Kosmos 1983/7 side 145
Kjell Höglund
REFLEKTIONER
"Der er mennesker som aldrig vover at sige noget, som kan diskuteres, og som klarer det så godt, at det aldrig er værd at diskutere det de siger".
("Nogle studier over moralsk liv, beskedenhed, mod og venskab". – Åke Löfgren)
Hvad er egentlig "Det Tredie Testamente, Livets Bog" for en bog? Er det en religiøs bog eller en filosofisk bog? Er det et åndsvidenskabeligt værk eller et litterært arbejde? Er det mystik? Okkultisme? Måske ganske enkelt noget miskmask? De mulige svar er mange. Hvis man skulle sammenligne "Det Tredie Testamente, Livets Bog" med andre værker, hvad skulle man så sammenligne den med? Bibelen? Vedaskrifterne? Bhagavadgita? Koranen? I Ching? Platons skrifter? Også her hober forslagene sig op.
Min opfattelse er, at "Det Tredie Testamente, Livets Bog" er et videnskabeligt værk, men af en særlig slags, nemlig et revolutionerende videnskabeligt værk. Hvis jeg skulle nævne andre revolutionerende værker ville jeg foreslå "Om himmellegemernes kredsløb" (Copernicus), "Naturvidenskabens matematiske principper" (Newton), "Arternes oprindelse" (Darwin), "Kapitalen" (Marx), "Drømmetydning" (Freud) og "Om elektrodynamikken ved legemer i bevægelse" (Einstein). Mine sammenligninger kan forekomme overraskende. "Det Tredie Testamente" må dog kun være en del af Bibelen, der er et religiøst værk? Naturligvis. Men betænk! Selve ideen med en tredie afdeling af Bibelen er jo, at den religiøse tradition skal videnskabeliggøres!
Fra Copernicus til Einstein
På Copernicus tid hvilede jorden stille og urørlig som en rugende fugl i verdensaltets midte. Copernicus forvandlede jorden til en roterende kanonkugle, som styrtede gennem Guds himmel. Det var en virkelig rystende, revolutionerende indsats, og den var desuden et forsøg på at analysere de virkelige fakta. Troens epoke rystede i sin dybeste grundvold og blev derefter aldrig igen sig selv.
Newton gik videre og påviste, at bevægelse var universets naturlige tilstand, og at al bevægelse foregik efter bestemte love. Månen, der cirkler omkring jorden, følger samme lov som et faldende æble.
Den biologiske verden var imidlertid fortsat statisk, stillestående. Gud havde skabt arterne i de forekommende former i tidernes morgen. Men Darwin viste, at der fandt en udvikling sted. Han svang videnskabens magiske tryllestav og simsalabim, der begyndte at ske noget i vokskabinettet!
Men den sociale virkelighed da? Også her viste det sig, at stilheden var et bedrag. Samfundsordningen er ikke givet af Gud en gang for alle, hævdede Marx. Nej, samfundssystemet er under forvandling og udvikling og skal først i det klasseløse samfund finde sin balance, det sociale paradis!
Heller ikke din psyke er statisk! – proklamerede Freud. Det er en dynamisk faktor, fyldt med ukendte, ubevidste kræfter!
Alt er relativt rapporterede Einstein. Tid, rum, materie og energi er relative begreber, alt er i bevægelse og forvandling, alt er dynamiskt og foranderligt!
Verdensbilledernes udvikling
Udviklingen fra Copernicus til Einstein er overgangen fra en statisk verden til en verden i bevægelse.
Einstein når med sin relativitetsteori til konklusionen: alt er relativt. Men med sit kunststykke lykkes det ham kun at indføre en ny absolut faktor, nemlig lyshastighedens konstans. Den materielle verden har dermed fået en existentiel grænse. Relativitetens mestre må støtte sig til lyset for at kunne beregne sine relationer. Og hvad er der på den anden side af lysmuren? Copernicus, Newton, Darwin, Marx, Freud og Einstein er eksempler på forskere som har forårsaget videnskabelige omvæltninger. Menneskeheden har under sin lange udviklingsvandring haft mange verdensopfattelser, fra de naturreligiøse frem til den moderne naturvidenskab. Verdensbillederne former en udviklingskæde. Videnskabens nuværende verdensbillede vil det også blive videreudviklet? Ja, naturligvis – ligesom Copernicus viste vejen frem til naturvidenskabens verdensbillede, sådan viser Martinus vejen frem til det kosmiske verdensbillede.
De vises sten
Dette revolutionerende videnskabelige værk er en katalysator. Det samler de tanketråde omkring sig, der rører sig i tiden og bryder som en linse disse til et lysende brændpunkt.
Alkymisten søger "de vises sten", en katalytisk substans, der kan forvandle lavere grundelementer til guld. Martinus revolutionerende værk er en sådan "de vises sten", som forvandler samtidens ideer til "guld" uden selv at forandres. Det samler som en prisme forskellige farver og stråler og smelter dem sammen til et stærkt hvidt lysknippe, som oplyser menneskehedens vej frem yderligere et stykke på vor vandring gennem mørke og tåge.
(Oversat fra svensk af Sysse Buch)
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige