Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Ja, nu har Vinterskolen kørt i adskillige uger! Tidsbegrebet her i Klint synes at være anderledes end andre steder; timer, dage og uger flyver afsted, intensive og indholdsrige.

Vi er 30 mennesker, som anvender denne vinter til at fordybe os i Martinus kosmologi, og det gør vi på Vinterskolen, som for aller første gang løber af stablen her på Martinus Center i landsbyen Klint i det nordvestlige Sjælland.

Jeg må sige, at det virkelig er både spændende og morsomt at være med til at opleve og udforme noget, der indtil nu kun har eksisteret som tanke. Nu er denne tanke dog begyndt at tage fast form, skolen trives dag for dag ved fælles indsats i form af både tanke og handling.

Organismen Vinterskolen lever og vokser. Den er jo ganske nyfødt endnu, men den arter sig godt. Snart kan den både kravle og gå.

Den lille flok studerende, som udgør skolens hjerneceller, altså vi der går på skolen, er strømmet til fra mange forskellige egne. En fin sammensætning af godtfolk fra nærmeste omegn helt til det fjerne Norrland og Norge. For os alle er det på forskellig måde lykkedes at gøre os fri af vore sædvanlige jobs. Vi springer ud i denne helt uprøvede livsform. De fleste af os er godt hjemme i Martinus Kosmologi og er vant til at studere den på sommerkurserne på Klint eller i studiekredse hjemme. Men omverdenen stiller nu spørgsmålet: "Kan man virkelig terpe Martinus et halvt år på heltid"?

Det ved vi endnu ikke selv. Vi prøver og ser. Jeg selv synes, at det virker fint. Alting bliver, hvad man gør det til, og man må finde forskellige måder til at gøre det så afvekslende og interessant som muligt, – skifte med intensiv læsning og mere afslappende aktiviteter, inden- og udendørs. Det er f.eks. pragtfuldt at vandre en tur langs stranden.

Måden at bo på er også lidt uvant. Vi bor nemlig i pavillon A, den der er nyest og indrettet til vinterbrug. Der er flest dobbeltværelser, så vi deler næsten alle værelse med en anden. Jeg har selv boet alene i nogle år og er vant til at indrette mig efter mit eget hoved, så jeg spekulerede lidt i forvejen over, hvordan det ville blive. Men jeg er kommet til at se det udelukkende som en fordel at have en værelsesfælle at dele livets lyse og mørke sider med.

Det er også godt, at alle bor i samme hus med fælles korridor og storstue. Det skaber mere samhørighed på den måde.

Hvad foretager vi os så?

Tja, i fællesskab prøver vi i tanke og handling at virkeliggøre det, der føles rigtigt for intellektet. Viljen er én ting, men dens "modning" en anden, – det siger selv Martinus. Eller som Sture en dag udtrykte det: "Følelserne får vi gennem vore oplevelser, og intelligensen er evnen til at kunne møblere om på disse følelsesbilleder".

Og det er, hvad vi foretager os dagligt, vi er alle røster i livets tale til hinanden. "Og sådan får man kosmisk bevidsthed!" – som én af de kloge vist har udtrykt det.

Vi er altså rent praktisk og med glæde gået igang med Livets Bog. Medens stormen tuder omkring hushjørnerne og pisker Kattegats bølger til skum, så sidder vi hver på sin stol og danner os et overblik over Martinus værk. Herefter går vi over til detaljerne i form af hver enkelt bog og trænger dybt ind i de fascinerende løsninger på livsmysterierne, som findes i dem.

Vi studerer enkeltvis og i fællesskab i diskussionsform, så alle kan få del i de guldkorn, vi hver især finder. Vi tager symbolerne op et efter et og forklarer dem. Vi forsøger at sætte de verdensbegivenheder, der når os gennem aviser, radio og TV, i et kosmisk perspektiv.

Når en af os har læst en af småbøgerne og har lyst til at fortælle om den, beskriver han eller hun indholdet for os andre, måske med tilføjelse af egne refleksioner. – Så optager vi diverse TV-programmer på video og ser dem senere sammen for at finde ud af, om de er interessante ud fra en kosmisk eller anden synsvinkel.

I den første uge havde vi under ledelse af Christer fra Höganas nogle dage med kurser, som handlede om, hvordan hjernen fungerer under studier, indlæring og rent hukommelsesmæssigt osv. Det var et kursus, som var baseret på Tony Buzans ideer, en mand der giver sig af med at lære folk at anvende hovedet bedre. Vi har en enorm hjernekapacitet, siger han, men vi anvender kun lidt af den. Og han lærer os metoder til at forbedre koncentrationsevnen, læse hurtigere og mere effektivt, få overblik før detaljstudierne, træne hukommelsen og en notatteknik, der kaldes "mind-map". Det er en slags hukommelseskort, hvor hovedtemaet skrives midt på papirarket og derfra udgår så forskellige associationskæder. Man både skriver tekst og tegner, og anvender således både højre og venstre hjernehalvdel. I pauserne, som er meget vigtige for at hjernen skal kunne fordøje det, vi har indtaget, beskæftiger vi os med noget helt andet. Først har man aktiveret sin venstre hjernehalvdel, som varetager den logiske tænkning under studierne. I pauserne bruger man så den højre del, den der styrer kreativiteten, og lærer så f.eks. at jonglere med en bold, senere med to og tre, måske med flere bolde.

Det er faktisk såden, at jo mere man træner den ene hjernehalvdel, desto bedre vil også den anden fungere!

Ja, dette var nogle billeder af, hvordan det er her på Vinterskolen, set med mine øjne og oplevet med mit hjerte. Meget er allerede sket, og meget mere vil komme til. Der kommer sikkert flere livstegn i KOSMOS her fra skolen. En ny plante er begyndt at vokse, og omgivelserne følger dens udvikling med stor interesse.

Mange varme hilsener til alle bladets læsere fra os her på Vinterskolen.