Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I denne tid, hvor julebordene her i Skandinavien har bugnet af mad, har samtidig sultproblemet i verden, især i Afrika, været udstillet i TV, radio og aviserne, og vi i de rige lande forfærdes over synet af de mange afmagrede børn og voksne, af den omfattende elendighed og sultedøden, som kun har sit sidestykke i verdenskrigens koncentrationslejre. Og hvad kan vi så gøre? Ja, vi kan give penge til velgørende institutioner som midlertidig hjælp og får på den måde et plaster på den dårlige samvittighed, for vi er jo mere eller mindre medskyldige på grund af vor handelspolitik og vort overforbrug. – Verden har ressourcer nok, så alle kunne blive mætte, have godt tøj på kroppen og huse at bo i. Det er altså et fordelingsproblem, et spørgsmål om rigtig distribution af goderne.

Vi har vældige lagre af korn, smør, mælkepulver, kød o.s.v. Lagre der vokser for hvert år, og vi giver kun en brøkdel af disse næringsmidler væk, og en af politikernes undskyldninger for ikke at give mere bort er, at der ikke er tilstrækkelige transportmidler til at distribuere maden. Vi har andre lagre, vældige lagre af f.eks. bomber, granater, kanoner, maskingeværer, atomførende missiler, og her har vi transportmidler nok: tanks, køretøjer, fly og skibe både over og under vandet til at "distribuere" krigsmateriel og affyre sprængstoffer. Her spiller penge ingen rolle. Men foruden den rent fysiske sult lider mange mennesker af en helt anden form for sult. Millioner af mennesker både i u-landene og i-landene er åndeligt udhungrede. Det er mennesker, som er på vej ud af enten en religiøs eller materialistisk tro. Hvis denne åndelige sult og fattigdom kunne udstilles ligeså realistisk på en TV-skærm som de sultende børn, vi nylig har set, ville der også her fra alle sider blive gjort store anstrengelser for at lindre disse menneskers lidelser og nød. Der er tusinder selv i dette land, hvor vi materielt har det godt, men hos hvem arbejdsløsheden, sygdom, nedbrudte nerver og livsleden er dagligdag, og hvor derfor selvmordet eller andre desperate løsninger er nærliggende. Der findes også her lagre af åndelig føde til at afhjælpe disse udhungredes sult. Der findes mange kilder, hvorfra der kan øses, og megen hjælp gives også, men der findes ikke nogen mere fundamental hjælp end åndsvidenskaben eller selve livsmysteriets løsning. Den er et "lager", hvoraf der kan øses i det uendelige, og enhver, der kender åndsvidenskaben, må finde sin egen måde at være med til at distribuere denne sunde åndelige føde til de åndeligt sultne, som har den behov, og som ønsker den.