Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1984/9 side 196
Kosmologi – kongressen
Af Tage Buch og Søren Hahn
 
Martinus Fødselsdag den 11. august! Indtil i år er den altid blevet fejret med taler, gaveoverrækkelse og musik, og det blev den også denne gang. Men noget nyt kom til. En gruppe medarbejdere havde nemlig tilrettelagt et udvidet program, så der omkring den sædvanlige, festlige aften kunne afholdes en – kongres! Instituttets døre blev åbnet for alle interesserede, og den følgende dag (søndag) kunne enhver få lejlighed til at deltage i redaktionsmøde for KOSMOS og møde for undervisningsgruppen.
Åbent hus
Lørdag formiddag kl. 10 blev dørene åbnet på Mariendalsvej, og Grethe Brinkhard, der er rådets formand, tog imod. Hun og andre medarbejdere viste derpå rundt på Instituttet. Gæsterne fik et godt indtryk af husets mange funktioner, og selv om Instituttet for tiden er under istandsættelse, tog det sig alligevel godt ud for de besøgende. For mange var det første gang, de fik lejlighed til at se huset indefra. – I mødelokalet var ca. 20 symboler i stor størrelse udstillet. Håndkolorerede i guldramme med refleksfrit glas. Flot så det ud! De er fremstillet i Göteborg med henblik på en udstilling samme sted, men de kan også lånes ud til andre, der vil lave udstilling om Martinus kosmologi.
Kl. 11 samledes alle i foredragssalen. Først så vi Mischa Lims lysbilleder fra Martinus mindestuer med interessante forklaringer af John Nielsen. Derefter vistes en film, som den svenske fotograf Arne Henriksen i 1965 havde optaget på Instituttet. Vi fik Martinus at se og hans sekretær gennem mange år Erik Gerner Larsson og også andre medarbejdere. Vi så arbejdet på kontoret, i trykkerriet og i de øvrige arbejdsgrupper. Der vistes også dejlige optagelser fra Klint og fra Sverige.
Og så var der foredrag...
Eftermiddagen startede med en redegørelse for "Året der gik". Aage Hvolby oplyste om Rådets arbejdsvilkår, hvor der naturligvis skal tilstræbes enighed, før en beslutning kan tages. Derefter gav han en all-round orientering om Instituttets arbejdsområder: udgivelser, oversættelser, de nye tolkebokse i Klint, KOSMOS og meget mere. Selv om Martinus ikke længere er iblandt os rent fysisk, så er han dog "med os" i det omfang, vi interesserer os for analyserne og prøver at efterleve dem i hverdagen.
Derefter vistes lysbilleder fra Centret i Klint – fra starten i 1934. Vi fik et godt indtryk af den ukuelige pionerånd, der under Gerner Larssons dynamiske ledelse havde præget Centrets opbygning. Men også skiftende tider: noget i retning af en trosepoke, en derpå følgende materialistisk epoke og i dag måske mere en egentlig åndsvidenskabelig epoke.
Willy Kuijper fulgte tråden op med at fortælle om Centrets nuværende situation. Vi må vænne os til at betragte "sagen" i et stort perspektiv. Den forløbne tid har i virkeligheden blot været en "fosterperiode". Først nu er "sagen" født, og set i denne sammenhæng kan man ikke forvente den samme foretagsomhed og aktivitet i Rådet (pr. tidsenhed) som i en moderne erhvervsvirksomheds bestyrelse. Martinus påpegede i sin tid, at en god atmosfære i samarbejdet var vigtigere end at opnå resultater, man kan tage og føle på. En god samarbejdsatmosfære er nemlig det eneste naturlige udgangspunkt for de rigtige beslutninger og sande resultater – på langt sigt!
En festlig aften – Martinus på bånd
Så blev det lørdag aften, og kongressens festlige del foregik – traditionen tro – på Hotel Sheraton. Sv. Å. Rossen bød hjertelig velkommen og fungerede aftenen igennem som en veloplagt og behagelig konferencier.
Ingemar Fridell
Ole Ingolf Jensen lagde for med "Hvorfor kom Martinus netop nu?" Han gjorde rede for den udvikling, menneskenes opfattelse af verdensbilledet har gennemgået, og illustrerede sit foredrag med en række lysbilleder, der helt konkret viste udviklingen, billede for billede. Derefter påviste han, at vor nuværende viden om universet og mikrokosmos er en forudsætning for at forstå "livsenhedsprincippet i verdensaltet", – vor viden om psykologi er en forudsætning for at forstå "grundenergiernes kombinationer", og – Darwins synspunkter om "udvikling" er en nødvendig basis for at begribe "det kosmiske spiralkredsløb", "reinkarnationstanken" m m. Martinus ville altså ikke været blevet forstået, om han var kommet tidligere. Ole Ingolf redegjorde endelig for udviklingen af "den humane evne", som netop i kraft af ophobede krigs- og lidelseserfaringer er ved at gøre det klart for enhver, at det materialistiske verdensbillede ikke er vejen til den fredelige verden, de fleste af os ønsker. Det er udviklingen af den humane evne, der åbner for modtageligheden af den virkelige verdensforklaring. Konklusion: Martinus kom i rette tid!
Mellem de enkelte punkter på aftenens program var der musikalsk underholdning, og for musikelskere blev aftenen en sand nydelse. Ingemar Fridell fra Göteborg gav således på flygelet vidunderlige fortolkninger af Bach, Chopin, Ravel og Grieg. Yderligere spillede Nils Espersen og Kim Raffel på guitar værker af Fernando Sor og Carulli, og disse musikalske indslag af høj karat satte et på én gang let og ophøjet præg på aftenens stemning.
"Det nye KOSMOS" var emnet for Hans Sonnes indlæg. Han nævnte det ikke selv, men forudsætningen for hans orientering er en ca. 6 måneders forrygende arbejsindsats, der i nogen grad har taget pippet fra det ærværdige Institut. Om ganske kort tid forlader han Danmark for at rejse Jorden rundt på motorcykel, og redaktionsgruppen glæder sig så til at puste lidt ud og nyde godt af Hans' mange gode ideer og arbejdsbesparende rutiner. I sin tale nævnte han de mange ting, der allerede er ændret eller indført. Endvidere viste han nogle forslag til den nye forside: symbol nr. 23 ("Lyset") med en diskret farvet baggrund, der kan skifte mellem grundenergiernes 6 farver fra måned til måned. Ideen er, at tidsskriftet på den måde i menneskers bevidsthed kan kobles sammen med Martinus hovedværk, der jo som bekendt bærer det samme symbol på forsiden.
Hans Sonne. P. Brinkhard 11.8.84
Ib Schleicher fortalte om "Kosmologi på fremmede sprog". Der findes Martinus-bøger på flere forskellige sprog, og interesserede mennesker sidder rundt omkring på jordkloden og gør et solidt stykke arbejde med at oversætte. Men det er en langsommelig proces, og det er ikke gratis at udgive bøgerne. Ligegyldigt hvordan man end vender og drejer problemet, så må man nok erkende, at det nordiske sprogområde indtil videre er det eneste sted, hvor der virkelig er adgang til at læse Martinus. Og det er befolkningsmæsigt som en dråbe i havet. Vi må være tålmodige!
Efter te og kaffepause nåede vi omsider frem til aftenens højdepunkt: et 40 minutters båndforedrag med Martinus: "Kristendommens verdensepoke". For mange nye interesserede var det en stor oplevelse at høre Martinus for første gang. Båndet var af udmærket teknisk kvalitet, og længe varede det ikke, før man helt glemte, at Martinus slet ikke stod på talerstolen. Alle havde travlt med at lytte. Martinus foredrag korresponderede på en fin måde med aftenens tidligere foredrag af Ole Ingolf. Vi hørte om skiftende tiders idealer lige fra Moses tid, og Martinus gjorde det klart, at det først er nu, menneskeheden er motiveret for at forstå kristendommens egentlige idé: at gøre Jesu væremåde til et ideal eller en model for vor egen
Aftenens sidste taler var Rolf Elving, der fortalte om vinterskolen og fremtiden med særligt henblik på undervisningen, som han i de næste 3 år har påtaget sig ansvaret for. Vinterskolen er et helt nyt tilbud, og tilmeldingen har været langt over forventning. Rolf læste to breve op, to ansøgninger, som han har modtaget fra helt unge mennesker. Det blev den bedst tænkelige afslutning på aftenens taler, for de to breve lyste af en sådan interesse, modenhed og evne til at formulere sig, at ingen kunne være i tvivl om, at Martinus sag virkelig hører fremtiden og en ny generations bevidstheder til. De to breve kom ganske automatisk til at understøtte det håb for fremtiden, vi alle bærer i os.
Livlig debat
Næste dag, søndag den 12. august, trak man i arbejdstøjet. Om formiddagen havde redaktionsgruppen inviteret til åbent møde om KOSMOS. Efter en kort historisk oversigt blev der givet konkrete råd og vejledninger til skribenterne. Artiklerne bør ikke være for lange. De skal nemlig give læserne mod på at studere Martinus egne artikler ved at rokke ved eventuelle forestillinger om, at kosmologi er svær eller højtidelig. KOSMOS er samtidig hermed også et tilbud til mennesker, der ønsker at nå til en dybere forståelse af analyserne ved at forklare dem for andre. Derefter udspandt der sig en livlig debat. Der kom mange gode forslag og synspunkter, også kritiske, men det var tydeligt, at de ca. 70 deltagere i mødet alle var stærkt interesserede i at bidrage til KOSMOS' indhold og udseende. Vi må se at få bragt bladet op til den standard, der kan gøre det til et internationalt tidsskrift, således som det netop var Martinus ønske!
Om eftermiddagen var der åbent møde om undervisningen – også med god tilslutning. Rolf Elving informerede om undervisningen i dag og de fremskridt, der er sket i sommer. Rolf gav yderligere oplysninger om vinterskolen og planerne for en fortsat trin-deling af kosmologiundervisningen. Endvidere redegjorde han for de kæmpeopgaver, der ligger forude med hensyn til at bringe oplysning ud i verden om Det Tredie Testamente.
Med disse to møder sluttede den første kongres i Martinus sags historie, og dermed er indledningen gjort til at åbne Institutet for alle interesserede, så de virkelig kan komme til at føle sig som en del af helheden. Enhver må med sine særlige evner og talenter finde netop den plads indenfor "sagens" arbejde, hvor hun eller han kan gøre bedst nytte og hente størst inspiration. Denne første kongres blev således en virkelig glædelig begivenhed og starten på en tradition, som nok skal medvirke til, at nye friske kræfter vil blive tilført Instituttets frivillige medarbejderstab, og at arbejdet dermed kommer ind i en ny epoke af sund og naturlig vækst. Fremtiden tegner lys.