Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Som generalforsamlingsvalgte revisorer skal vi i medfør af revisionsaftale af 25. februar 1971 bekræfte at vi under iagttagelse af god revisionsskik har revideret foranstående årsregnskab pr. 1/1 1981.

Årsregnskabet er opgjort i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser, herunder efter principper for god regnskabsskik.

Regnskabet indeholder efter vor opfattelse de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af foreningens økonomiske stilling pr. 1/1 1981.

Under vort revisionsarbejde af instituttets resultatopgørelse for perioden 1/1 - 31/12 1980 samt status pr. 1/1 1981, er vi ikke stødt på forhold der kan give anledning til yderligere bemærkninger.

Regnskabet har været lidt længere under vejs end normalt, hvilket især skyldes, at Martinus forlod det fysiske plan den 8. marts 1981, og at kontorets daglige leder fru Grethe Brinkhard udover det normale arbejde – efter Martinus ønske – blev valgt til bestyrelsens formand og dermed blev meget bebyrdet med arbejde.

Dette gør dog ikke glæden mindre for det meget smukke resultat, som fremgår af vedlagte regnskab. De enkelte regnskabsposter viser, at der er en stigende, sund aktivitet alle steder.

Især posterne gaver og bidrag samt renterne af disse gaver og bidrag har været overraskende store. Og det er helt klart for os, der arbejder med disse ting i det daglige, at det ikke er gaver, hvor gavegiveren bevidst eller ubevidst forventer noget til gengæld, der her er tale om. Det ville jo også kun gøre gaven til en indpakket forretning.

Martinus har selv betegnet sagen på følgende måde: "Sagen er ligesom et spædbarn, der stadig er afhængig af sine forældres omsorg og stadig er afhængig af sine forældres støtte og hjælp, indtil det kan stå på egne ben".

Det føles overbevisende, at spædbarnets egne ben er ved at vokse sig sunde og bæredygtige. Til trods for at Martinus har forladt det fysiske plan, er det dog betryggende at vide, at han stadig vil være en opmærksom lytter til "spædbarnets" åndedræt og en ivrig beskuer til "spædbarnets" første skridt mod en større verden – en større kosmisk verden.

Selvom der som nævnt er indgået mange bidrag og gaver i 1980 er der fortsat brug for små og store bidrag til sagen. Ikke alene vil der fremover blive brug for mange pengegaver, men også mange kærlige og hjælpsomme hænder, hvis vi skal værne om denne store hjertesag.

Der er mange frivillige hænder, der i kærlighed til Martinus og kosmologien hver eneste dag gør et uselvisk arbejde.

Må jeg ved denne lejlighed minde om, at mange gavebreve ved Martinus bortgang automatisk er opløst. Såfremt nogen ønsker gavebreve med instituttet fornyet er administrationen eller undertegnede gerne behjælpelig hermed. Bidrag på gavebrevene til Martinus gik alle til instituttets arbejde, og dette vil fortsat ske, såfremt dette måtte ønskes.
 

Som revisor for sagen igennem snart mange år, kan jeg forsikre alle læsere om, at instituttets bestyrelse eller undertegnede på ingen måder ønsker at samle penge eller anden form for materielle værdier sammen for værdiernes egen skyld. De vil være nødvendige bl.a. til forrentning af fremtidig prioritering af det planlagte og nødvendige byggeri i Martinus Center i Klint.

Det må være en fornem opgave for os, der har fået så meget af Martinus og kosmologien, at hjælpe med til at den oprettede byggefonds midler kan gøre det muligt, at priserne også for fremtidige ophold i Martinus Center reduceres til det billigst mulige. Alle, der føler lyst til at være med i Klint, skal så vidt muligt kunne komme der og ikke forhindres af økonomiske grænser. Med andre ord må det være en kvalificeret livsopgave for os, der er blevet beriget med de kosmiske analyser, at drage omsorg for, at mange mennesker – for en rimelig betaling – får kendskab til Martinus og hans livsværk.

Se – vor livsopgave er vendt mod den ydre og fysiske verden i utallige retninger, vendt mod tilværelsens periferi, men lad os ikke glemme, at alle radierne løber sammen i tilværelsens midtpunkt, pligtens centrum – vær tro.

Vore opgavers brogede mangfoldighed kan forkortes til dette ene "Vær tro mod idealet" – mod det, som din samvittighed overfor Gud og mennesker siger dig er det rette.

Selvom sommeren nu går på hæld, og vi derfor går mod den fysisk mørke tid, så må vi jordmennesker – stadig gradvis – bl.a. gennem Martinus symboler og kosmologi – træde ud af mørket og vende os mod lyset. Gradvis – fordi vi ellers ville blændes og intet kunne se og så ville vi jo blot være som den, der uden forberedelse stilles overfor idealet og ikke vil formå at fatte og/eller gribe det.

Vi ved jo udmærket at når det åndelige lys rigtigt begynder at skinne i mørket, så forstår man det ikke, i mørket.

Men dette mørke skal jo også forsvinde helt, nemlig på det tidspunkt, hvor dagen og lyset i form af den ny bevidsthed bryder frem og skyggerne flygter bort. Dette vil kunne give os lys og varme hele året – også i den mørke tid.