Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1984/2 side 38
Aktuel rubrik
 
Kjell Höglund: NY RUMFORSKNING
 
Hannes Alfvén, den svenske nobelpristager i fysik, publicerede den 21. november 1982 en artikel i Svenska Dagbladet under overskriften "Rumforskningen ændrer verdensbilledet".
I artiklen fortæller Alfvén, at rummet ikke er tomt, som man tidligere troede. Rummet er i stedet fyldt med en tynd tåge, der har en kompliceret struktur. Den er magnetiseret og elektrisk ledende, og tynde stømførende lag fungerer som vægge, der adskiller områder med forskellige egenskaber. Disse områder er ikke blot magnetiseret på forskellig måde, de har ofte forskellig temperatur, forskellig tæthed og forskellig kemisk sammensætning. "Vi har altså, hvad man kan kalde en cellevæg, som adskiller celler med forskellige egenskaber", skriver Alfvén og fortsætter: "Rummet karakteriseres altså af cellulære strukturer så langt ud, som man kan gøre målinger med rumskibe."
Man har også fundet, at rummet har en trådformig struktur. Rummet er således gennemtrængt af et netværk af elektriske strømme. Videre findes der på mange steder elektriske dobbeltlag, dvs tynde lag, hvor den elektriske spænding pludselig gør et spring.
Der er med andre ord ikke meget tilbage af den gamle forestilling om, at rummet er homogent. Alfvén citerer poeten Harry Martinson: "Vi begynder langsomt at ane, at det rum vi færdes i, er af en anden slags, end vi tænkte...".
Ja, hvad er det forskerne "langsomt begynder at ane"? Er det mon ikke, at universet er et levende væsen?
"Det er muligt at rumalderens verdensbillede bliver mere beslægtet med Charliers end Einsteins", skriver Alfvén afslutningsvis. Charlier foreslog nemlig allerede i 1908, at universet skulle kunne bestå af en række systemer af stadigt større dimensioner, men Einsteins tanke om, at universet meget vel kunne være både endeligt og ubegrænset (analogt med en kugleoverflade), slog Charliers ide ud.
Det er fascinerende at opleve hvordan forskningen i vore dage, på basis af faktiske målinger fra rumskibe, nu nærmer sig to af kosmologiens centrale teser: Verdensaltets eksistens som et levende væsen, samt livsenhedsprincippet.
Det gamle verdensbillede knager i fugerne. ...
(Oversat fra svensk af OT)