Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1981/13-14 side 183
GUDESØNNEN EET MED SIN FADER
(gengivelse af sidste side i LIVETS BOG)
 
Kære almægtige Fader! – Jeg priser og takker dig, fordi du har ladet mig vaagne op i en Bevidsthedstilstand, hvor jeg ser, at jeg evigt er stedet for dit almægtige Aasyn. Du har i en guddommelig, faderlig Korrespondance afsløret for mig dit umaadelige Riges Mysterium, dit gigantiske Væsens Alvisdom, Alkærlighed og Almagt, og at Verdensaltet er en evig kulminerende Kærlighedsmanifestation, betingende alle eksisterende levende Væseners evige Livsoplevelse i dit lysende og varmende Straalevæld. – Jeg takker dig, fordi du paa saa kærlig en Maade har vist mig, at alle eksisterende levende Væsener evigt har hvilet i dit guddommelige, lysende og varmende Favntag, og at de aldrig nogen Sinde vil komme til at faa noget andet Opholdssted. Jeg ser, at det kun er et Tidsspørgsmaal, naar de Mennesker, der i Dag er uvidende om denne Herlighed, skal vaagne op til Bevidsthed i Evigheden og i salig Henrykkelse skue Livets Kilde: Solenes Sol, hvis blændende Lys og Varme er din evige Aand, aabenbarende dig som den absolut eneste, sande Guddom og alle levende Væseners evige Fader. Og saaledes viser du mig her, at alle levende Væsener befinder sig i et evigt guddommeligt Slægtskab. Og jeg ser, at dette Slægtskab kun kan blomstre i Lys, Lykke og Salighed i Kraft af Overholdelsen af dit store Kærlighedsbud: Elsk din Gud over alle Ting og din Næste som dig selv, og at dette er al Lovens Fylde.
*
Kære himmelske Fader! – Tak fordi du saaledes gennem en timelig, fysisk Tilstand har ladet mig vaagne op til en evig forklaret Tilværelse, omstraalet af din Kærlighed, og evigt kun omgivet af Væsener, der er mig dyrebare, ligegyldigt hvor jeg saa end maatte befinde mig, og ligegyldigt hvem jeg saa end maatte komme i Berøring med, thi du har givet mig at se og genkende Ilden eller Straalerne fra dit funklende Aasyn i hvert eneste levende Væsen.