Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Nu banker foråret og sommeren på døren, og dermed er også Instituttets vintersæson med søndagsarrangementer til ende. Det har været en dejlig oplevelse at se den interesse, hvormed sagens venner mødte op til disse arrangementer.

Der var både unge og gamle, da der blev blændet op for det første arrangement med Walt Disneys film "Dyrenes fantastiske verden", som både var en smuk og brutal film, og som var mesterligt fotograferet. Den demonstrerede tydeligt, at det i dyreriget er en livsbetingelse at dræbe. Her er drabet endnu ikke intellektualiseret og mangfoldiggjort. En af de væsentlige ting, der adskiller jordmennesket fra dyret, er intelligensen, med hvilken det dræbende princip bliver systematiseret. Dyret har her kun sit instinkt. Dyreriget er såvel "Paradisets Have" og det dræbende princips udfoldelseszone, hvilket man som nævnt fik et klar indtryk af.

Dernæst blev det jul, og i den anledning var der stillet et langt festligt dækket bord op i den smukt pyntede foredragssal. Det afholdte juleforedrag ved John Nielsen klarlagde dels nogle historiske aspekter omkring juleceremonien, dels nogle perspektiver ved denne "kærlighedens og julelysenes tid". Der blev tryllet af Paul Arland og spillet musik af Kim Raffel. Jo, der var ægte julestemning.

Efter årsskiftet blev den meget lærerige og stærkt spillede film "Helen Kellers triumf" vist. Filmen har mange paralleller til det "kosmisk bevidstløse" menneskes situation, der godt kan sammenlignes med pigens blindhed. Bl.a. så man, at forældrene havde tendens til at være for eftergivende overfor pigen, fordi hun var "handicappet", hvilket dog efterhånden blev klart, var en meget uheldig "kærlighed", da pigen blev fuldstændig uregerlig og tyrannisk. Forsynet opdrager også det ufærdige menneske med fast og kærlig hånd, netop som lærerinden blev nød til at gøre det. Bodil Holsting indledte filmen, og som afslutning var der mulighed for at stille spørgsmål til både Bodil Holsting og Tage Buch.

Sidste arrangement havde som hovedpunkt et fordrag ved Sv. Å. Rossen og havde titlen: "Lyset vender tilbage", hvilket jo på mere end en måde er en sandhed. I det store kosmiske spiralkredsløb er vi netop ved at stå over for en ny stor epoke, hvor kærligheden skal funkle uhindret fra det ene menneske til det andet, ja, ethvert menneske skal funkle som en sol og give varme.

Inspirationen til afholdelsen af de ovennævnte arrangementer tager udgangspunkt i en artikel baseret på en tale, Martinus holdt for 40 år siden ved indvielsen af Instituttet på Mariendalsvej. Her kom Martinus meget ind på indbyrdes kærlighed og venskab. Og det er netop venskab, det drejer sig om, for det sande venskab er ganske enkelt fundamentet i vor tilværelse. Det er det, vi skal søge i vor hverdag, det er det, vi skal arbejde på, det er det, der er det primære i vor tilværelse.

Den omtalte artikel berører som nævnt et meget vigtigt punkt, nemlig begrebet "indbyrdes kærlighed". Den er – som Martinus siger – det bærende moment i sagens livskraft. Gennem de kosmiske analyser sker der en videnskabeliggørelse af den indbyrdes kærlighed, som derved åbner for alle former for glæde og behag. De kosmiske analyser er en kortlægning, en forklaring af livets egne love, – men denne teoretiske viden skal belives, og det sker netop gennem den "indbyrdes kærlighed". For derigennem gøres analyserne forståelige og tilgængelige for det jordiske menneske som logiske sammenhængende tankerækker synlige og acceptable for intelligensen. Når mennesket viser sin humane side (uselviskhed, selvbeherskelse, ærlighed, hjælpsomhed, tolerance osv) og fjerner de inhumane sider fra sin bevidsthed, kan den "fælles kærlighed" vokse frem og blive til praktisk vanebevidsthed. Den virker som et lys, og dette lys vil sprede sig og opløse de mørke skyer, fjerne al krig, lemlæstelse, gråd og sorg fra alverdens kontinenter og have.

Vi ønsker Jer alle en dejlig sommer.