Kosmos 1984/6 side 136
reflektioner
Fælles erfaringer
af Kjell Höglund
At følge Martinus på hans opdagelsesrejse gennem verdensaltet medfører, at man må lære at tænke på en ny måde.
At mene den samme ting
En væsentlig betingelse, for at jeg skal kunne udtrykke den mening, som du netop nu læser, sådan at du forstår, hvad det er jeg vil udtrykke, er, at du og jeg nogenlunde mener det samme med ordene "en" "væsentlig" "betingelse" etc. Og for at vi skal kunne mene nogenlunde det samme med disse ord, må de være forankrede i ensartede erfaringer.
En svensker og en franskmand, som ikke taler hinandens sprog, kan anvende fagter. Med tiden og ved tålmodighed kan de undervise hinanden i deres respektive sprog ved i begyndelsen at nævne tingene omkring dem ved navn. Ved hjælp af det kendte indkredser man det ukendte – ved hjælp af det gamle indkredser man det nye.
Men heri ligger der dog visse vanskeligheder. Hvordan beskriver man f.eks. forskellen mellem grønt og rødt for en, der er farveblind og ikke oplever nogen forskel?
At se hinanden i øjnene
Hvis du og jeg har mange fælles erfaringer og desuden et fælles sprog, bygget på disse erfaringer, er vi vel rustede, hvis en af os vil fortælle den anden noget nyt.
Hvis vi savner et fælles sprog, kan vi skabe det under forudsætning af, at vi har fælles erfaringer. Men jo færre fælles erfaringer vi har jo vanskeligere bliver det at forklare noget nyt. Det er mængden af fælles erfaringer, som er bestemmende for, hvor meget af det nye vi kan meddele til hinanden.
Kun så langt vore fælles erfaringer rækker, kan vi mødes. Udenfor lysskæret af dette bål ligger vore ansigter i mørket. Vi kan ikke længere se hinanden i øjnene.
Nye perspektiver
Når man antager et nyt livssyn, en ny tænkemåde, med nyt indhold, så vil man finde, at tidligere perifere detaljer pludselig kommer i forgrunden og fremtræder som betydningsfulde. Perspektivet forskydes, centrum og periferi ændres. Realiteter, som tidligere var relativt uinteressante biting, kan komme til at spille en hovedrolle.
Omvendt kan tidligere centrale ting få mindre betydning og rykke i baggrunden for at blive erstattet af de andre tidligere ganske uinteressante ting.
At vælge en ny måde at tænke på er at placere sit oplevelsescentrum et andet sted i sin forestillingsverden og på denne måde dreje hele sit perspektiv. Alt ses nu under en anden synsvinkel, fordi vi selv har forandret os eller har flyttet os. Alting bades nu i et nyt lys, nye objekter, som har været skjulte bag klipper og høje, dukker op af vort ubevidste, bliver synlige og kan udforskes. Et helt landskab, som før lå i mørke, åbner sig måske nu for os.
Opad mod bjergets top
Pludselig lever vi i en anden verden, og hvad der er vigtigere, i en større og sandere verden, idet tænkningen ændres "tredimentionelt". Vi bevæger os ikke blot på "det vandrette plan", men stiger også til større højder, med større overblik.
Nyt materiale er pludselig tilgængelig, kan udforskes, blive forståeligt og indordnet i "den hidtil kendte verden". Vi skifter fra en mindre til en større tankekapacitet. Verden bliver stadig større – og forståelig på stadig højere niveauer.
Vi bevæger os nedefra dalen op mod bjergets top.
Det nye verdensbillede
Set i historiens lys har det nye altid stået svagt i sin argumentation overfor sin samtid.
Det er ikke kun sådan, at det nye har spinkle argumenter, fordi det er udviklingshistorisk yngre, og der ikke har været tid nok til at opbygge ligeså stærke forestillinger, men det er frem for alt sådan, at det, som indenfor det nye opleves som bevis, ikke nødvendigvis har samme beviskraft indenfor det gamle.
Hvad er en stærk teori? Med Aristoteles fysik som baggrund var og er Copernicus teori om solsystemet stadig en svag, for ikke at sige sindssvag teori. På baggrund af en senere fysik fremtrådte den lidt efter lidt som meget stærk og tilsidst som urokkelig sand.
(Oversat fra svensk af SB)
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige