Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1984/7 side 161
NØDRÅB!
 
Martinus Institut får i den kommende tid brug for arbejdskraft til den øgede aktivitet omkring tidsskriftet KOSMOS og anden information om Martinus Kosmologi.
Det drejer sig om:
Maskinskrivning
KOSMOS udkommer i dag på dansk og svensk 12 gange årligt og på tysk og engelsk henholdsvis 10 og 4 gange. Og da skrivningen og korrekturlæsningen sker ved ganske få personers hjælp, er det nødvendigt med flere kvalificerede, frivillige medarbejdere. Skrivningen udføres for en stor del på Instituttets tekstbehandlingsanlæg.
Oversættelse
Her drejer det sig især om oversættelse dansk/svensk og svensk/dansk. Men da Instituttet sigter på international information om kosmologien, vil vi gerne have kontakt med mennesker, som har interesse for kosmologien og behersker eller har gode kundskaber i fremmede sprog, og som vil stille deres arbejdskraft til rådighed for Instituttet i kortere eller længere perioder. I første omgang gælder det engelsk, tysk og fransk.
Hvis du derfor har lyst til på denne måde at være med til at oplyse om Martinus tanker, så skriv eller ring til Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 København F, telf: 01 346280 eller til Erik Weihrauch, telf: 01 343225 (9-16) eller 01 423371.