Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

SPØRGSMÅL:

I Livets Bog II, stk. 343 skriver Martinus: ".. at det levende væsen har fem manifestationslegemer foruden det fysiske, og at det fysiske er nummer to i rækken." – Vil det sige, at vi efter døden kun har fem legemer?

SVAR:

Som du sikkert ved, har vi egentlig syv legemer, hvis vi tæller evighedslegemet med. Men lad os nu holde os til manifestationslegemerne, dvs grundenergilegemerne, hvoraf vi altså har ét for hver af grundenergierne: instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse. Og her er det så, Martinus i det ovenfor anførte citat synes at sætte lighedstegn mellem det fysiske legeme og tyngdelegemet. Når Martinus imidlertid bruger ordet: "legeme", så skal vi huske på, at det drejer sig om en analyse. Det er ikke en dissektion, – dvs man kan ikke med skalpel og pincet pille disse legemer fra hinanden. Det er kun med tanken, det kan lade sig gøre, og formålet er ganske klart: at forklare tilværelsen på den mest enkle måde, så det hele bliver nemt at forstå! – Ikke desto mindre må det under alle omstændigheder være rigtigt, at der sker en reel udspaltning ved døden, idet den fysiske krop jo adskilles fra dét, der skal gøre en ny inkarnation mulig. Så man kan da starte med at konstatere, at der i dødsstunden med sikkerhed må være tale om to legemer, nemlig et fysisk og et åndeligt. Spørgsmålet er så bare: skal vi opsplitte dette åndelige legeme i fem eller seks grundenergilegemer?

Og stillet over for dette spørgsmål, der vel at mærke slet ikke var det aktuelle i stk. 343, må det pædagogisk rigtigste svar blive: seks! – Hvis vi ikke regner med et åndeligt tyngdelegeme, vil det nemlig være umuligt at fortsætte analysen og forklare, hvorledes afdøde senere kan skabe sig et nyt fysisk legeme – ja, det ville være umuligt at gøre rede for, hvordan hun eller han skulle blive i stand til at opleve eller skabe noget som helst nogen sinde mere. For tyngdeenergien er jo den grundenergi, der sammen med følelsesenergien leverer drivkraften for de andre fire psykiske energier, så man kan analysere, få ideer, huske og instinktivt ane.

Hvad er da forskellen på det psykiske og det fysiske tyngdelegeme? – Ja, der er såmænd bare tale om en gradsforskel. Vælger vi at bruge ordet "materie" i stedet for "energi", kan vi opfatte den fysiske verden som en kombination af fast, flydende og luftformig materie, mens den åndelige verden er elektricitet eller "stråleformig materie". Begge verdener er altså materie, og om der nu er tale om den ene eller den anden af de to verdener – ja, det afhænger udelukkende af noget, Martinus kalder "fortætningsgrader" eller "vibrationsarter". Og stråleformig materie er heller ikke bare stråleformig materie, men kan underinddeles efter fortætningsgrader eller vibrationsarter, så et helt spektrum af materier med forskellig indbyrdes "gennemtrængningsevne" kommer til syne ...! – Dette er én af de måder Martinus hjælper os til ad ren analytisk vej at skelne mellem instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelseslegemer. Og ikke nok med det! De enkelte grundenergilegemer kan hver for sig igen underinddeles, hvis man af pædagogiske grunde finder det praktisk. Man kan således i mange tilfælde opdele det psykiske tyngdelegeme, der bliver til rest lige efter døden, i en mere fortættet og en mindre fortættet del. Og den mere fortættede del kan videre analyseres ud i en række forskellige tankearter som f.eks. hævntørst, vrede, bitterhed, samvittighedsnag m.m. Martinus påviser, hvorledes denne "tunge" del af det psykiske tyngdelegeme ligefrem "nedslides" kort efter døden og spaltes fra. Så afdøde efterlader sig altså ikke bare et fysisk, men også et psykisk lig. – Ja, der er i det hele taget ingen principiel forskel på det fysiske og det psykiske tyngdelegeme, og der er faktisk heller ingen principielle forskelle mellem de seks psykiske grundenergilegemer indbyrdes. De kan opbygges og nedbrydes eller "slides", om man vil, og de bliver det alle i en gentaget bestemt rækkefølge. Total nedslidning forekommer dog aldrig, – der vil altid være seks grundenergilegemer i kombination med hverandre.

Alligevel kan man jo ikke lade være med at synes, at den fysiske verden er noget ganske særligt. Og det er den på en måde også. For det første er hele vort sanseapparatur domineret af den, og for det andet er den fysiske verden så tung, genstridig og træg, at der i hele spiralkredsløbet ikke findes magen til. Derfor bliver dyreriget, hvor tyngdeenergien har overtaget, også tyngdezonen, hvor livsoplevelsen er trukket ned på et superprimitivt plan, så man ligesom slangen i Bibelen "på sin bug må æde støv alle sine dage"!

Litteratur:
Livets Bog VI, stk 2180 og 2181.
Vejen til paradis, kap. 49.
Menneskehedens skæbne, kap. 15.