Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

SPØRGSMÅL:

Hvis jordkloden skal opleve "den store fødsel" om ca. 3000 år, og vi antager, at dette tidsrum nogenlunde svarer til 12 minutter i dens tidsopfattelse, så vil det altså sige, at Jesu fødsel for jordkloden må være indtruffet for bare 8 minutter siden. Da menneskene ifølge Martinus er jordklodens højest udviklede celler og tilsammen udgør dens hjerne, kan man undre sig over, at kloden på kun 20 minutter kan udvikle sig fra kulminationen af moralsk "hjerneformørkelse" til kulminationen af moralsk fuldkommenhed. Lyder det ikke helt umuligt? – Kan man tænke sig, at forklaringen er den, at der har levet andre menneskeheder på kloden før den nuværende, og at klodens tilsyneladende bratte moralskift således kun er et mindre stemningsomslag i en større udviklingssammenhæng?

SVAR:

Det er rigtigt, at jordkloden står umiddelbart foran den begivenhed, Martinus kalder: "Den store fødsel". Det er også rigtigt, at den ligesom planter, dyr og mennesker er et levende væsen, der via utallige inkarnationer i fysisk materie er på vej mod moralsk fuldkommenhed. Rigtigt er det også, at mens menneskene endnu må gennemgå flere inkarnationer før deres moralske fuldkommenhed kulminerer med en tilsvarende "stor fødsel", så er jordkloden allerede i fuld gang med de allersidste forløbersymptomer. Disse åbenbarer sig som glimt af kosmisk klarsyn i klodens bevidsthedsliv, og i menneskenes verden kommer de til syne i form af kosmisk indviede læreres, profeters og verdensgenløseres fødsler og inspirerende virksomhed.

Kloden er således meget længere fremme i sin moralske udvikling, end dens "hjerneceller" (menneskene) umiddelbart giver indtryk af. Og det er også rigtigt, at skulle kloden have udviklet sin moralske genialitet indenfor det tidsrum, hvor menneskene har været her – ja, så ville dens nuværende moralske status have været en absolut umulighed. Men sådan er det heller ikke, for jordkloden har jo utallige inkarnationer eller "liv" bag sig, og det er netop her, vi skal finde de fortidige menneskeheder, som spørgeren så klart indser nødvendigheden af. Ja, på basis af Martinus kosmologi kan man endda med sikkerhed regne med, at den menneskehed, som jordkloden ved slutningen af sin forrige ikarnation var befolket med, levede på et moralsk niveau, som vore dages menneskehed endnu ikke har nået. For dét, kloden nu er i fuld gang med, er nemlig hastigt at repetere sine fortidige inkarnationers bevidsthedstrin. Og det sker på nøjagtig samme måde, som også menneskene må repetere deres fortidige inkarnationers bevidsthedstrin hver gang de fødes ind i den fysiske verden.

Men i modsætning til menneskene, der kommer til verden med et komplet antal hjerneceller, så udvikler jordkloden sine hjerneceller efterhånden, som den får brug for det i sin moralske udviking. Og dog bliver resultatet det samme. Hvad moralsk udvikling angår, er det lige meget, om man er et jordmenneske eller et klodevæsen. Først fra omkring 30 års alderen (og det er ifølge Martinus den alder jordkloden snart vil have efter dens særlige opfattelse af tid) kan den moralske udvikling fortsætte, og det sker lige netop fra dét karaktertrin, man sluttede med i sin sidste inkarnation. Først da er man færdig med at repetere og vil, uanset om man er klar over det eller ej, herfra udvikle sig videre mod endnu højere karaktertrin, indtil man inkarnation efter inkarnation omsider når frem til "den store fødsel".

Men nu kan det godt være, man som jordmenneske vil mene, at det er lovlig sent, at vor klode kommer i gang med at udvikle sine hjerneceller. Vor tilstedeværelse her på kloden er jo af relativ ny dato. Men her må man forstå, at menneskene er skabt til et helt andet liv end kloden. Menneskene har arme og ben, og de har frem for alt hænder, med hvilke de kan forarbejde redskaber. Det har jordkloden slet ikke, og derfor bliver dens bevidsthedsliv også af en langt mere åndelig natur end menneskenes. Ja, faktisk ser det ud til, at dens behov for hjerneceller først bliver rigtig aktuelt omkring dét tidspunkt, hvor den som ca. "30 årig" skal til at fortsætte sin moralske udvikling, et tidspunkt, der for jordklodens vedkommende i dens nuværende inkarnation imidlertid kommer til at betyde denne udviklings afslutning, nemlig i og med "den store fødsel". Dette vil dog ikke betyde, at dens intelligensudvikling går i stå, tværtimod. Men nu bliver det ikke længere optræning i moralsk genialitet, der kommer til at trække på intelligenskræfterne, men derimod udviklingen af kunstnerisk og videnskabelig skabeevne.

Men altså: Det, jordkloden vil nå frem til om ca. 3000 år, er lige akkurat det, den ikke nåede i sit sidste "liv". Den vil komme til at opleve, at hele dens bestand af hjerneceller har været igennem "den store fødsel", og dermed vil den også selv være født til kosmisk bevidsthed. Og til den tid vil de mennesker, der i dag lever som naturfolk, lige netop have indhentet jordkloden i dens moralske udvikling (ifølge "DET EVIGE VERDENSBILLEDE", kap. 24, stk. 1 og 2), mens størsteparten af de nuværende kulturmennesker allerede vil have overhalet den. For nu, hvor Martinus litterære produktion og dermed livsmysteriets løsning er tilgængelig på jorden, vil det snart komme til at gå stærkt. Ifølge "LIVETS BOG" V, stk. 1897, er det blot et spørgsmål om århundreder, før de første mennesker med kosmisk bevidsthed dukker op. Men de første 500 år må vi dog ikke regne med noget af den slags, skal Martinus have udtalt.

Naturligvis er der masser af ting i denne sammenhæng, man kan undre sig over. Hvad skal repetitionen gøre godt for? – Læs om dette i "BISÆTTELSE", kap. 149. Hvorfor er makrovæsenets moralske udviklingstrin i starten foran dets mikrovæseners? Og hvorfor overhaler mikrovæsenerne senere? – Læs om dette i "LIVETS BOG" III, stk. 923 og 925.