Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1984/7 side 155
refleksioner
af Kjell Höglund
 
Hvorfor tilgive?
I Maj 1981 blev paven ramt af en attentatmands kugle på St. Peterspladsen i Rom. Han overlevede mordforsøget og blev rask. I januar i 1984 besøgte paven attentatmanden i fængselscellen og tilgav ham.
Denne forsoning i Rabbibbia-fængslet i Rom gengives på forsiden af tidsskriftet "TIME", 9.1.84. Gennem århundrederne lyder fortsat verdenslærerens ord på korset: "Fader, forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre". (Luk.23:34). Artiklen inde i bladet slutter med følgende reflektion: "Tilgivelse ser ikke just ud til at være et værktøj for overlevelse i en ond verden. Men det er netop det, det er".
Det intelligente univers
I tidskriftet "TIME", 21.11.83 kan man læse, at den verdensberømte astronom Fred Hoyle fornylig har publiceret en kontroversiel bog med titlen "The Intelligent Univers". Hoyle er en af de mest originale tænkere indenfor det tyvende århundredes astronomi, – han er mest kendt for en teori, der er anderledes end den mere almindeligt accepterede Big-Bang teori.
At tænke sig, at jordens første levende celler fremkom tilfældigt er absurt, siger han. Hvordan skulle en tilfældig kobling af kemikalier kunne producere de 2000 enzymer, som er nødvendige for liv? Det ville være det samme som, at man med en terning slog en sekser 50.000 gange i træk. Og hvordan skulle et naturligt udvalg af de mest livsduelige egenskaber kunne forklare menneskets tilblivelse? Mennesket har udviklet mange egenskaber, som ikke har med fysisk overlevelse at gøre, såsom bevidsthed, moral og religiøse impulser. Hvorfor har tusindvis religiøse martyrer valgt at gå i døden fremfor at fornægte deres overbevisning?
Menneskets skabelse kan ikke være en tilfældighed, mener Hoyle. Der må være en højere intelligens, der styrer – ikke blot livet på jorden – men hele universet. Måske er Gud og universet ganske enkelt identiske. På forespørgsel om Hoyle selv kunne forestille sig en guddommelig skaber, svarer han: "Ja, bare jeg kunne forstå det. Jeg må kunne forstå det". Martinus ler i sin himmel....