Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

(Referat efter båndoptagelse. Første gang gengivet i Kontaktbrev nr. 13, 1967)

Måske er der ikke så mange der ved, at Martinus holdt foredrag i Kosmos Feriehem, Varnhem, 1. pinsedag 1967 og spørgetime den følgende dag. Til foredraget om søndagen var den ret beskedne foredragssal stuvende fuld. Hele feriehjemmet var belagt til sidste plads, men pinsedag var også mange interesserede i en omkreds af ca. 150-200 km kørt dertil for at høre Martinus foredrag: "Den ufærdige menneskehed", og det kom de sandelig ikke til at fortryde, for Martinus holdt et af de mest inspirerende foredrag, han måske nogen sinde har holdt. Bifaldet ville slet ikke holde op: vi havde fået noget at vide om os selv, hvordan vi er i dag, og hvordan vi og vor verden bliver i fremtiden. Der var mange interessante detaljer i dette foredrag, men det er ikke selve foredraget, der refereres her, men spørgetimen den følgende dag, hvor Martinus var sprudlende veloplagt; charmerende og humoristisk besvarede han de stillede spørgsmål, ikke med lange, besværlige forklaringer, men meget klart. Forsamlingen takkede Martinus for spørgetimen med et stort bifald. Her er gengivet nogle af de stillede spørgsmål og Martinus svar derpå.

Spørgsmål: "Er de åndelige øvelser, som beskrives i de gamle hinduistiske skrifter, og som kaldes yoga, af nogen særlig værdi for os i dag; kan f.eks. seksualdriften gennem yogaøvelser forvandles til en kraft, som fremkalder eller gør os modtagelige for kosmiske glimt? Fremskynder disse øvelser vor udvikling mod den kosmiske bevidsthed, fører de os nærmere til Gud?"

Martinus svar: "Nej, man kan ikke ved at standse seksualdriften opnå kosmisk bevidsthed. Så kunne man jo f.eks. lade være med at spise, og så måske derved få en helt anden evne. Det finder ikke sted. Det er en meget stor overtro, at man ved at standse seksualdriften kan få nye åndelige kræfter. Det får man ikke, men jeg forstår godt, at de indiske vismænd fordrer af deres elever, at de helst ikke skal blive forelskede i den tid, de får undervisning, for det ødelægger fuldstændig undervisningen. Forelskelse går imod intuitionsevnen. Hvis man er meget forelsket lammes intuitionsevnen, og så kan man ikke fortsætte i den kosmiske udvikling. Man skal jo have forelskelsesevnen udlevet. Tænker man sig nu, at en indisk vismand begynder at undervise nogle disciple, og en elev bliver mægtigt forelsket, når undervisningen er godt i gang, så går det hele i stykker, og undervisningen er spildt. Derfor skal disciplene være afholdende i den tid, de får kosmisk undervisning. Men man skal ikke tro, at man får højere evner ved at være afholdende, for det gør man ikke. Og man skal heller ikke tro, at seksualdriften tager af, det er ikke den, der er i vejen, tværtimod, det er jo den, der skal udvikles, men naturligvis på den rigtige måde. Det er sikkert rigtigt, at der findes mange yogaøvelser, der er udmærkede for organismens struktur, men der findes sikkert også mange, der er fantasi. Jeg anbefaler ikke nogen øvelser ud over denne ene, at man skal elske sin næste og øve sig i at være god og kærlig. Det er den allerfineste øvelse, og gør man det, retter al ting sig op."

Spørgsmål: "Hvordan kunne Kristus med 5 brød og 2 fisk bespise 5000 mennesker, det er vel umuligt? Hvordan kunne han opvække en død mand? Og hvordan kunne han gøre vand til vin?"

Martinus svar: "Man må betragte det som symboler, for det er jo ikke muligt at bespise sådan en masse mennesker med så lidt. Men åndeligt set bespiste han så at sige hele verden. Menneskene spiser jo den dag i dag af hans "mad", så på den måde kan man se, at det ikke fandt sted, det er kun et symbolsk billede, der intet har med okkulte kræfter at gøre.

Det er også fantasi, at han vandrede på vandet, og at han stillede stormen på søen. Man skal ikke tro, at Kristus kunne stille f.eks. stormen på Atlanterhavet, han er jo kun et mikrovæsen i makrokosmos, han kunne heller ikke stille stormen på Genesaret sø, den lystrer ham heller ikke. Men der kan komme nogle vældige hvirvelvinde på Genesaret sø, der laver en kolossal søgang, og det var en sådan søgang, der gjorde disciplene umådeligt bange. Kristus lå og sov i båden, men så vækkede de ham, og han stillede den storm af angst eller frygt, der var i disciplenes bevidsthed, således at de blev rolige, men søen gik sin egen gang.

Med hensyn til at opvække en død sagde Kristus, han er da ikke død, han sover bare. Hvis ånden totalt har forladt legemet, kan det ikke vækkes til live. Man kan være skindød i længere tid, og Kristus sagde jo selv, de er ikke døde, men de sover bare."

Spørgsmål: "Vi såkaldte mennesker har vel tidligere i vor udvikling ernæret os af en ren vegetarisk kost, hvorfor begyndte vi så at slå dyr ihjel, dyr både i vandet og på landjorden, for derefter at ernære os af blandet kost, "husmandskost", som vi kalder det i Sverige for tiden?"

Martinus svar: "Man må regne med, at menneskene har været vegetarer, da de var på de første abestadier. Bibelen siger jo også, at planterne er til føde for væsenerne. Men når menneskene er kommet ind på at nyde animalsk føde, skyldes det tiderne. Der har måske været hungersnød, men det er også noget, der måtte komme, for den heraf følgende karma skulle menneskene også opleve virkningerne af, ellers mangler de noget, når de engang skal være fuldkomne, for da skal de naturligvis også have klarhed over, at man ikke skal spise dyr eller andre levende væsener, men man skal leve af frugter. Det kommer de til her i det sidste stadium, for målet er jo at komme til at leve af frugter. I de kommende tider vil man kunne avle kolossale frugter. Vi synes græskar er store, men der vil komme mange andre meget store og meget velsmagende og sunde frugter. I fremtiden skal man ikke stege og bage og blande en hel masse ting sammen, da lever man udelukkende af rent frugtkød, og køkkener, som vi har dem i dag, bliver overflødige, for da spiser menneskene ikke kogt og stegt mad, til den tid er maden sund, frisk og levende. At menneskene nu er kødspisere og har været det i mangfoldige tider, er på grund af udviklingen. Menneskene har en umådelig karma til gode, fordi de er kødspisere, men det ser de heldigvis ikke, og de kommer heller ikke til at opleve den fuldt ud, for så så det jo skrækkeligt ud for dem, da de har så mange liv på samvittigheden, så der ville gå mange, mange liv, før de blev færdige med den karma. For selv om de ikke selv har dræbt dyrene, men lader slagterne eller slagterierne gøre det, fritages de ikke for den karma, for de er med til at holde den gående, og derfor er det bedst at komme bort fra at spise kød. Man må også se at komme bort fra den animalske føde, for før kan man ikke holde op med at bygge hospitaler. Kødspisningen er et meget stort problem, men det er jo ikke sådan, at menneskene omgående får denne karma tilbage. Selv om De måske har spist kød i dag, er det ikke sådan, at De bliver slagtet i morgen, det går helt anderledes til, det kommer med i den kollektive karma. Den karma, man får ved at dræbe dyr, er ikke ledsaget af hadefulde tanker. Når et menneske myrder et andet menneske, er det ofte fordi det hader dette menneske, og den karma får det tilbage på samme måde, dvs at det også bliver dræbt ledsaget af onde tanker. Men den karma menneskene får, fordi de dræber dyrene, er ikke ledsaget af hadefulde tanker eller morderiske ønsker, for de dræber jo ikke dyrene, fordi de hader dem, men fordi de mener, det er naturligt at spise kød. Denne karma får de ved ulykkestilfælde. En kødspiser har f.eks. meget let ved at komme ud for et biluheld eller andre ulykkestilfælde, og denne karma er ikke ledsaget af hadefulde tanker. Selv om de har denne overhængende karma til gode nu, så er det sådan, at hvis de bliver vegetarer på grund af, at de ikke kan nænne at dræbe dyrene og derfor holder op med at spise kød og at dræbe dyr i det hele taget, så får de ikke den karma, og det er jo dejligt, for hvis de skulle betale for alle de hundreder af dyr, hvis død de har været medskyldige i, ville det være meget slemt, men der er håb om, at det kan gå hurtigt."

Spørgsmål: "Hvorfor er selv de såkaldt troende så opsatte på at fortsætte livet på jorden, da de ofte i henhold til deres overbevisning vil få det meget bedre i det himmelske hjem efter døden?"

Martinus svar: "Det understreger jo, at de alligevel ikke tror på det, for hvis de gjorde det, kunne de ikke være bange for det."

Spørgsmål: "Er forsøgsdyrenes pinefulde inkarnationer karma, eller hvad er årsagen?"

Martinus svar: "Ja, det er karma alt sammen, der kan overhovedet ikke finde noget sted, som ikke er karma. Så kan man måske sige, hvilken karma dyrene kan have skabt sig. De planteædende dyr har da ikke lavet nogen karma. Det har de i allerhøjeste grad, men vi må her se tilbage til den tidligere spiral. I hver spiral bliver der et overskud i karmaområdet, som væsenerne ikke kommer til at betale, fordi de får deres såkaldte syndernes forladelse. Når vi når frem til et stadium, hvor vi ikke gør fejltagelser mere, hvor vi ikke mere begår synd, får vi forladelse, dvs vi får ingen gengældelse, men karmaen eksisterer stadig. For at væsenerne kan komme i gang igen i den nye spiral, for at f.eks. planterne kan komme til at opleve den skæbne, de får i den nye spiral, må de have en karma, og denne karma får de fra den forrige spiral. Det er ikke en særlig stor lidelseskarma, men det er nok til, at de kan komme i gang igen i den nye spiral. Hvis det ikke var sådan, kunne bevidstheden ikke dannes, og væsenerne kunne ikke komme i gang igen i den nye spiral."

Spørgsmål: "Kan man bede for et andet menneske med resultat, selv om vedkommende ikke selv beder?"

Martinus svar: "Ja, det kan man udmærket. Man kan bede for andre mennesker, og man kan bede for dyr, ja, man kan bede for alle. Bønnen er jo en okkult kraft, det er den største okkulte kraft, der overhovedet eksisterer. Med bønnen kan man lave både sort magi og hvid magi, det er den, der er til stede i så at sige al magi, men det er om at gøre, at man når frem til at lave hvid magi og ikke sort, og det at bede for et andet menneske er i hvert fald ikke sort magi, og det kan altså hjælpe. De væsener som skal høre væsenernes bøn, er åndelige væsener, der har denne opgave, og de kan høre alle de bønner, der bliver manifesteret, og de tager så affære. Men problemet er så, om man kan få sit ønske opfyldt. Det kan man ikke altid. Det nytter ikke, at man beder om at blive fri for den og den karma, om man kan blive fri for den og den sygdom. Vi kan bede om det, men det er ikke det primære ved bønnen, at den befrier væsenerne for sygdomme, derimod er det det primære, at man ved bønnen kan få en vældig kraft og styrke til at tage sin karma. Har man en meget mørk karma og er melankolsk og ked af det, kan man med sin bøn få hjælp til at bevare sit almenbefindende og få en vældig klar følelse af, at den pågældende lidelse er noget, man skal igennem, noget der nødvendigvis skal forandre noget til det bedre i os selv. Man kan også bede for andre, og disse andre er måske væsener, der ikke selv kan bede, men det hjælper dem, når vi andre beder for dem. De kan jo ikke gøre ved, at de ikke kan bede selv, for det er ikke alle mennesker, der kan bede, de kan ikke koncentrere sig, men Gud er ikke så smålig, at han siger væk med jer, når I ikke kan bede. Det er jo netop dem, der trænger til at bede, og da er det godt, at de der er stærkere i den åndelige tilstand kan hjælpe dem, der er svagere. Det vi skal bede om, er altså om hjælp til at tage vor karma, til at gennemgå vor karma og til at få bevidsthed om, hvorfor vi skal opleve denne karma, og hvad der er meningen med den. Det kan vi få ved hjælp af bønnen, og derfor er bønnen skabt til det. Når der kommer mennesker til mig, spørger jeg dem: "Beder De ikke til Gud?" "Bede til Gud, nej, sådan ud i luften? Jeg tror da ikke Gud er sådan en mand, der sidder oppe i himlen". "Det behøver De heller ikke at tro, det er Gud heller ikke, han sidder ikke oppe i himlen, han er alle vegne, men De skal bare bede alligevel, selv om De ikke tror på det, og det gør ikke noget, at De ikke kan koncentrere Dem. De siger også, at De ikke kan bede Fader Vor, men det behøver De heller ikke, Gud forlanger ikke en lang remse, men man har jo altid noget, man kan trænge til at bede om, og det skal man bare koncentrere sig om. Selv om man ikke engang kan forme det i ord, så har man det jo i sin tanke alligevel, og man skal bare tænke på at få hjælp. At man ikke tror på det, det gør ingen verdens ting". Vedkommende kan ikke gøre for, at han ikke kan bede. Man kan ikke gøre for, hvilke evner man har og ikke har, og derfor siger jeg altid til folk, at selv om de ikke tror, skal de bare bede alligevel, og se hvad der sker. De vil da komme til at opdage, at bønnen ikke er forgæves, hverken når man beder for sig selv, eller når man beder for andre. Det varer ikke længe, før man bliver fuldstændig klar over, at bønnen er en magt."
 

Turen op gennem Sverige i bil fra Malmø til Kosmos Feriehem er en betagende oplevelse, for Sverige er et meget smukt land. Man kører næsten hele tiden gennem skov, først bøgeskov, senere mest gran og fyr, og søer i alle forskellige størrelser kommer man ustandseligt forbi. Næsten alle svenske gårde er rødmalede og ligner slet ikke de danske, idet stalde og udhuse altid ligger temmelig langt fra stuehuset.

I Kosmos Feriehem er Sigbritt Therner en aldeles fortræffelig værtinde for sine mange gæster. Man føler den omhu, med hvilken hun omfatter sine gæster, idet man alle vegne finder små praktiske og vel gennemtænkte foranstaltninger, som gør livet behageligere og bekvemmere for gæsterne.