Kosmos 1983/4-5 side 96
Willy J. Kuijper
Om Instituttet
Billedet på bagsiden af dette jubilæumsnummer viser "Instituttet", Mariendalsvej 94-96 på Frederiksberg. Denne bygning har fra midten af fyrrene og indtil dato spillet en meget central rolle i sagens historie og sagens udvikling, ikke mindst fordi det var Martinus bosted fra 1943, indtil han forlod den fysiske verden d. 8 marts 1981.
Naturligvis kan man hurtigt blive fristet til at gå ind i en detaljeret beskrivelse af det, der har fundet sted på Mariendalsvej, men mit ønske her er kun at give et overblik over nogle af de vigtigste begivenheder i denne sammenhæng.
Tanken om et samlingssted omkring kosmologi, hvor der kunne holdes foredrag, hvor der var kontor osv må have ligget Martinus på sinde længe før bygningen på Mariendalsvej blev købt i 1943. Allerede i 1932, året hvori det første bind af "Livets Bog" udkom, startede Livets Bogs Bureau sit første kontor på Joakim Larsensvej 31 (Frederiksberg). På det tidspunkt var det vigtigt, at der opstod et administrativt center med hensyn til salget af Livets Bog og studiekredsarbejdet.
Senere i 1939 flytter Livets Bogs Bureau til Glahns Allé 33 (Frederiksberg). I Kosmos (1939 s. 29) meddeles der i denne anledning:
"Med den stærkt tiltagende vækst i arbejdets gang og det hermed tiltagende større krav til ekspedition, konferencer og samtaler med Martinus etc, har det længe været stærkt påkrævet at få nogle større og mere passende lokaler for sagen end de, der var til rådighed på Joakim Larsensvej. Dette krav er nu blevet opfyldt."
Her på Glahns Allé blev så, ved at ombygge nogle lokaler, oprettet den første "skole" i kosmologi (se Kosmos september 1940 s. 163-67). I denne artikel gør Erik Gerner Larsson under titlen "En skole fødes" rede for oprettelsen af en planmæssig gennemført undervisning på små, intime hold. Netop en harmonisk atmosfære på holdene er en forudsætning for videregivelse og modtagelse af åndelig viden. Målet med denne skole er efter hans opfattelse at lære menneskene at tænke logisk.
I Kosmos marts 1941 (s. 213-14) skriver Erik Gerner Larsson i en artikel om sæsonen 1940-41:
" – Drømmen om en skole blev til virkelighed, og fra den mere nebuloseagtige tilstand har Martinus arbejde nu fortættet sig og fået et centrum. I hjertet af dette er der nu skabt den første virkelige åndsvidenskabelige skole."
Martinus fortæller personlig i en artikel i Kosmos, april 1943 under titlen 'Livets Bogs Bureau får eget hus', at det er blevet muligt for sagen at erhverve ejendommen Mariendalsvej 94-96. Allerede i længere tid havde man oplevet pladsforholdene som altfor snævre m.h.t. foredrag og studiegrupper. Bureauets mange forskellige voksende grene, såsom udgivelsen af "Livets Bog", bladet "Kosmos" og vore øvrige bøger, afdelingen for undervisningen samt afdelingen for oversættelse og korrespondance med udlandet og afdelingen for sommerarbejdet "Kosmos Feriekoloni" krævede mere og mere plads for at kunne fungere på en for sagens venner tilfredsstillende måde.
Martinus udtrykker i denne artikel sin store taknemlighed over for en af sagens trofaste venner Hr. Grosserer J. Jespersen. Det er nemlig takket være hans forståelse og imødekommenhed, at sagen har fået overdraget ejendommen på meget lempelige betingelser og til en pris langt under den normale.
Den tredie oktober 1943 blev ejendommen Mariendalsvej 94-96 så indviet som centrum for sagens voksende åndsarbejde. Martinus holdt den dag foredrag både kl. 14.00 og kl. 17.00, og begge gange var der fuldt hus. Fire hundrede mennesker mødte op for at vise deres interesse.
Sagen fik ved den lejlighed foræret den velkendte og meget smukke statue, der forestiller moderkærligheden (moderkærligheden er den begyndende næstekærlighed) og står foran bygningen på Mariendalsvej. Statuen er, som de fleste måske ved, skabt af den kendte billedhugger Harald Isenstein, som forlod den fysiske verden for ganske få år siden. Samtidig skænkedes sagen en praftfuld gengivelse af sagens hovedsymbol (stjernesymbolet), som fra den dag har lyst fra "Instituttets" facade.
I hans foredrag nævnte Martinus, at der var tale om en stor mærkedag for sagen:
"Vi er for første gang her i København forsamlet i eget hus."
Derved havde sagen fået en slags fysisk ansigt og kunne få sit eget præg. Martinus gav et kort tilbageblik over sagens historie og stillede spørgsmålet:
"Hvad er det, der har givet vort arbejde en så fyldig og velsignelsesrig grokraft i dets natur? – Ja, jeg kan kun svare, at det udelukkende skyldes den store "indbyrdes kærlighed", ... Indenfor min sag har det lige fra dens allerførste færd været ikke blot en teoretisk men også en praktisk manifestation af kærlighedsvidenskab, der har været det absolut bærende og førende i dens vækstmulighed. ... Det er denne "indbyrdes kærlighed" hele min sag er baseret på at underbygge med skabelsen af livets allerstørste og altgennemtrængende kosmiske analyser. Det er denne "indbyrdes kærlighed", de nævnte analyser skal gøre til logisk sammenhængende tankerækker synlig eller acceptable for intelligensen, således at loven for hjertets renselse kan blive til videnskab for alle og dermed blive til den praktiske vanebevidsthed, der skal fjerne al krig, lemlæstelse, gråd og sorg fra alverdens kontinenter og have. Og for denne mission er vor ny ejendom taget i besiddelse. Den er den første skole for den ny kosmiske videnskab." (Kosmos oktober og november 1943).
Tilvæksten gik under krigsårene så stærkt, at huset hurtigt viste sig for trangt igen, og så snart krigen var forbi, blev en større ombygning og udvidelse af "Instituttet" sat i gang. Der blev bygget tre meter til foredragssalen for at skabe en lille scene, som var beregnet til videnskabelig og kunstnerisk underholdning. Dernæst blev der bygget en kælder under den eksisterende bygning; her blev der indrettet fire studielokaler, en stor garderobe, trykkeri, mørkekammer, boks, arkiv etc. Man regnede med, at "Instituttet" efter de daværende udvidelser kunne modtage alene til aftenundervisning ca. 2000 studerende om ugen. Disse tal virker helt overvældende, når man tager den nuværende interesse i betragtning.
Ved denne ombygning fik ejendommen på Mariendalsvej sine ydre rammer, indenfor hvilke sagens centrumfunktioner i hvert fald de næste fyrre år skulle udfolde sig. For bortset fra skiftende beboere og nogle mindre ændringer, som f.eks foredragssalens ombygning til kontor- og lagerrum i halvtresserne og dens genombygning til foredragssal i 1968, og indretning af et "modtagelsesværelse" i 1976 er bygningen i dag næsten uændret i forhold til september 1946.
Den tredie oktober 1983 vil ejendommen på Mariendalsvej have fungeret som sagens centrum eller hjerte i nøjagtig fyrre år, og når man ser tilbage på denne periode, kan man ikke unddrage sig det indtryk, at den ret så kraftige ekspansion fra fyrrene (køb af ejendommene Mariendalsvej og Klintsøgård) og halvtresserne (Martinus rejse til Japan og Indien og Erik Gerner Larssons tre rejser til Indien i 1957, -58 og -59) toppede omkring 1960 (færdiggørelsen af den nye foredragssal i Klint fandt sted i 1962), hvorefter der indtrådte en stabiliseringsperiode, som vi ikke har forladt endnu.
Al den tid har bygningen på Mariendalsvej, takket været Martinus, fungeret som et virkeligt centrum; den har nærmest været som cyklonens øje og repræsenteret stilheden eller det faste punkt, selv om stormene rasede omkring os, den har været et holdepunkt og lyspunkt for alle virkeligt åndeligt søgende.
Men tingene er ved at ændre sig. Martinus har forladt den fysiske verden; takket være en fantastisk indsats fra Borgen bliver Martinus hovedværk genudgivet under navnet "Det Tredie Testamente". Instituttet har fået bygget en ny pavillon i Klint til helårsbrug. Om måske tyve år vil vi kunne se tilbage på "Instituttets" (ejendommen på Mariendalsvej) centrumfunktion som historie, for da vil formentlig Centeret i Klint være sagens centrum eller hjerte. Og "Instituttet" vil i kraft af mindestuerne kunne vidne om sin storheds- og glorietid, dengang Martinus boede der, og huset var sagens centrum.
Bygningen vil efterhånden mere og mere få en museumfunktion (og senere vil muligvis særlig interesserede kunne studere kopier af Martinus originalmanuskripter), og forhåbentlig vil en del af denne funktion allerede indenfor et par år realiseres, når Martinus lejlighed stilles åben for publikum.
Ejendommen på Mariendalsvej har indenfor sit kredsløb som sagens centrum passeret sit højdepunkt og er ved at degenerere som undervisningscentrum, men samtidig er Centeret i Klint ved at blive født som sagens kerne eller centrum. Herfra er det, at kærlighedens videnskab skal funkle alle ærlige sandhedssøgere imøde og her er det, at vor indbyrdes kærlighed skal omskabe dette Center til den første skole i den ny verdenskultur.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige