Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1984/5 side 114
Læserne vil sikkert have bemærket, at der er sket visse ændringer i dette nummer af KOSMOS, og i den nærmeste fremtid vil vi søge at forbedre tidsskriftet yderligere, både indholdsmæssigt og layoutmæssigt. Fra 1985 håber vi at kunne trykke bladets omslag i farver, illustrere artiklerne bedre og give bladet et mere afvekslende indhold.
Selvom vi på det sidste har fået dygtige, initiativrige hjælpere, har vi brug for flere frivillige medarbejdere, skribenter og andre til rent praktisk arbejde på Instituttet (korrekturlæsning, maskinskrivning, oversættelse, montage, adressering m.v.). Vi stiler efter at få flere læsere, og kun ved en opbakning af dette og et ihærdigt og målbevidst arbejde, kan vi nå formålet med KOSMOS nemlig: At oplyse om Martinus analyser til alle de, som er modne for hans tanker. Vi må hver især spørge os selv: "Hvad kan JEG gøre?".
Red./TB