Kosmos 1985/1 side 13
Kan fredsbevægelserne og fredsforskningen forandre verden?
af Claus Möller
I de senere år har fredsbevægelserne vakt større og større opmærksomhed på den verdenspolitiske arena og mange mennesker sætter deres håb til disses evner til at påvirke nedrustningspolitikken. Vi vil her undersøge baggrunden for de pacifistiske fredsbevægelsers engagement og sætte det i et kosmisk perspektiv.
Hvilken rolle spiller fredsbevægelserne og fredsforskningen i skabelsen af den verdensfred, som så mange mennesker nu længes efter?
Ja, det er et spørgsmål, som mange mennesker stiller sig, når de prøver på at overskue det panorama, som verdensbegivenhederne idag udgør. Gennem massemedierne, dagblade, radio og TV modtager vi mange budskaber.
Et af dem går ud på at værne og forsvare det, som vi indtil nu har bygget op i form af det politiske og økonomiske system, og den frihed der ligger deri. Det vil sige, at de løsninger, disse mennesker forestiller sig angående de problemer, de stilles overfor, er meget lokalt betonede, og det resulterer i, at man værner om det, der står én nært. Familie, venner, arbejde, samfundet og nationen er det man først tænker på, alt øvrigt kommer i anden række. Men da "alle" tænker og handler på denne måde, ser ens på problemerne og løsningerne, så skabes der hermed en konflikt. Nationalstaternes svar på denne konflikt resulterer i konkurrence nationerne imellem, man forsøger at sælge sine produkter så dyrt som muligt og at købe så billigt som muligt i den hensigt at få større og større gevinster eller udbytte. Men da alle handler ens og efter samme princip, bevirker det, at vi får en aggressiv verden, hvor den stærke bestemmer. I denne verden gælder det om at forsvare sig overfor de andre. Dette forsvar imod omverdenen strækker sig lige fra toldgrænserne til det væbnede forsvar. Og forsvaret må bestå af en stærk hær, helst lidt stærkere end konkurrentens og fjendens.
Denne tænke- og handlemåde fører til oprustning og militarisme, – man er inde i en ond cirkel.
Fredsbevægelsernes arbejdsområde
Ovennævnte var ét af budskaberne, der kommer frem til os, men det er ikke det eneste.
I det store udbud af informationer, vi daglig modtager, begynder en ny faktor at gøre sig gældende, nemlig fredsgruppen i samfundet, og den del af fredsgruppen, vi hører mest om, er de fredsbevægelser, som arbejder mod militarisme på alle de områder, hvor den forekommer.
Men man arbejder ikke blot imod den, man arbejder også på at skabe forandringer: Konfliktløsninger uden vold, en ny økonomisk verdensorden, fredsforskning og fredsopdragelse, en ny sikkerhedspolitisk tænkemåde, menneskerettigheder, fred baseret på frihed og retfærdighed m.m.
Man prøver altså på at argumentere og skabe debat omkring disse spørgsmål.
Disse punkter er en del af det, den nye folkebevægelse arbejder med, – og der er virkelig her tale om en folkebevægelse. Men hvordan griber man det an, hvordan argumenterer og handler man?
Fredsbevægelsens kilder til fakta
I arbejdet med at realisere de nævnte punkter indgår, at man skaffer sig viden om de pågældende forhold, og det gør man ved at studere krigens og konflikternes årsager. I dette arbejde får man megen hjælp fra en lang række organisationer. Man har bl.a. adgang til informationer fra FN og alle dens underorganer, man har adgang til SIPRI (Stockholm International Peace Research Institute) og mange andre.
Derefter prøver man at påvirke og skabe opinion omkring de forskellige spørgsmål.
Det kan igen ske på mange forskellige måder, man deltager i debatter, skriver læserbreve, demonstrerer og nu i den senere tid bruger man det, vi kalder ikke-vold – kamp eller civil ulydighed, som det også kaldes. Hvad dette indebærer i praksis, med blokader af militærbaser osv. ved vi alle.
Det ræsonnement, der ligger til grund herfor, samt denne metodes konsekvenser på langt sigt, vil vi tage op længere fremme.
Fredsforskningen
Men først skal vi komme ind på baggrunden for fredsbevægelsernes virksomhed, og den er at finde i fredsforskningen og den måde, denne ser på årsagerne til krig.
Fredsforskningen idag arbejder med at studere konflikter og deres opståen på samfundsplan. Når man studerer det, man kalder konfliktmønstret i verden, så er der først og fremmest tre sammenhængende opgaver, man stilles overfor.
1. At forstå konflikten.
2. At forstå våbenudviklingen, våbenproduktionen og våbenhandelen.
3. Kritisk at undersøge de tankesystemer, som godtager anvendelse af våben og vold.
Fredsforskningen har i særlig høj grad givet sig af med det andet spørgsmål: at udvikle uafhængig ekspertise om våbenproduktion, våbenhandel og anvendelse af våben. Set på baggrund af en periode med katastrofer som i Hiroshima og Nagasaki, blev kernevåben ganske givet sat i centrum. Men på grund af alle de småkonflikter i verden med konventionelle våben, er man i stadig højere grad begyndt at interessere sig for det første spørgsmål. Her har man kunnet konstatere, at i næsten alle konflikter rundt om i verden, står der stormagter bagved, som støtter og optrapper konflikterne gennem deres våbenhandel og deres militære viden. Dette har ført til, at man mere og mere taler om, at det er militærbureaukratiske-industrielle forbindelser, der puster til ilden. Det er derfor meget vanskeligt at løse problemerne på kort sigt, da disse forbindelser er en del af vort samfund, en del af vor industri.
For at løse problemet er man begyndt at interessere sig for det tredie spørgsmål, nemlig det tankesystem, som godtager anvendelse af våben og vold. I forskningen af, hvad det er, der ligger bag konflikterne i verden, har man nu fundet frem til, at det er de religiøse, ideologiske og sociale forhold, der præger menneskenes måde at tænke og handle på.
Det er altså religiøse kampe, ideologiske kampe samt den voksende kløft mellem fattige og rige og den kamp om værdierne, som den fører med sig, der sætter sit præg på verden idag. Men gennem studiet af de forskellige opfattelser, der ligger bag denne kamp samt deres oprindelse og fremvækst, kan fredsforskningen ikke komme længere. Den årsags- og virkningskæde, som forskningen idag har overblik over, slutter her. Det fredsforskningen herefter har tilbage at gøre, er at spekulere over, hvordan fremtiden kan udvikle sig. Men her har man ikke andet materiale end det historiske og den øjeblikkelige situation at referere til, og det gør, at fremtiden tegner sig meget mørk.
Klokken er fem minutter i tolv
I en skræmmende fremtid truer den totale udslettelse. Atomkrigen kan komme når som helst og afslutte alle drømme om en bedre verden. Det er her ud fra, fredsbevægelserne er begyndt at handle, fordi man mener, med fredsforskningen som baggrund, at det er nu eller aldrig, man må sætte en stopper for oprustningerne og krigen. Midlerne, man anvender, er mange, en del af dem har vi længe kendt, opinionsmøder, demonstrationer osv. Men også metoder som ikke-vold kamp tager man i anvendelse, og det er nyt. (Det skal her nævnes, at begrebet ikke-vold omfatter meget, men her bruger vi det som betegnelse for den aktionsform, som idag anvendes af fredsbevægelserne ved okkupation af militærbaser og lignende rundt om i verden).
Ikke-vold metodens filosofi
Filosofien bag ikke-vold metoden, som den anvendes idag, kan ikke henføres til en bestemt person, men den er snarere vokset frem gennem en lang række fremragende personligheders arbejde. Mennesker som Thoreau, Tolstoj, Gandhi og Martin Luther King er nogle af dem, der har præget denne metodes filosofi. Men for at få overblik over ikke-vold metodens filosofi, skal vi koncentrere os om Gandhis syn på ikke-vold, og jeg citerer dele af hans skrifter:
"Ikke-vold er ikke det grove begreb, det er kommet til at stå for. Ikke at skade nogen er unægtelig en del af ikke-vold. Men det er i dets minimale betydning. Voldens princip skæmmes af hver ond tanke, hver forhastet handling, ved løgn, ved had og gennem ønsket om at skade nogen. Jeg godkender en fortolkning af ikke-vold som indebærer, at det ikke bare er en holdning, der ikke skader, men en positiv holdning til kærlighed og til det, også at gøre godt imod den som gør det onde. Men det betyder ikke, at man hjælper den, som gør det onde til at fortsætte med det eller hjælper med passiv tolerance. Tværtimod, det aktive stadium af ikke-vold, kærlighed, kræver, at du modarbejder den, der gør forkert, ved at tage afstand fra ham, selv om det måtte forulempe eller skade ham." "Uden ikke-vold er det ikke muligt at søge at finde sandheden. Ikke-vold og sandhed er så intimt forbundet, at det er praktisk taget umuligt at adskille dem." "Kærlighed er ikke at kræve, men bestandig at give. Kærligheden lider altid, foragter aldrig og hævner aldrig. Prøven på kærlighed er selv at påtage sig lidelse." "At lide skade er ....... indholdet i ikke-vold og det valgte alternativ til vold mod andre personer."
"Jeg kan med glæde godtage, at tusindvis af frivillige mister livet ved ikke-vold, ikke fordi jeg vurderer livet så lavt, men fordi jeg ved, at resultatet i det lange løb bliver færre tab af liv. Og endvidere: det ophøjer dem, der mister livet, og verden bliver moralsk beriget af deres ofre". (Larry Hufford: Ikke-vold).
Hvad fører det til
Disse forskellige citater fra Gandhis skrifter viser os, hvordan han tænkte og handlede, og det hjælper os også i vor forståelse af fredsbevægelsernes måde at tænke og handle på, (selv om de sidstnævnte har fjernet gudsbegrebet, som Gandhi havde).
Men hvad kan denne aktionsform helt konkret føre til?
I hvilken udstrækning er denne handlemåde i kontakt med livets love?
På disse spørgsmål har Martinus følgende svar:
"Denne skabelse foregår altså, som vi har set, igennem fredsgruppen, hvilket vil sige alle de mennesker, i hvem næstekærligheden er blevet så udviklet, at de ikke kan sympatisere med krigshandlinger. De er således antikrigsindstillet. De udøver en større eller mindre modstand imod krig i form af antikrigspropaganda og demonstrationer imod atom- eller kernevåben, imod oprustning, imod større staters undertrykkelse og diktatur over mindre stater, kort sagt, de udøver modstand imod alt, hvad der er inhumant, brutalt og morderisk. Og denne indsats er en fuldkommen fredshandling, for så vidt den ikke selv bliver til voldshandlinger i form af gadespektakler, rudeknuseri, sabotage og slagsmål med drab og lemlæstelse til følge. Mennesker, der udløser sådanne handlinger, er jo i samme båd som krigsgruppens væsener. De tror at kunne skabe fred med krig. Disse væsener hører ikke hjemme i fredsgruppen, selv om de måske er medlem af både den ene og den anden af fredsbevægelserne." (Verdensfredens skabelse, kap. 41).
Citatet viser kosmologiens analyse af de metoder, fredsbevægelserne anvender i dag. Det syn, vi må anlægge, når vi ser på disse aktioner, er altså afhængig af de voldshandlinger, som eventuelt kan forekomme fra demonstranternes side. Men vi ser, at der arbejdes på at skabe fred, selv om der er et stykke vej tilbage, og målet vil vi ikke nå, før vi får et rigtigt moralsk syn på tilværelsen. Hele menneskehedens idealisme og moral tager idag sigte mod at forme en måde at leve på eller en handel og vandel, som kun kan føre til "undergang" for mennesket og dets kultur. Vi tilbeder "døden". Men menneskeheden kan ikke være eller handle anderledes, end dens erfaringer tillader. Den må opleve konsekvenserne af sine handlinger, og deraf vokser den, så dommedagen bliver en velgørende befrielse, og menneskeheden går da mod det rigtige menneskerige. En verdensstat hvor retfærdigheden råder.
En étparti-stat! Et diktatur, råber nogen.
Og det er her, vi kan drage nytte af ikke-vold-metoden. Det er her, mennesker som Gandhi og mange andre kan lære os noget, for hvem skulle kunne styre os, hvis vi alle ganske enkelt nægter at lade os styre af andre end os selv? Det enkle svar er: "ingen". Men hvis vi lever op til dette at være menneske, så bliver Himmeriget en realitet i denne verden. Hvad skal da styre og forvalte Himmeriget? Svaret er sandheden!
"Den evige sandhed eller livets absolutte analyse er ens over hele universet, er ens for alle individer uafhængigt af deres forestillinger eller formodninger om den, ligegyldigt om de kender den eller ikke. Og det er denne evige og uforanderlige analyse af sandheden, det er dette facit af livets samlede manifestation, bevægelse og vibration, alle jordmennesker, alle folkeslag må bringes til at kende, til at acceptere. Kun den alene har den fornødne stabilitet i sig til at skabe fred indenfor en hel verdens menneskehed, til at rette en hel klodes åndelige kurs op mod de evige regioner, mod alkærlighedens, livets og lykkens tinder." (Livets Bog I, stk. 91)
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige