Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Svensk TV viste fornylig filmen "Hun kommer med vinden". Filmen fortæller om, hvordan to syvårige og to syttenårige følte det, da deres mødre respektive en storebror døde.

Fælles for alle fire er, at de gør sig tanker om, hvad der sker deres pårørende efter bortgangen. Alle har de en mere eller mindre klar fornemmelse og forestilling om, at deres nærmeste lever videre i en anden form for eksistens. Undertiden kan de føle deres nærhed meget tydeligt, føle at de er der, selvom de hverken kan ses eller høres. "Hun kommer med vinden", som en af dem udtrykte sig.

Især den ene af de syvårige havde meget bestemte forestillinger om den åndelige tilværelses natur. Hun fortalte malende og levende om "englenes verden". Små børn står jo ofte den åndelige verden nærmere end mange voksne, fordi de fysiske indtryk og den fysiske dagsbevidsthedsoplevelse endnu ikke helt har taget overhånd i bevidstheden. Selv om barnet ikke har nogen dagsbevidst erindring om en åndelig tilværelse, gør denne tilværelse sig alligevel gældende i form af nogle underbevidsthedsfunktioner. Det giver sig blandt andet udtryk i, at børn ofte i deres forestillingsverden ikke er så bundne af de fysiske naturlove som de fleste voksne. I deres fantasi kan de f.eks. mange gange lade materien formes af tanken – den skabemetode som ifølge Martinus præger den åndelige verden, da "den åndelige materie" er af en så forfinet og lidet fortættet form, at den direkte lystrer tankens bud. Børn kan altså af og til spontant give udtryk for "glimt" af en højere viden, om end naturligvis i en uintellektuel og mere eller mindre ubevidst form.

Et sådant "glimt" gav den ovennævnte syvårige et udmærket eksempel på i filmen, hvor hun sammenlignede livet med et 8-tal. "Livet er som et 8-tal", sagde hun, og "døden" sammenlignede hun med "midtpunktet af 8-tallet", der hvor linierne mødes.

Der sker overgangen fra én tilværelse til en anden. Det tog nogen tid, før jeg fattede, hvor genialt dette billede egentlig er som symbol på livets kredsløb (se tegningen). Da 8-tallet består af to cirkler, som går over i hinanden, symboliserer det jo to kredsløb, som er organisk sammenflettede og danner en helhed. Og det er jo netop sådan vor tilværelse former sig, så længe vi er underkastede den fysiske reinkarnation eller genfødsel. 8-tallets ene halvdel eller cirkel symboliserer det fysiske livs kredsløb, som jo består af følgende fire stadier eller "årstider": Barndom, ungdom, manddom og alderdom, som modsvarer vinter, forår, sommer og efterår i det fysiske årskredsløb. Men som 8-tallets udseende viser, er dette kredsløb forbundet med et andet, som det overgår i efter at have passeret en "grænse" eller et "skæringspunkt", 8-tallets "midtpunkt" eller "døden". Dette andet kredsløb er det åndelige livs kredsløb, som vi må fuldbyrde, inden vi fødes påny på det fysiske plan. Som tegningen viser, består også dette kredsløb af fire hovedstadier: Det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Dette er de "årstider" eller oplevelsesformer, som den åndelige verden skænker os. "Skærsilden" eller "mellemtilstanden", som Martinus kalder det, kan ikke henføres til den egentlige åndelige verden, eftersom denne tilstand er et overgangs- og grænseområde mellem den fysiske og den åndelige verden, et grænseområde, hvor væsenerne ganske vist savner en fysisk organisme, men ikke desto mindre beherskes af sin fysiske vanebevidsthed.

Oplevelserne i salighedsriget, – erindringer fra tidligere liv i form af det Martinus kalder "guldkopier" – befordrer den automatiske proces, som medfører en ny fysisk inkarnation. Når denne indtræffer, passeres altså 8-tallets "midtpunkt" eller "skæringspunkt" påny, men nu i form af en "fødsel". Fødsel og død falder altså sammen og bliver på et vist punkt til identiske processer. Men dette er jo helt i overensstemmelse med, hvad Martinus siger om, at hver "fødsel" også samtidigt er en "død" og omvendt. "Fødslen" på det fysiske plan er en "død" fra det åndelige plan, og den fysiske "død" er en "fødsel" ind på det åndelige plan. I fremtidens verdenskultur, hvor bevidsthed om udødeligheden er blevet en selvfølgelighed, vil man ikke bruge begrebet "fødsel" og "død" som modsætninger.

Disse to processer vil i stedet blive kaldt for "fødsel nr. 1" og "fødsel nr. 2". Derved markerer man livets uforgængelighed, og at "døden" i realiteten også er en "fødsel".

8-tallet er altså et genialt symbol på udødeligheden og reinkarnationen. Det er også et forhold, som ser ud som en tanke, at det liggende 8-tal i matematikken er blevet symbolet på uendeligheden.

Udødeligheden er jo nemlig det samme som uendeligheden i tid dvs. evigheden. Som Martinus viser i Livets Bog III (stk. 1010-1050), er det matematiske talsystem et genialt udtryk for livets kosmiske love. Det udtrykker i virkeligheden en genialitet, som mennesket overhovedet ikke kan forstå rækkevidden og dybden af, så længe det er kosmisk "dødt" eller bevidstløst. Det samme ser ud til at være tilfældet med 8-tallet som uendelighedssymbol.