Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Fra tid til anden kan man høre mennesker, der begynder at studere Martinus værker, indvende, at Martinus ofte gentager sig selv og skriver de samme analyser den ene gang efter den anden. Og det er faktisk rigtigt. Når man så giver denne indrømmelse, vil disse mennesker mene, at de har fået fuldstændig ret i deres synspunkt. Men det har de egentlig ikke. Det er rigtigt, at Martinus gentager sig, men hvis man nøje læser det, som behandles, må man indrømme, at han bestandig skriver de samme analyser i nye forbindelser. I stedet for at henvise til det tidligere skrevne på side – –, gentager Martinus analysen i den nye forbindelse, for han har ment – og sikkert med rette – at mange slet ikke ville gøre sig den ulejlighed at slå tilbage i bøgerne og finde de ting, han henviser til.

For at belyse de emner, han behandler med største omhu, viser Martinus dem fra alle tænkelige synsvinkler, og det betyder altså, at han benytter den samme analyse i mange forbindelser, og man kunne sammenligne disse gentagelser med de skalaer, man må indøve, hvis man vil uddanne sig til musiker. Det samme tema må gentages atter og atter i nye variationer og forbindelser. Derved opøves både teknisk færdighed og musikalsk sans. Nøjagtig det samme gør sig gældende ved studiet af de kosmiske analyser. Ved blot at gennemlæse værkerne én gang har man ikke forstået deres virkelige og dybeste indhold, – repetition eller gentagelse er nødvendig. Kun ved et fortsat studium og en bestandig gentagen læsning af de samme grundlæggende analyser vil disse blive automatiske og bevidstheden dermed frigjort til en dybere forståelse af kosmologien. I Martinus tekster står der meget mellem linierne, eller man kunne sige, at værkernes indhold er lagdelt, og at der ved hver gennemlæsning eller gentagelse afdækkes nye lag. Nogle ting bliver selvfølgeligheder eller automatik og kræver ikke fortsat hjernearbejde. Dermed frigøres hjernen til optagelse af ny viden, ny indsigt, som ligeledes efterhånden bliver til automatfunktion og således fortsættende, indtil en virkelig dyb, teoretisk forståelse af de kosmiske analyser er opnået, og denne metode medfører så en langsom indførelse i den kosmiske videnskab, som i virkeligheden er en langsom kosmisk indvielse. Dette studium er bogstavelig talt en "samtale" med en kosmisk bevidst, hvor den teoretiske tilegnelse hånd i hånd med de nødvendige livs- og lidelseserfaringer sluttelig vil medføre det ufærdige menneskes omskabelse til "Mennesket i Guds billede efter hans lignelse".