmologiske forskning i Klint leve hele året rundt og udvikle sig til et lille undervisningspalads, som Martinus i Livets Bog så herligt kalder fremtidens studiecentre. Og fremtiden formes jo idag.
Som deltager i dette første undervisningseksperiment må jeg sige, at jeg virkelig er glad for, at jeg valgte at hægte mig på. Det har været en indholdsrig vinter med mange tankevækkende oplevelser.
Du er måske nysgerrig efter at vide, hvad vi har gennemgået i vore studier? Det største projekt er, at vi ved selvstudier og i grupper har arbejdet os igennem Livets Bog I – III, og desuden næsten alle småbøgerne, som forskellige af os har holdt forelæsninger over.
Alle symbolerne har vi gennemgået på kryds og tværs. Vi har lyttet til massevis af båndoptagelser af Martinus foredrag, der jo er noget af en guldgrube. Og de fleste af os har øvet os i at holde foredrag, idet vi overfor de andre har redegjort for et eller andet emne. Desuden har Svend Aage Rossen været her og holdt foredrag om, hvordan man holder foredrag. Per Bruus-Jensen kom hertil og satte fart i vore hjernevindinger med et intensivt weekend kursus med emnet "Noget nr. 1, noget nr. 2 og noget nr. 3". Det var fint.
Essensen af hele opholdet på Vinterskolen i Klint synes jeg er, at man får stof til eftertanke eller en vejledning for ens daglige liv.
At læse om næstekærlighed og spiralkredsløb er jo udmærket, og at fordybe sig i Martinus analyser udvikler givetvis ens intelligens og evne til at tænke logisk. Men det går ikke at standse der. Det er i hverdagen, hvert øjeblik, i vort forhold til Gud og livet i form af vore medvæsener, at vi kan prøve, hvordan den følelse vi har, kan hjælpe os til at omsætte vort erfaringsmateriale til praktisk næstekærlighed.
Naturligvis er vi ikke blevet fuldkomne mennesker af en enkelt vinters kosmologistudier. Men den samlede virkning af alt det, der er oplevet af lys og smerte, glæde og alvor, har forhåbentlig fået os til at tage endnu et lille skridt på vejen fremad, både som gruppe og individer.
Der er endnu meget at fortælle om vinterens begivenheder. Men nu har du fået et lille indblik heri, som jeg håber kan inspirere dig til sammen med mig at glæde dig over, at forårssolen begynder at skinne ud over livet og dets disciple.
Tegning af Ingelöv Goës
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige