Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1985/5 side 105
Spørgsmål og svar
 
Spørgsmål
Skal dyrene straffes for at dræbe og spise kød, hvis de ikke ved, det er forkert? Hvordan kan de i øvrigt lære at forbedre sig? Nogle rovdyr skal vist have kød for at forblive sunde. Bliver de også straffet, når de spiser kød, som vi giver dem?
G. D.
Svar
Dyreriget er det dræbende princips zone. Her er man nødt til at fortære hinanden – i bogstavelig eller (via forretningsverdenen) overført betydning. Derfor bliver dyreriget, hvortil også vi mennesker endnu hører, det særlige sted i livets evige spiralkredsløb, hvor man ikke blot har frihed til at overtræde det 5. bud (du må ikke ihjelslå), men også ligefrem på et vist tidspunkt ("rovdyrstadiet") er tvunget til at gøre det, hvis man vil overleve. Og formålet med denne pressede levemåde er, at man ad erfaringens vej skal nå til erkendelse af, at det alligevel godt kan betale sig ikke at dræbe, og at det i meget høj grad også kan lade sig gøre at undgå det uden at sætte sit eget liv på spil. Denne erkendelse og den rent praktiske evne til at overleve uden væsentligt at overtræde det 5. bud bliver dog først aktuel, når dyret når frem til det udviklingsstadium, vi mennesker på nuværende tidspunkt er ved at nå. Først da vil man så småt være moden til af egen fri vilje og uden nogen form for indoktrinering eller suggestion at tilstræbe en næstekærlig væremåde og tillige anse denne for at være en "forbedring". Men da hverken dyr eller mennesker på noget tidspunkt er i stand til at handle anderledes end de lige netop gør, er ingen værdig til at "straffes" på anden måde, end at man helt automatisk må høste, som man sår.
Hvis du holder hund eller kat, kan det derfor ikke nytte at prædike moral for din dyrekammerat. Og vore zoologiske haver, der gør et vældigt arbejde for at bevare de store truede rovdyr, løver, tigre osv, er naturligvis også nødt til at købe kød, så dyrene kan holde sig friske og sunde. Disse dyr kan ikke føre nogen anden levevis, før de via talrige inkarnationer når så langt frem i udviklingen, at de intellektuelt kommer på højde med mennesket. Først da begynder de at reagere fintfølende på den "høst" af daglig smerte, sorg og bekymring, de i virkeligheden selv har "sået". Først da begynder de ikke at kunne nænne at påføre deres medvæsener de samme problemer, – og først da dukker spørgsmålet om vegetarisme op og bliver et moralsk spørgsmål.
Litt.: LOGIK, kap. 70 og 71
Søren Hahn