Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1985/4 side 74
Kommentar
 
I århundreder har mennesket igennem den kirkelige undervisning hørt, at "Guds ånd svævede over vandene", om "den hellige ånd" m.m. Igennem Martinus analyser af den åndelige og den fysiske verden kan begreberne ånd og hellig ånd få et konkret og personligt indhold for os.
Det videnskabelige studium af naturen har vist os, at den geniale skabelse dér overgår alt, hvad den menneskelige hjerne har kunnet praktisere. Alle såkaldte opfindelser, vi har gjort, kan man finde forbilleder eller modeller til i naturen. Ja, man kan jo endda sige, at det netop er samlivet med naturens fuldkommenhed, der har sat os i stand til at tænke og skabe vor teknik og kultur. Ikke engang hjulet, som jo er en så vigtig del af vore maskiner og i vort kommunikationsvæsen, er en ren menneskelig opfindelse. Naturmennesket og stærkt religiøst troende har altid instinktivt oplevet, at naturen er besjælet af en skabende bevidsthed, at der eksisterer liv bag bevægelserne og processerne i omgivelserne. Hvis man er åben over for det, kan man af og til opleve, at naturen er et tempel, hvor man kan få en fornemmelse af en højere virkelighed bag ved de rent fysiske fænomener. I "Udsyn" skriver Gunnar Carlsson om, hvordan tanker om den åndelige og den fysiske virkelighed hos ham blev vakt af en naturoplevelse.
Vi jordmennesker oplever ofte, at vi har fjernet os fra naturen, vi sætter gerne "kultur" i modsætning til "natur". Derfor er det interessant at læse, hvordan Martinus forklarer, at den udvikling vi gennemgår, faktisk består i en "helliggørelse" af ånden eller bevidstheden. Det kan være godt at huske på, når man hører tale om alle de lidelser, alle de krige og al det had og de oprustningsplaner, som aviser, radio og TV hver dag beretter om.
Som Sv. Aa. Rossen beskriver i sin artikel, gennemgår den jordmenneskelige tænkning flere stadier af forskellig karakter. Denne udvikling og alle de erfaringer på godt og ondt menneskeheden gør idag, er alle nødvendige for at vor ånd eller vor bevidsthed kan blive hellig, d.v.s. fuldkommen. Det viser sig således, at kulturen, der oplever sin sværeste krise i vore dage, gennem sin udvikling imod fuldkommen bevidsthed, er på vej til at blive forenet med naturen, og at Guds ånd idag som altid "svæver over vandene".
Max Käck