Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I mikrokosmos gælder det samme som i makrokosmos og mellemkosmos: at det meste er "tomrum". – Martinus skriver herom og tager som eksempel diamanten: "Men når vi ser, at noget af det mest hårde eller fortættede stof her på Jorden således bliver til "himmelrum", i hvilket de "faste partikler" bliver et rent minimum, bliver noget rent forsvindende i forhold til "tomrummet" i samme stof, er alt stof i realiteten "luftformigt", hvilket igen i sin højeste instans det samme som "åndeligt". (LB II, stk. 494). Årsagen til at vi oplever det fysiske stof som "fast", er fordi vi selv er "iklædt" dette stof, idet det udgør vores fysiske legeme, samt at vore fysiske sanser fungerer ud fra det. Men ellers gælder det her som ved resten af universet, at det meste er "tomrum", — og at "tomrummet", set fra andre perspektivforhold, er fyldt med myldrene liv, som skaber de forskellige former og egenskaber, forårsager at alle får del i livet, og da det levende væsens Jeg er evigt, at vi alle har en evig livsoplevelse.

Denne vor søgen ned i stoffet og ud i universet (se bagsiden) for at finde "det absolutte", "det faste", har kun åbnet op for hidtil ukendte verdener, der i sig selv ikke giver yderligere svar på spørgsmålene, og mange mennesker er derfor begyndt at søge "det faste" ad åndsvidenskabelige kanaler, og for disse mennesker vil Martinus kosmologi være eller blive en stor inspirationskilde.