Kosmos 1933/4 side 16
VAARENS SANG
Haard er Tiden!
Mørketid! Kuldetid!
Sult og Nød er Døgnets Tegn!
Sværdtid! Ildtid!
Mænds Bane og Fyrsters Død!
Folkets Mænd optaget er
Af eget Stræb og egne Maal.
Hvert Folk sig selv er nok.
Rundt om høres Raab paa Krig!
Broderkrig! Borgerkrig! Folkekrig!
Folk mod Folk,
Race imod Race
Staar under Hadets Mærke
Vagt om egen Mødding.
Mørk er Tiden!
Hadstid! Fjendetid!
Gamle Guder rasler ned.
Brescher brydes
I de mørke Fordomsmure.
Uvejrsskyer – Jordskælvstorden –
Det er Jordens Oprør –
Ragnarok!
Mand plyndrer Mand.
Ven røver hos Ven.
Broder fælder Broder.
Hver sig selv er nok.
Hver vil tjene paa sin Broder.
Plyndre, flaa er Tidens Løsen.
"Korsfæst ham"
Kampens Raab!
Nu dør de gamle Idealer.
Gamle Tanker smuldrer bort.
En Kultur er ved at dø.
Stor er Tiden –
Glem kun Taaren –
Smilet frem –
Nye Maal er ved at fødes –
Ny Kultur i Fødselsveer
Tiden barsler.
Nu det gælder
Sjælens Revoltering.
Som en hæslig Drøm vil svinde –
Pengemagten!
Som en Mare, der nu kvæler –
Flygte Krigens Molok vil.
Overtroens sorte Skygge
Vil som alle Skygger fly –
Som den tredie Edderbyld
For Solens varme Lys.
Kammerater!
Langt ude i Kimingen I skuer –
Der hvor Hav og Himmel mødes –
Fremtidsmaalet!
Aandens Liv begynder nu igen at herske –
– "Regum Dei" bryder frem –
Der hvor jordfødt Sjæl vil andre Sjæle tjene.
Tillids gyldne Væv vil Traade spinde
Fra Sjæl til Sjæl, fra Folk til Folk.
E e n Kultur vil hele Jorden favne.
Aandens Herredømme skabe,
Der hvor Du og Jeg i fælles Enhed,
Under fælles Førerskab
Af Guddomsaanden
Skaber Lysets Rige
Af en omforvandlet Jord.
Heinrich Hansen.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige