Kosmos 1984/4 side 78
I tre forudgående artikler har vi givet et lille overblik med det formål at belyse en helt speciel side af Martinus kosmologi. Det konkrete spørgsmål var, hvorledes et lille dyr som edderkoppen kan fremstille et ekstremt højt forarbejdet teknologisk og kunstnerisk produkt i form af sit spind eller net uden samtidig at være i besiddelse af en veludviklet hjerne og en industriel baggrund. Ved hjælp af begreber hentet og forklaret ud fra Martinus kosmologi, nemlig spiralkredsløbet, materiens evighedsaspekt, grundanalysen af det levende væsen og verdensaltet, materiens fjerde tilstandsform og talentkerneprincippet, samt ved to citater fra "Det tredie Testamente – Livets Bog" stk. 642 (TT 642), lykkedes det at opbygge en forklaring på dette spændende problem, der naturligvis ikke bare koncentrerer sig om edderkoppernes liv og levned, men også kan bruges i en hver situation, hvor naturen overvælder os med sin forunderlige iderigdom og genialitet.
Forklaringen på denne gåde blev altså kort sagt bragt til veje ved at kombinere forskellige principper i Martinus kosmologi samt ved nærlæsning af to citater. For at få sikkerhed for, at den konstruktion, som hermed er opstået, stadig er i overensstemmelse med Martinus tankegang og intuitive forståelse, skal som indicium herfor i denne afsluttende artikel først fremlægges nogle citater, der korresponderer med TT 642 på en sådan måde, at al tvivl straks må kunne udelukkes. Dernæst vil endnu ikke citeret kildemateriale blive gennemgået med henblik på en yderligere klargørelse og forsøg på at besvare nogle af de mange spørgsmål, som et emne af denne karakter altid plejer at udløse. Herunder vil vi også komme ind på det spændende spørgsmål om kilden til arternes oprindelse.
Talentkernetransporten
Når et talent bygges op, sker det i tre tempi, kaldet "A-", "B-" og "C-viden": A) dagsbevidst viden, B) bevidst viden og handling, C) selvstændig skabefunktion. Det kan man læse om i LOGIK, kap. 94.
C-viden fra en tidligere spiral kalder Martinus for "instinkt". Det er instinktet, der styrer planternes udvikling og vækst. Martinus (LOGIK, kap. 73, s. 204 fn.):
"Nu kan man jo spørge, hvor disse væsener (planterne) har deres "instinkt" fra. Og som vi allerede før var inde på, er instinktet jo et resultat af vanebevidsthed, er et resultat af umådelig mange gentagelser. Og vi må da følge planten i dens udvikling tilbage til en tidligere "spiral"s intellektuelle zone, hvor intelligens, intuition og hukommelse er de mentale impulser, i kraft af hvilke væsenerne bevidst kan gøre opfyldelsen af natur- eller livslovene til permanent gentagelse og dermed til vanebevidsthed, der kan arbejde selvstændigt og uafhængig af hjernemæssig indgriben. Og fra denne "spiral"s intellektuelle zone fører udviklingen altså de levende væsener frem til den næste "spiral"s første stadier, hvor de førnævnte intellektuelle impulser kun fremtræder i latente og underlegne former."
I samme kapitel skriver Martinus lidt senere (s. 205 fn.):
"Hele det jordiske menneskes fysiske legeme er i virkeligheden kun udgørende en meget stærkt fremskreden plante og opretholdes i stor udstrækning ene og alene på plante- eller instinktbevidstheden. Dette vil altså igen sige, at dets legemes hovedfunktioner i nævnte udstrækning sker uden hjernemæssig indblanden. Det er altså "den guddommelige verden"s fuldkomne liv, som samme individ har tilegnet sig som vanebevidsthed under sin eksistens i den forudgående "spiral"s intellektuelle zoner, der nu eksisterer som selvstændige funktioner i dets organisme."
Arts- og individforskelle
På basis af Martinus kosmologi kan man sondre mellem C-viden fra en forudgående spirals intellektuelle zoner (visdoms- og intuitionsrige) og C-viden fra indeværende spiral (plante- og dyrerige). Medens den første ifølge TT 642 kan resultere i "væsensarter": "planteformer", "dyre- og mennesketyper", vil den sidste kunne resultere i forskelle, der adskiller de enkelte individer indbyrdes indenfor en bestemt art. Som eksempel på det sidste, nævner Martinus forskelligheder i fysisk konstitution oparbejdet gennem flere inkarnationer i indeværende spiral (arbejder og adel, LOGIK, kap. 73, side 202 mf.),
Uden andet belæg i Martinus kosmologi end det ovenfor anførte, er det nærliggende at antage, at menneskets almene anatomi, fysiologi og biokemi er udrundet af visdomsrigets geniale teknikere, medens alle individforskelle lige fra race til fingeraftryk i hovedsagen skyldes påvirkninger i indeværende spiral. Denne hypotese finder i hvert fald bekræftelse i det faktum, at individvariationen indenfor de enkelte arter først gør sig rigtigt gældende på relativt sene stadier i udviklingen.
Vil man på den anden side skue ind i fremtiden for at få en antydning af det kommende rigtige menneskes anatomi, må man holde øje med nuværende anatomiske variationer, som viser tendens til at blive generelle. Blandt disse kan nævnes en videnskabelig veldokumenteret reduktion af kæbevæksten. Det er denne, der sammen med vor tids bløde kost og derfor manglende slid på tænderne, giver sig udslag i meget hyppige tilfælde af pladsmangel i tandsættet og et vældigt behandlingsbehov for tandregulering og bortoperation af visdomstænder. Et andet dramatisk træk, som påkalder sig stor opmærksomhed i vor tid, er en tilsyneladende tendens til udviskning af de sekundære kønskarakterer, en tendens, som ligefrem synes at blive understreget gennem en ensartet, fælleskønnet påklædning. I øvrigt kan nævnes veldokumenterede antropologiske træk som forøgelse af hjernevoluminet, reduktion af behåring og reduktion af tandantallet. Det sidste holder jo desværre ikke trit med reduktionen i kæbevæksten.
Arternes oprindelse
Er C-viden fra en forudgående spirals intellektuelle zoner da kilden til arternes oprindelse? – Nej, således kan man ikke – i hvert fald endegyldigt – udtrykke det. For denne C-viden er jo resultatet af henholdsvis B- og A-viden, og sidstnævnte har så igen sit udspring i erfaringer, som de pågældende visdoms- og intuitionsvæsener har opsamlet i de forudgående fysiske zoner. Herfra vil man så atter kunne følge erfaringsrækken uendeligt langt tilbage i tiden, spiral for spiral. Martinus, TT 284:
"Da de mere eller mindre beslægtede væsener jo udgøres af dem, der henholdsvis mere eller mindre har passeret de samme kloder i deres fortidige tilværelse, bliver den evige udvikling gennem de beslægtede verdener, som før nævnt, her synlig som udgørende baner. Da sådanne baner har utalte tidssekler og kloder under sig, har de i Livets Bog fået navnet "kosmiske udviklingsbaner". Da disse baner i virkeligheden udgør den yderste konsekvens af individernes vandring gennem beslægtede erfaringszoner, bliver deres manifestation i den daglige tilværelse her synlig som udtryk for "arter". De kosmiske udviklingsbaner er således identisk med kilden til arternes oprindelse."
Når en stjerne fødes
Ved den såkaldte "skabelse" drager salighedsvæsenet altså nytte af C-viden fra den forudgående spirals intellektuelle zoner. Men her skal det understreges, at denne side af instinktet først får rigtig betydning efterhånden, som udviklingen fra mineral til menneske skrider frem. I første omgang er det nemlig C-viden fra den forudgående spirals uintellektuelle zoner, som får betydning, og dvs den særlige udfoldelsesgrad af de enkelte grundtalentkerner, der danner kombinationen for, at inkarnation bliver aktuel. I TT 413 giver Martinus den kosmisk kemiske beskrivelse af denne situation. Og "ild" er det første fysisk synlige tegn, konkluderer han her. For at denne ild kan blive fysisk synlig som "lys", må der imidlertid være fysisk stof tilstede, stof, der som en "sæd" (i BIBELEN: "vandene" i forbindelse med "Guds ånd over vandene") kan belives af ilden og medvirke til at nære den, så den kan få "fodfæste" i den fysiske verden. Dette forløb kan bedst anskues og registreres i stjerneverdenen (makrokosmos), hvor der er rigelig tid til at følge begivenhedernes gang, og hvor alle stadier er repræsenteret lige fra "radiostjerner" og varme, infrarøde gasskyer til sole i serier, "hvide dværge", "røde kæmper" m.m. Virkelig at forstå, hvad der ligger bag alt dette, vil dog næppe være noget nutidigt menneske forundt uden på basis af TT 419-20, hvor Martinus beskriver klodernes dannelse. Det er elektricitet (f.eks. radiostråling), der udgør "broen" mellem salighedsriget og den fysiske verden (TT 418), og foruden elektricitet omfatter materiens fjerde tilstandsform ifølge Martinus (TT 588) også "ild", "kulde", "stråler" og "bølger".
Inkarnation og materialisation
Ønsker man en detaljeret kosmisk, kemisk beskrivelse af den mellemkosmiske undfangelse og inkarnation, kan man studere TT 422. Et vigtigt og karakteristisk træk ved denne måde at danne sig en organisme på er, at der i forvejen er fysisk stof til stede, her i form af det befrugtede æg. For at forstå, hvorledes et væsen i den åndelige eller stråleformige verden kan indvirke på den fysiske verden eller for i det hele taget at forstå, hvordan tanke kan blive til fysisk handling, må man forestille sig at dét, vi kalder et begær, også kan beskrives som en opsummering af elektriske kræfter (TT 419). På et kritisk tidspunkt vil sådanne kræfter som en lavine "rulle" ind over grænsen til den fysiske verden for her yderligere at sætte skred i en optrapning af fysisk kraft og styrke.
Et sådant lavineprincip, der starter i det små og efterhånden vinder i fysisk styrke, kommer også til udfoldelse, når man starter en bil. Et beskedent lille drej på en nøgle slutter et strømkredsløb, der sætter en elmotor i gang, som igen starter den store "grove" benzinmotor, der yderligere kan opgeares. Men læg vel mærke til, at der ved denne metode skal være fysisk stof tilstede på forhånd, og at dette stof endda må være organiseret eller forberedt på en bestemt måde.
I modsætning til denne metode at inkarnere på, beskriver Martinus en anden måde, som typisk finder anvendelse i den første halvdel af det rigtige menneskerige. Det drejer sig om "fysisk materialisation". Efter denne metode omdannes stråleformig materie til fast fysisk substans via luftformige og flydende mellemtilstande efter samme princip, som når vanddamp kondenseres til vand, der ved afkøling fryser til is. Denne metode indebærer naturligvis store fordele, idet alt foster- og barnehalløj, hvor charmerende det så iøvrigt udadtil kan præsentere sig, helt kan springes over. Den fysiske organisme er simpelthen lynhurtigt dannet i fuldvoksen tilstand og efter kort tid parat til 100% afbenyttelse. I PÅSKE, kap. 14 giver Martinus en ydre beskrivelse af dette fænomen, og i TT 1936 kan man læse nærmere om forholdene i den fysiske del af det rigtige menneskerige.
To former for idéformidling
Kan der overføres viden fra visdomsriget til den fysiske verden på anden måde end via transport af programmerede talentkerner, der følger de inkarnerende væsener? – Ja, dér, hvor det ikke drejer sig om organ- og organismeskabelser men om ideerne til beklædningsrekvisitter, kunst, teknik, kultur, organisation, administration m.m. kan disse ideer (modeller) i form af tankebilleder opfattes af særligt inspirerede kunstnere, ingeniører, teknikere eller politikere i den fysiske verden. Se herom i "Det evige Verdensbillede" 13:9 (s. 72, højre spalte) og 21.6 (s. 158, højre spalte og s. 159).
Organ- og organismeskabelse
Og til sidst – hvem er det så, der udtænker hvad? Er vore talentkerner fra den forudgående spiral programmerede til at styre udviklingen af vore organismer, vor oprejste gang på to ben osv, eller er det vore organer, hjerte, lunger, nyrer osv, det drejer sig om? – Den sidste mulighed er den rigtige. I overskriften til kap. 147 i BISÆTTELSE skriver Martinus nemlig:
"Tekniske og kemiske apparater og maskiner udgør den første spæde begyndelse til udviklingen af levende væseners organer på fremtidige kloder og verdener."
Og naturligvis må det være således, det hænger sammen. For vor nuværende teknik er jo netop baseret på at fremme sanse- og skabemulighederne gennem vore nuværende organismer, der i næste spiral kommer til at udgøre princippet for de organer, vi til den tid vil få.
Ja, på en måde er det jo temmelig omstændeligt og anstrengende at analysere alle disse detaljer ud, men menneskeheden er ifølge Martinus nu inde i en udvikling, hvor alt må gøres til genstand for en intelligensmæssig bearbejdning, og det er jo netop også derfor, at Martinus har skænket os sine kosmiske analyser. Men de tider vil også ifølge disse analyser vende tilbage, hvor vi kan slappe af i bevidstheden om Guds almægtighed, alvidenhed og alkærlighed. Og takket være analyserne bliver det da i dyb forståelse og bevidst samarbejde.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige