Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Spørgsmål: Martinus hentyder flere steder til en kommende ragnaroksperiode. Har han eventuelt ved andre lejligheder givet mere konkrete oplysninger om dette ragnaroks særlige natur og tidspunkt?      P. E. B.

Svar: Martinus skriver mange steder i sin litteratur, at der vil komme et ragnarok i form af nye voldsomme, verdensomspændende krigstilstande. Det står klart for Martinus, at sådanne tilstande vil indtræde i slutningen af dette århundrede eller omkring århundredeskiftet. Men som i sit øvrige arbejde fordyber Martinus sig ikke i konkrete begivenheders detaljer, men udtaler sig kun om begivenhedernes principper og betydning. Med ragnarok mener Martinus heller ikke en isoleret begivenhed, som finder sted på et bestemt årstal, men benævner derimod hele menneskehedens nyere historie som en ragnaroks- eller dommedagsepoke. På grund af menneskehedens ensidige intelligensudvikling, den tekniske udvikling og en materialistisk livsholdning, er det dræbende princip vokset til en sådan overdimensioneret udfoldelse, at krig og de heraf følgende lidelser er blevet en almen tilstand for menneskeheden. Der er således for umådelig mange mennesker krig i ægteskabet mellem mand og hustru, der er ufred mellem børn og deres forældre, der er krig på arbejdspladsen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, der er krig mellem lovens håndhævere og de kriminelle, der er krig mellem politiske og religiøse grupper, og der er lokale krige mellem nationer, som med mellemrum blusser op til verdensomspændende brande. På grund af den udviklede teknik og intelligens kan disse tilstande i vor tid bringes frem til en kulmination, som på kort tid bringer menneskeheden store lidelser, men som tillige – og det er deres egentlige formål – giver menneskene nogle uvurderlige erfaringer om krigens og mørkets natur. Disse erfaringer vil uundgåeligt skabe et dybtfølt ønske om at skabe et nyt samfund, som er baseret på retfærdighed, uselviskhed og indbyrdes kærlighed. Dommedags- eller ragnaroks epoken, som vi gennemlever i disse årtier, er derfor den gamle dyriske selvopholdelsesdrifts sidste krampetrækninger, samtidig med at den er fødselsveerne i forbindelse med tilblivelsen af en ny, lys og lykkelig menneskelig tilværelse.