Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1983/7 side 143
Ole Ingolf Jensen
Skabelsen af Odsherred med Klint
 
Nu er det igen tiden, hvor vi drager gennem sommerlandet til Klint, for dér at mødes og studere Martinus Kosmologi.
Landskabet, vi rejser igennem for at komme dertil, er meget forskelligartet, – det veksler mellem runde bakker, flade marker og enge, mellem bugter, fjorde og hav.
I gamle dage troede man, at landskabet var skabt af guder, kæmper og trolde. F.eks. troede man, at Sjælland var blevet til ved, at Gefion, en kvinde af asers æt, havde pløjet det op af Sverige og flyttet landet ud i havet. Der hvor Sjælland havde ligget blev der en sø – Vänern. ...
– Selve landskabets former var siden udformet af kæmper og trolde, troede man. Sjællands Odde skal efter sagnet være dannet på følgende måde: Der var en trold, som ville besøge nogle venner i Jylland, og for at kunne gå derover, fyldte han en vante med jord, som han ville fylde i vandet på de dybeste steder. Men der var hul i vanten, så jorden dryssede ud, og på denne måde dannedes den to mil lange bakke ud i havet.
Fig. I. Odsherred under isens sidste fremstød i denne egn. Fig. II. Odsherred i Egetiden, da havet stod højst. Klintebjerg er en ø (ved pilen). Fig. III. Odsherred i nutiden. Klintebjerg (ved pilen) er landfast som følge af landets hævning. De stiplede arealer er hævet eller inddæmmet havbund. (Tegninger af Axel Schou)
I dag har vi en helt anden opfattelse af, hvordan landet er blevet til. Fra undersøgelser og atter undersøgelser ved vi, at Odsherred er blevet udformet af is og vand, og at materialerne dels stammer fra undergrunden og dels er transporteret dertil. – For tusinder af år siden var der is over hele Skandinavien, men da klimaet blev mildere, begyndte den at smelte, og det materiale af sten, sand og ler, der var indeholdt i isen, blev ladt tilbage. Men isens afsmeltning var ikke jævn, der opstod nye kuldeperioder, hvorved den igen bredte sig. Ved de nye isfremstød blev noget af det tidligere materiale som var ladt tilbage ved afsmeltningen, skubbet op i store buer eller volde – se fig. I. Senere da klimaet igen blev mildere, smeltede isen, og vandet derfra fik havene til at stige, så der dannedes mange spredte øer, bl.a. var Klintebjerg en ø dengang – se fig. II. Den store vægt af ismasserne havde trykket landet ned, men efter isens afsmeltning begyndte landet igen at hæve sig, så de lavvandede kystområder blev til flade landarealer, og senere har også mennesket inddæmmet og tørlagt flere fladbundede fjorde – sig fig. III.
Det bakkede og kupérede landskab er således skabt af istidens gletchere, og de flade områder er hævet havbund. Og ligesom for alt andet gælder det, at det skabte er resultatet af fortidens kræfter og bevægelser. Det gælder udformning af landskaber, – ligesom det gælder "udformningen" af os selv. Vil vi lære jordens landskaber at kende, kan vi gøre det ved hjælp af geologien eller geomorfologien (jord-form-læren). – Og på samme måde kan vi, dersom vi vil ud over tro og overtro angående os selv og livet og få kendskab til vores egen "opbygning og virkemåde", samt få svar på de store spørgsmål: hvorfra? – hvorfor? – hvorhen? – gøre dette ved at studere Martinus Kosmologi.