Ældre Kosmos og Kontaktbreve

FEJRET DEN 14.8.1982

 

Som Martinus ønskede det, bliver hans fødselsdag fejret hvert år. Mindedagen var i år henlagt til en lørdag så nær den 11. august som muligt og allerede i lang tid er dette års fest blevet forberedt. Salen på Hotel Sheraton var bestilt et helt år i forvejen, og de praktiske arrangementer og programlægningen har stået på i måneder. Mange af gæsterne var denne lørdag aften tidligt på færde, og omkring kl. 18 havde enkelte allerede indfundet sig for at møde andre og for at sikre sig en plads nær scenen. Kort efter myldrede det ind, og ialt 340 kom tilstede for at mødes med ligesindede, – for at få information om hvad der sker indenfor "sagen", – for at drøfte analyserne og for at undersøge, hvad hver enkelt kunne gøre for at bringe Martinus tanker videre til dem, der måtte have brug for dem. Mange havde i dagens anledning ydet en pengegave til Martinus sag, og man mærker her, hvor vigtigt det er at løfte i flok for at løse opgaver, som ingen enkelt person kan klare alene. Fødselsdagsfesten er således ikke nogen forherligelse eller persondyrkelse, som enkelte måske kunne mene, men opfylder en ganske nøgtern, praktisk og social funktion.

Der blev budt velkommen med en kort tale af Willy Kuijper, der fremhævede nødvendigheden af samarbejde i sagens eller næstekærlighedens ånd, når sigtet var en ny verdenskultur, og at dette måtte medføre at den samme følelse, som behersker mennesker ved juletid, efterhånden vil komme til at strække sig over hele året. Han overdrog herefter hvervet som konferencier til skuespiller Finn Hesselager, som på festlig vis forbandt aftenens forskellige programpunkter, der bestod i både taler, musik og underholdning. Han introducerede først Gunilla Engström, der ligesom sidste år ved sin musikalitet og dygtighed glædede fødselsdagsgæsterne med sin musik aftenen igennem. Det første hun spillede var C. Debussy: Clair du Lune, og derpå talte Rolf Elving om "Martinus som lærer og pædagog".

Rolf viste, hvordan Martinus undervisning ikke gjaldt nogen specialgruppe eller nation, men at den var henvendt til hele menneskeheden, hvad man også kunne se af de overskrifter, Martinus havde givet kapitler i Livets Bog, i bøger og artikler som f.eks. Menneskehedens Skæbne, Fra Dyr til Menneske, Verdensreligion og Verdenspolitik, Verdensfredens Skabelse, Den nye Verdensmoral, Et Internationalt Verdensrige under Skabelse osv. Han viste endvidere, hvorledes Martinus med sit livsværk Det Tredie Testamente havde skabt en "himmelbro", hvorover alle jordens mennesker trygt kunne vandre. Martinus analyser og vejledning for mennesker var af en sådan beskaffenhed og så urokkelige, at de ikke af selv de største intelligenser eller væsener af høj følelsesmæssig standard ville kunne rokkes eller tilbagevises. Han understregede også at de "gentagelser", hvor Martinus har vist de samme analyser i nye forbindelser, og som måske har været et irritationsmoment for enkelte, netop var sådanne "forstærkninger" i brobygningsværket, at dets stabilitet og soliditet var uomtvistelig. Rolf påpegede tillige, at den person, der havde fremsat og underbygget analysen, der viste at "hvis et støvfnug kunne lægge sig tilfældigt ville hele verdensaltet være af lave" næppe kunne fremstille et litterært værk, hvor ikke hver eneste sætning eller hvert enkelt ord var anbragt helt præcist og korrekt i værket. Rolfs indlæg, der næsten blev et helt foredrag, dannede grundlag for en dybtgående forståelse af Martinus virkelige og omfattende verdensmission med skabelsen af fundamentet for en ny logisk underbygget moral, der ville afføde en helt ny verdenskultur.

Finn gav det næste programpunkt en fornøjelig optakt, idet han til melodien "Tea for Two" lavede en opdækning og opstilling til et interview med Caroline Norris fra Devon i England, som han skulle udspørge om kosmologiens fremgang i England. Caroline har som flere af sine landsmænd fra Devon lært sig en del dansk, men svarede hovedsageligt – og "very English" – på sit modersmål. Selvom der ikke er noget stort antal englændere, der kender Martinus, mente hun, at der var god grobund for Martinus tanker i hendes hjemland. Hun fortalte også om sin egen første kontakt med kosmologien gennem lærerne i Alexander-teknik, Aksel og Jeanne Haahr, der nu er igang med oversættelsen af første bind af Livets Bog til engelsk. Caroline foretager selv renskriften af disse oversættelser. Der var derpå mere musik og en længere pause med te- og kaffedrikning og lækre kager til.

Aage Hvolby, der er medlem af rådet for Martinus Institut, gav herefter en omfattende information om Instituttets nuværende situation og virksomhed. Han omtalte Instituttets nye love, som Martinus havde ønsket gennemført ganske kort tid før sin bortgang. Disse love vil blive udsendt med KOSMOS sammen med en begrundelse for de foretagne ændringer. Aage gik ud fra lovenes formålsparagraf og omtalte i rækkefølge de enkelte af Instituttets funktioner, således opbevaringen og sikringen af Martinus originale manuskripter og symboltegninger, og ligeledes registreringen og opbevaringen af Martinus private ting, således at disse kunne bevares for eftertiden i hans lejlighed, der ad åre vil blive tilgængelig for mennesker, der ønsker at se hvordan Martinus levede. Et andet vigtigt punkt vedrørte Martinus ønske om udgivelsen af sine værker, der foreløbig er opfyldt derved, at Borgens Forlag har udgivet de tre første bind af Det Tredie Testamente (Livets Bog) og tillige fra 1. januar 1982 har forhandlet alle Martinus bøger i dansk udgave, som nu fås hos boghandlerne. På disse udgivelser havde der været en del reaktioner i form af anmeldelser i forskellige aviser og blade, hvoraf de fleste havde været positive. Aage gav enkelte eksempler herpå. Også udgivelserne på fremmede sprog blev omtalt. Svenske oversættelser var længst fremme, idet 6 bind af Livets Bog nu var udgivet og forsynet med et omslag med symbolerne Lyset og Mørket på for- og bagside som på den danske udgave. Det syvende bind vil udkomme på svensk til efteråret. Der var iøvrigt oversættelser igang i England, og også til hollandsk, tysk, islandsk og tjekkisk m.fl.

Nu kom Kjell Höglund fra Göteborg på scenen og sang egne viser. Kjell har i de senere år skrevet tekster og komponeret melodierne til viser med "kosmologisk" indhold og er blevet så kendt, at hans plader også spilles i svensk radio. Ved festen spillede og sang han tre viser, først "Vän med Livet" og så en sørgemunter vise om en ulykkelig forelskelse i Brigit Bardot og sluttelig visen "Livets Flod", der handler om jordmenneskets besværlige og farefulde færd gennem uvejr og oprørte vande, før man endelig kommer i havn. Det var et fint og følsomt indslag i aftenens underholdning.

En anden svensk gæst, Birgitta Fröjd, fortalte om sine personlige erfaringer med kosmologien, om den inspiration den havde givet hende og om sit arbejde som medarrangør af kurser og undervisning, der var afholdt i Skövde og Varnhem og om udbredelsen af Martinus tanker i denne egn af Sverrige.

Konferencieren, Finn Hesselager, der havde klaret sin opgave på utraditionel måde og ind imellem haft korte interviews med talere eller optrædende, gav nu selv en forestilling – iklædt klovnedragt og rød næse – idet han rent mimisk gengav Det Gamle Testamentes skabelsesberetning til stor fornøjelse for os alle. Ikke alle var fra begyndelsen helt klare over, at det netop var skabelsesberetningen han fremstillede, men med Evas skabelse, udtagningen af Adams ribben, slangens fristelse og syndefaldet og Guds efterfølgende uddrivelse af "synderne" ud af Edens have, var alle fuldt ud med i den symbolske beretning om jordmenneskets skæbnesituation. Finns solo-præstation og øvrige funktion i aftenens løb blev hilst med langt bifald.

Der var frit samvær efter den officielle afslutning af fødselsdagsfesten, hvis sidste musikstykke var Frédric Chopin: Phantasie Impromptu, der blev spillet af Gunilla Engström, som iøvrigt mellem de enkelte programpunkter til stor glæde for tilhørerne havde spillet klassiske værker af Ph. E. Bach, C. Debussy og W. A. Mozart og en komposition af Max Käck: Valse sentimental. Det var lødigt og virtuøst udført spil, som også efter hvert musikstykke høstede livligt bifald.

Det blev en dejlig, både oplysende og underholdende, fødselsdagsfest, dog uden festens hovedperson, Martinus, som mange i aftenens løb dog sikkert sendte en kærlig og taknemlig tanke. Der er indtil nu kun holdt to fester af denne art siden Martinus bortgang, og hvordan disse vil forme sig i fremtiden kan man kun gisne om, men man kunne meget vel tænke sig, at festen ville få en anden karakter og udvikle sig noget i retning af en kongres, hvor mennesker fra alle jordens egne, en broget mangfoldighed af individer, mødtes og bidrog med foredrag, information om den indflydelse og fremgang som kosmologien da har i de forskellige verdensdele, – udvekslede erfaringer m. h. t. undervisningsmetoder, udfoldede kunstneriske præstationer, og i det hele taget kunne opleve et inspirerende og befrugtende samvær og samarbejde om kosmologiens positive og konstruktive indflydelse i vor verden, der nu præges af kultursammenbrud. Indenfor et kort åremål vil vore sammenkomster måske samle tusinder, hvor den idag kun samler nogle få hundrede, men allerede disse hundreders arbejde, interesse og kærlighed til kosmologien viser, at den har og vil få en grokraft, der vil give solid vækst. Disse er en første spire til en ny human verdenskultur.