Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Som følge af denne beskrivelse af kosmisk bevidsthed kan der ikke være nogen tvivl om, at det netop er denne bevidsthedsform, som kan give menneskene den lykketilstand, som det sukker så dybt efter, og at den derfor repræsenterer det endelige mål for menneskehedens åndelige udvikling.

Det levende væsen er i evig udvikling og forvandling takket være talentkerneprincippet, som er rodfæstet i dets evige overbevidsthed. Det vil altid være i færd med at udvikle nye evner og talenter gennem tre karakteristiske stadier, som Martinus benævner A-viden, B-viden og C-viden. A-viden er motivationsstadiet, hvor individet på basis af almindelig viden om den pågældende evne eller færdighed, som det kan iagttage hos andre, føler et stærkt ønske om at komme i besiddelse af dette talent. Hvis en ny evne kunne skabes på ønskets eller viljens bud, ville A-stadiet samtidig være talentets færdige stadium. Men vi ved fra erfaringer med praktiske færdigheder, at der skal meget mere til. Vil man f.eks. lære et håndværk eller mestre et instrument, så kræves der øvelse og træning, og det er netop "talentets B-stadium. Det er under den fortsatte gentagelse af de tankebaner og bevægelser, som den pågældende færdighed omfatter, at der opbygges en "talentkerne" i overbevidstheden. En talentkerne er et energistyringscenter, som successivt overtager styringen af handlingernes bevægelseskombination, så de automatiseres. C-stadiet er talentets færdige og fuldkomne stadium, hvor individet perfekt og automatisk behersker det pågældende færdigheds- eller vidensområde. Talentkerneprincippet er således det organiske grundlag for al udvikling.

Også den kosmiske bevidsthed er baseret på talentkerneprincippet, dog med den forskel fra mere sporadiske talenter som f.eks. musikalske evner, at der her er tale om et evigt grundtalent, nemlig grundtalentet for sansning med intuitionsenergien. Dette grundtalent har været midlertidig latent i dyreriget, men skal igen udvikles som led i menneskets genopstandelse fra dyreriget og dets forvandling fra et "rigtigt" menneske med gudsbevidsthed. Men denne genudvikling følger de samme stadier som andre talenter.

Styrken af ønsket om at få kosmisk bevidsthed er meget vigtig for effekten af B-stadiet, fordi det drejer sig om en omfattende og dybtgående psykisk ændringsproces, som vedrører hele individets hidtidige evnestruktur. Der vil derfor forekomme mange vanskeligheder og skuffelser på dette trin, og motivationen vil blive svingende. Under psykiske nedture eller når andre interesser midlertidigt dominerer bevidstheden, vil ønsket svækkes eller glemmes. I sådanne perioder høster man imidlertid yderligere erfaringer, som på et tidspunkt giver ny næring til et forstærket ønske om mere bevidst og udholdende at arbejde på sin kosmiske udvikling. Og der er virkelig meget at gøre. Det drejer sig dels om at styrke de positive, menneskelige talenter, og dels om at nedbryde de negative, dyriske evner. Kampen mellem disse to sider i sindet udtrykte Paulus smertelig tydeligt med ordene: "Det gode, jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg". De negative, egoistiske tendenser er ofte stærkere end de positive karakteregenskaber. Måske har man et opfarende temperament eller en tendens til at blive irriteret, som ødelægger det gode forhold til familje, venner og naboer. Eller måske har man en tendens til at sætte materielle ting højere end de menneskelige forhold. Der er mange muligheder, og det er individuelt for hvert menneske, hvori dets negative egenskaber består. Under alle omstændigheder er det disse egenskaber, som skaber mentale kortslutninger, særlig hvis det er bevidst i, at det burde føle, tænke og handle anderledes. Disse kortslutninger giver krafttab, der opleves som mismod, depression eller livslede. Og denne psykiske situation er særdeles karakteristisk for mennesker idag. Vejen ud af dette mørke er en styrkelse af de positive talenter, f.eks. opøvelsen i at være hjælpsom, tolerant, "hellere give end tage" og være tilgivende overfor andres fejl. Det var denne holdning, som Kristus lærte menneskene som vejen til Guds rige, og ved at opbygge disse talenter vender livskraften og energien tilbage i menneskets sjæl og legeme. Martinus fortalte, at med denne væremåde vil man komme til at føle hele "universets medvind", fordi man da klinger sammen med Guddommens og verdensaltets grundtone: alkærligheden.

Skabelsen af kosmisk bevidsthed berører således menneskets hele væsen, alle dets evner og tendenser, dets tanker, følelser og handlinger. Den strækker sig derfor også over en lang række inkarnationer, hvor de negative talenter svækkes og afvikles i takt med, at de positive opbygges og styrkes. Denne proces finder sted hver eneste dag i utallige valgsituationer, også selvom individet ikke selv ved, hvad der i virkeligheden foregår. Men når man kender de kosmiske analyser, bliver processen mere og mere bevidst. Samtidig vil man opleve, hvor svært det er at overvinde sig selv, dvs de negative tendenser. Jo mere følelsesbetonet og entusiastisk man arbejder med sig selv, des mere skuffet og desillusioneret kan man blive, fordi fremskridtene og udviklingen synes at gå så langsomt. I denne situation sker det, at nogen taber tålmodigheden og falder for fristelsen til at søge en tilsyneladende hurtigere og nemmere løsning. Måske tager man euforiserende stoffer eller begynder en intensiv meditationstræning. I begge tilfælde kan man opleve en slags åndelig ekstase, hvor man i lynglimt kommer i berøring med de højeste åndsenergier. Men Martinus understreger med den største alvor, at det er en uberettiget indtrængen i det allerhelligste, fordi vedkommende ikke er færdigudviklet og derfor ikke har "bryllupsklædingen" på. I sådanne tilfælde træder begrebet "tærskelens vogtere" i kraft i form af kortslutninger mellem den fremprovokerede åndelige lysoplevelse og de negative talenter i vedkommendes bevidsthed og medfører forskellige mentale komplikationer.

Man kunne forestille sig, at mennesker var i stand til ved egen modning at udvikle kosmisk bevidsthed. Men man skal lægge mærke til, at menneskeheden på alle dets udviklingstrin er blevet hjulpet og stimuleret af mennesker, der befandt sig på et højere trin. I tilfælde af at dette højere trin ikke repræsenteredes på Jorden, har vi endog set, at Jordens menneskehed har fået besøg af mennesker fra højere verdener, hvad Kristus var et tydeligt eksempel på. At blive vejledt af personer, der er længere fremme i udviklingen, er et evigt princip, der gør sig gældende overalt, hvor mennesker gennemgår en åndelig udvikling. Martinus benævner det verdensgenløsningsprincippet og gør gældende, at denne hjælp er et af de mange eksempler på Guddommens kærlighed til de levende væsener. Det er derfor naturligt, at dette princip også gør sig gældende på de afsluttende stadier frem mod kosmisk bevidsthed. Kristus selv forudsagde også, at Gud senere ville sende "sandhedens ånd", som skulle "vejlede" menneskeheden til "hele sandheden". I overensstemmelse med denne profeti har Martinus pointeret, at det nye og sidste trin i menneskehedens verdensgenløsning ikke er koncentreret om nogen bestemt person som det var tilfældet med Kristus, men om sandheden i form af viden. Som vejledning for dette stadium i verdensgenløsningen har Martinus derfor fremstillet Det tredie Testamente som en videnskab om livet eller tilværelsen. Det er en sådan hjælp, menneskeheden fremover vil have mest gavn af med henblik på at stimulere udviklingen af kosmisk bevidsthed. Da tanken altid er foran den praktiske udvikling, er det betydningsfuldt og nødvendigt, at menneskeheden i form af de kosmiske analyser har fået et tankeobjekt for sin kommende udvikling i skikkelse af forestillinger og idealer, der gradvis kan blive til fysisk virkelighed.

Afslutningsvis bør der fremhæves to principper, hvis forståelse og brug har afgørende betydning i den kosmiske fødselsforberedelse. Det er for det første talentkerneprincippet, fordi dette princip som tidligere nævnt gør gældende, at udviklingen frem mod kosmisk bevidsthed er en kontinuerlig organisk vækst gennem en række liv, hvor mennesket gradvist nedbryder sine sidste dyriske talenter og samtidig opdyrker nye, positive menneskelige talenter. Det andet princip, som bør fremhæves er bønnen. Gennem bønnen får mennesket gradvis en større kontakt med Gud og de åndelige verdener, og det kan herigennem hente en umådelig kraft til at komme igennem den daglige tilværelses vanskeligheder. Desuden kan det hente styrke til ikke at falde for fristelsen til at forsøge lokkende "genveje" til målet, f.eks. ved at indtage euforiserende stoffer eller ved kunstig åndelig træning.