Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I Henhold til Livets Bog udgør Trediveaarsalderen en Slags mental Milepæl, idet man her almindeligvis naar helt frem igennem sine Repetitionsstadier til det Udviklingstrin, man allerede i sine tidligere Liv har naaet, og bliver altsaa her helt sig selv.

Da Erik Gerner Larsson den 15. Marts netop passerer denne Milepæl, vil jeg gerne glæde de mange Venner, han har indenfor Sagen, med her at udtrykke et Par Ord i den Anledning. Dette er mig saa meget desto mere kært, eftersom han nu i en Aarrække, foruden gennem Artikler og Skrifter, gennem ca. 400 Foredrag udelukkende har talt om mig og mit Arbejde, uden at jeg officielt har haft Lejlighed til at udtrykke noget om ham.

Det er ikke alle, der ved ovennævnte Milepæls Passage har naaet en saadan aandelig Position at se tilbage paa som Gerner Larsson. For ca. 10 Aar siden var mit Arbejde naaet frem til et saadant Stadium, at jeg begyndte at blive klar over, at jeg maatte have en meget nærstaaende Medarbejder. Og jeg følte, at jeg i en nær Fremtid skulde møde et Menneske, der var født til dette.

I Sommeren 1929 mødte jeg saa Gerner Larsson i et Hjem i Hillerød. Han var dengang kun 22 Aar. Men hans mentale Tilstand viste mig, at han allerede havde udlevet sin Børnelærdom, var aandelig hjemløs. Denne hans Tilstand og daværende Syn paa den kirkelige religiøse Paavirkning faar man bedst Indtrykket af gennem hans egne Ord i hans Bog "Martinus": "Efter først at have gennemløbet de forskellige religiøse Stadier, de fleste Unge maa igennem, og som for nogle kort kan betegnes med Navnet K. F. U. M., og for andre med en grundtvigiansk Højskole, naaede jeg endelig til at benægte hele det guddommeliges Eksistens. Ikke saaledes, at jeg ikke respekterede de Mennesker, der forgæves havde søgt at faa mig til at tro Ting, som hele min Fornuft rejste sig imod, nej, men jo dybere jeg bragtes ind paa Livet af de Tanker og Forestillinger, man bød mig som Næring for mit aandelige Liv, desto mere voksede den Lede, jeg følte ved det hele, og der kom en Tid, hvor Ordene "Gud" og "Religion" ligefrem kvalmede for mig.

Saa traf jeg Martinus. Paa et Tidspunkt i mit Liv, hvor alt var Kaos og Tvivl i mit Sind, stod jeg en Dag overfor denne Mand, og i Løbet af blot een eneste Samtale svandt al den Uro, der indtil da havde behersket hele den religiøse Side af min Bevidsthed, bort som Duggen for Solen". ......

Resultatet heraf behøver jeg ikke at komme nærmere ind paa. Det er i Dag kendt og højt skattet af alle Sagens Venner.

Foruden at være min Sekretær og nærmeste Medarbejder i den praktiske Ledelse af Arbejdet, staar han selv i Dag som Lærer i mit Aandsarbejde, beundret og afholdt af alle sine virkelige Elever i den Skole, han, i Form af Studiekresarbejdet Landet over, selv har oprettet.

Og igennem de mange anerkendende Breve, jeg fra hele Landet til Dato har modtaget, er jeg klar over helt at være i hans Elevers Aand, naar jeg her slutter med mit hjærteligste Ønske om fortsat Lykke og Velsignelse for ham i det store Arbejde, han af Forsynet har faaet Lov til at hellige sit Liv.