Lars Lundell: Sæsonen i Klint 1982

Kosmos 1982/9 side 165

Lars Lundell

Sæsonen i Klint 1982

En lang og solrig Klintsommer er forbi, med alt hvad man kunne ønske sig af badning, rekreation og vederkvægelse. En rekordsommer, den varmeste og mest solrige vi har haft i mange år, med rige muligheder for friluftsliv og afslapning. For mange er ugerne på Klint blevet en oase i ørkenen – et hvilested og en inspirationskilde, hvor man kan hente kraft og næring efter et langt års vandring gennem hverdagens prøvelser. Disse sommeruger på Martinus Center kan give en forsmag på det rigtige menneskeriges fællesskab og samhørighed.

Men selv om Martinus Center er et sted for hvile og afslapning, er hensigten først og fremmest, at det skal blive et studiecenter, hvor interesserede skal kunne tilbydes muligheder for indgående at sætte sig ind i de kosmiske analyser og Martinus verdensbillede. Analyserne er i vid udstrækning af en så abstrakt natur, at det kan være nødvendigt at få hjælp for at få en virkelig forståelse af dem. De senere år har Centeret også mere og mere fået karakter af den skole, hvor studierne af Martinus litteratur er den dominerende virksomhed.

Endnu nogle usikre skridt hen i mod en international skoles tilblivelse blev taget ved at indlede sæsonen med et intensiv kursus med emnet, "det levende væsens udødelighed". Der var 55 deltagere i dette ugekursus, som afholdtes en uge før den ordinære sæsons begyndelse. Kurset omfattede et teoretisk og ret svært emne, hvor det levende væsen af foredragsholderne blev belyst fra forskellige sider. Hver morgen blev der holdt et foredrag om nogle aspekter af det levende væsen, hvorefter deltagerne, der var inddelt i 5 grupper, havde en kort samtale i grupperne om foredraget. Om eftermiddagen samledes grupperne igen for i nogle timer at tage fat på de arbejdsopgaver, der var opstillet i kursusprogrammet. Arbejdsopgaverne indeholdt spørgsmål vedrørende morgenens foredrag og belyste emnet dels fra en "teoretisk" side og dels fra en mere praktisk eller "følelsesmæssig" side.

Om aftenen samledes alle deltagerne på Terrassen til et fælles plenum, hvor spørgsmålene blev færdigbehandlede. Efter nogle dages forløb var man kommet ind i emnet, som for mange oplevedes som svært tilgængeligt og mere teoretisk end nødvendigt. Men i kraft af den stimulerende og varmende åbenhed, der voksede frem, kunne de mest komplicerede og sublime analyser bearbejdes og "fordøjes". Noget der gjorde et stærkt indtryk på kurset, var det varme kammeratskab og den åbenhed, som voksede frem mellem deltagerne. Dette medførte at deltagerne kunne diskutere og tage spørgsmål op, der strakte sig fra de mest teoretiske problemer til de mest følelsesmæssige og personlige anliggender. Efter en uges forløb var det levende væsen blevet belyst fra ende til anden, eller med andre ord – fra Jeget til underbevidstheden.

Den sidste aften var der en opsummering af de indtryk og reaktioner, der var fremkommet under kurset og i særdeleshed med hensyn til kursets oplægning og form. Fælles for deltagernes opfattelse var, at det havde været en stærk og positiv oplevelse, som man meget opfordrede kursuslederne til at gentage, gerne allerede næste sæson.

Willy Kuijper indledte den ordinære sæson med et foredrag om "En Verden i Krise". Sommerens foredrag som var velbesøgte trods det fine vejr, var tilrettelagt efter en særlig plan, hvorefter de studerende kunne få en oversigt over det kosmiske verdensbillede og hvor de fleste af Martinus symboler blev gennemgået og forklaret i løbet af en to-ugersperiode. Det var iøvrigt tanken at gennemgå den mere "teoretiske" og principielle side af verdensbilledet i første kursusuge, som udover indledningsforedraget omfattede emner som "Indvikling og Udvikling" og "Reinkarnation og Udødelighed". "Den nye Verdenskultur" udgjorde et mere praktisk og konkret emne i første uge, som fortsatte med "Det kosmiske Spiralkredsløb" og afsluttedes med "Gennem Indvielsens Mørke". Den anden kursusuge skulle handle om de mere konkrete og "anvendelige" aspekter i kosmologien. Den omfattede emnerne "Verdensgenløsningsprincippet" og "Jordmenneskehedens Modtagelighed for den nye Verdensimpuls". "Det Levende Væsens Mysterium" repræsenterede igen et analytisk emne, og kurset afsluttedes med titlerne "Gudsbegrebet", "Næstekærlighed og Seksualitet" og sidst med "Livskunst". Dette to-ugers program gentoges tre gange i løbet af sommeren. I øvrigt fortsatte det organiserede studium af Livets Bog I og II. "Bønnens Mysterium" var et populært kursusemne som ikke mindre end 5 grupper var interesserede i i den første uge. Desuden var der grupper som studerede "Livets Skæbnespil" og symbolbøgerne.

Et kursus "Nationalismens undergang og Verdensstatens fødselsveer" var endnu et forsøg på at gå nye veje i studierne. Til dette 2 ugers kursus skulle deltagerne benytte sig af forskellige afsnit af Martinus litteratur, der berørte internationalismen og dens udvikling. Man klippede billeder ud af gamle aviser og blade og satte dem sammen til kollager over de forskellige emneområder. Der blev lagt vægt på at konkretisere materialet og problemstillingerne. Til sidst havde man fået materialer til en hel udstilling. En af forudsætningerne for at internationalismen skal kunne etableres er, at der bygges bro over sprogvanskelighederne. Derfor var det opmuntrende at se, at interessen for esperanto atter blomstrede op efter at have ligget brak i nogle år. Henning Laug, en af esperanto-entusiasterne i Danmark, vakte en aften på Terrassen interessen for sproget hos nogle unge. Interessen spredte sig og resulterede i, at en anden glødende begejstret esperantist, Ib Schleicher ved flere lejligheder informerede om dette internationale sprogs geniale opbygning og struktur. Det hele endte med, at Ib gav en uformel introduktion i foredragssalen for tredive personer, hvor begyndelsesgrundene i esperanto blev gennemgået på godt en time. Sproget er nemlig så enkelt, at man faktisk kan komme igennem grammatikken på den tid. Det var interessant at høre, at grundlæggeren Zamenhofs motiv til at skabe sproget var at give menneskeheden en forudsætning for at kunne enes om en fælles livsanskuelse, hvilket efter hans opfattelse var betingelsen for en absolut fred. Der har længe været interesse for esperanto hos mange af Martinus venner, og sproget er for flere år siden udset til at blive instituttets officielle internationale sprog. Flere af Martinus bøger er oversat til esperanto og Livets Bog er just ved at blive oversat. Mange besluttede sig nu for at lære esperanto, og man talte begejstret om mulighederne for at få internationale kurser i kosmologi på esperanto i fremtiden.

Også den allerede eksisterende internationale undervisning er vokset, – i år kunne de engelsktalende deltagere tilbydes foredrag hver formiddag på Terrassen gennem to uger. De engelske eftermiddagsgrupper fandt sted som sædvanligt, og man behandlede i år symbolerne fra "Det Evige Verdensbillede" bind II, og i den sidste uge studeredes "Et internationalt verdensrige under skabelse".

Et forløsende og stimulerende initiativ blev taget ved at indbyde alle medarbejdere til gilde på Villa Rosenberg. Under gemytlige former, med servering af saft og lagkage, kunne medarbejderne stifte nærmere bekendtskab med hinanden og for første gang kunne man se, hvor mange og hvem som i øjeblikket stod bag driften af Martinus Center. Det var skønsmæssigt omkring tres mennesker, der lejrede sig på græsset i det strålende sommervejr. Efter at de forskellige arbejdsgrupper havde præsenteret sig, blev der mulighed for at udveksle ideer vedr. arbejdet i Centeret og om dets fremtidige udvikling. Et af de punkter, der blev taget op, var spørgsmålet om Klintegaarden, som Aage Hvolby informerede om. I anledning af at oliekompagniet BP har tænkt at sælge ejendommen Klintegaarden, beliggende ved siden af Villa Rosenberg, vaktes interessen for Centerets fremtidige udvikling og fysiske udseende. I løbet af sæsonen diskuteredes fordele og ulemper ved et eventuelt køb af Klintegaarden. Mange spekulerede over de muligheder der ville opstå for at kunne studere og undervise udenfor de sædvanlige sommeruger. I løbet af efteråret vil Rådet tage stilling til et eventuelt køb af Klintegaarden i stedet for igangsættelsen af det planlagte byggeri af en ny pavillon på plænen foran foredragssalen.

Sommeren forløb på en behagelig måde med en så godt som konstant strålende sol og et helsebringende klima. Man kunne ofte glæde sig over de smukke solnedgange på Klintebjerg, og der tilbød sig en særlig spændende oplevelse en aften, hvor der var en delvis solformørkelse. Hundreder af mennesker var samlede ude ved Klintebjerg for at opleve den sjældne hændelse, at solen gik ned, samtidigt med at den var delvis formørket. Det var et fængslende blad i "Guds Billedbog", som viste os, at selv mørket kan være tiltrækkende og facinerende, når vi ved, at det er forbigående. Også det indre klima i Centeret var som sædvanligt stimulerende, og gav os den nødvendige kraft og inspiration, som er nødvendig for at den indre sol kan lyse og sprede varme til omgivelserne i årets øvrige måneder og derved medvirke til at grundlægge det rigtige menneskerige.

Side 169:

Hold af studerende ved kurset:
Det levende væsens udødelighed.

Studiegruppe på Terrassen.

Der lyttes intenst og gøres notater.

Side 170:

Studiegruppe i det fri.

Montager fra kurset: Nationalismens undergang og verdensstatens fødselsveer.

Der var megen hyggelig snak på en fuld campingplads.

Side 171:

Musik og malerkunst gav liv og variation.

Festlig underholdning på Terrassen om aftenen.

Folkedans på plænen ved Terrassen.