Kosmos 1982/7 side 138
Spørgsmål: Hvad mener Martinus med ordene "ingen kan lide uret – ingen kan gøre uret", og hvor finder jeg dem i rette sammenhæng i Livets Bog?
BN
Svar: Som svar på ovenstående spørgsmål vil jeg gerne gøre opmærksom på INDEKSET, som er en meget nyttig hjælp til at få svar på netop sådanne spørgsmål. Ved at slå op under ordet "uret" i alle Martinus værker, får man en god oversigt over dette emne.
L.B. II stk. 436 – L.B. IV, stk. 1071 – L.B. V, stk. 1676 – L.B. VI, stk. 2328 – 2337 – 2"339.
D.E.V. I, symbol nr. 16, Evighedslegemet, stk. 9 og 10.
D.E.V. II, symbol nr. 19, Gennem indvielsens mørke, stk. 14, symbol nr. 20, Syndernes forladelse, stk. 5.
D.E.V. III, symbol nr. 32. De tolv grundfacitter, stk. 13.
Blade af Guds billedbog, bog nr. 6, kap. 3.
Menneskeheden og verdensbilledet, bog nr. 8, kap. 64.
Kosmisk bevidsthed, bog nr. 10, kap. 12.
Jordmenneskets skæbneårsag, bog nr. 17, kap. 5.
Martinus henviser først og fremmest til, at det levende væsen i sin grundstruktur har et evigt center, et evighedslegeme (symbol nr. 16). Fra dette center udgår der bevægelser, dvs handlinger og tanker, som ifølge loven for bevægelse (kredsløb) altid vender tilbage til sit udgangspunkt. Når sådanne tanker og handlinger vender tilbage, sker det gennem andre væsener, dvs vi modtager påvirkninger fra andre, vi oplever andre mennesker som ophav til behagelige eller ubehagelige handlinger. I virkeligheden er disse andre mennesker blot medier for udløsningen af vore egne skæbnebuer, hvad enten det drejer sig om lyse eller mørke handlinger. På samme måde vil de handlinger og tanker, jeg udsender, ikke kunne modtages af et andet menneske, medmindre det pågældende væsen selv har udsendt lignende tanker og handlinger. Vi er omgivet af et elektrisk felt, der betinger hvilke påvirkninger, der kan få adgang til vores bevidsthed og vort fysiske legeme. Vi er således beskyttet mod ubehagelige påvirkninger, som vi ikke selv ville være i stand til at påføre andre. Hvis ikke tanker og handlinger fulgte sådanne kosmiske skæbnebuer, ville alt hvad der ramte os, ske tilfældigt, der ville være kaos. Vi ville umuligt kunne styre vor egen skæbne. Imidlertid er tilværelsen så guddommeligt indrettet, at der ikke sker noget tilfældigt, at der ikke er kaos i verdensaltet. Alt er logisk og kærligt indrettet.
Citat fra D.E.V. III, symbol nr. 32, De tolv grundfacitter:
"... enhver handling, det levende væsen manifesterer, skaber i væsenets psykiske struktur en modtagelighed for akkurat den samme handling. ... Der sker også dette, at handlingen i sig selv danner en kombination formet i handlingens struktur. Denne energikombination omsat i bevægelse går ligesom alle andre energikombinationer eller bevægelser i kredsløb. Dette kredsløb går ud fra dets ophav og tilbage til dets ophav. Ved denne tilbagekomst udløser det den samme handling over for ophavet som den, den blev en virkning af. ... Ifølge denne væsenets kosmiske struktur, kan væsenet umuligt komme til at opleve noget som helst, det ikke selv er den først udløsende årsag til. ... Det er så absolut sin egen skæbnes herre. Intet væsen vil således kunne komme til at lide uret eller gøre uret. Hvis der virkeligt kunne manifesteres uret, ville verdensaltet være kaos, hvis det overhovedet kunne eksistere, og Guddommen ville hverken være almægtig, alvis eller alkærlig. Skæbneloven: "Det et menneske sår, skal det høste" hører således med til verdensaltets evige og urokkelige principper." (Citat slut).
Det er vigtigt at blive klar over, at når andre mennesker er ubehagelige imod os, så er de redskaber for vore egne tilbagevendende energier. Hvis vi reagerer negativt og bliver vred på den pågældende person, udsender vi igen en bevægelse, der senere vender tilbage til os. Det drejer sig altså om at blive klar over, hvilke energier, vi selv er ophav til. Vi kan lære noget om os selv ved hjælp af de påvirkninger, vi får fra andre. Ved at tilgive vores næste forstår og erkender vi, at den anden ikke kan være anderledes end han er, og ved at reagere kærligt, udsender vi en energi, der også vil vende tilbage til os selv som en kærlig handling.
Citat fra D.E.V. II, symbol nr. 19, Gennem indvielsens mørke, stk. 14.
"Vi bliver således her vidne til, at det guddommelige verdensalts geniale struktur er baseret på et fundament af kulminerende retfærdighed. Intet som helst væsen kan derfor hverken komme til at lide uret eller gøre uret. Det er derfor, det er en overtrædelse af livsloven ikke at tilgive sin næste de mange gange dagligt, som verdensgenløsningen ved Kristus har påbudt". (Citat slut).
Der kan være en faldgrube i sætningen "Ingen kan lide uret eller gøre uret". Den kunne måske forlede nogen til at blive ligegyldig over for andres lidelser. "Det har han eller hun jo selv været ude om". Men dette kan kun være en dårlig undskyldning for mangel på sand næstekærlighed, mangel på ydmyghed. Denne holdning vil også blive bearbejdet efterhånden, gennem de lidelser vedkommende selv vil komme ud for.
KBN
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige