Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Kære venner!

Om nogle få dage kimer tusinder af klokker indenfor hele den kristne verden. De kimer i Afrika, og de kimer i Grønland, de kimer i Syd og Nord, de kimer i øst og Vest verden over. Hvad betyder hele denne store energiudfoldelse, denne omfattende malmklang? Ja, hvad er klokkeringning? En klokkeringning er en manifestation af toner. Klokkeringning er musik. Men musik er det samme som en kunstig gengivelse af sang og af naturens stemme – gengivelse af levende væseners stemme. Denne vældige klokkeklang er altså en gengivelse af sang, der bruser hen over Jorden. Denne vældige sang er et ekko af den vældige glædens røst, der igennem verdensgenløsningens princip er de levende væseners sande lys i mørket. Igennem verdensgenløsningens altgennemtrængende kærlighedsprincip blev der stadigt, når menneskene trængte hårdest til det, født store visdommens mestre, store ædle mennesker, for hvem kærligheden var det altbeherskende livets fundament. Disse af Guds ånd fyldte væsener blev til stjerner på menneskehedens mentale himmel, men alt eftersom de kom nærmere og nærmere blev de til lysende engle inkarneret i kød og blod. Og fra denne kærlighedens store engleskare er det, at vi har juleevangeliets forjættelse eller løfte om den kommende store velbehagelighed for menneskene i form af den virkelige altgennemtrængende fred iblandt menneskene.

Juleklokkeklangen verden over er således i absolut forstand et vibrerende ekko fra denne engleskares evige røst. Det er derfor kun uvidende, ukærlige og naive mennesker, der i dag har råd til at ignorere juleklokkernes kimen og derved lukke af for livets lys og da må vandre i mørket. Men for det udviklede og kærlige menneske, der kan fornemme englenes eller de store verdensgenløseres stemme og toner i det vældige malmbrus, åbner der sig endnu større og større lyskilder eller perspektiver – julens åbenbaring af den guddommelige stråleglans. Hvor englenes sang går hen over Jorden, kan mørket ikke helt lukke sig over menneskene. Vi ser da også den mørke midvinters hverdag blive oplyst af alle julens glædesbefordrende foreteelser, der kulminerer i juleaftenens tændte juletræ og de til dette træ knyttede større eller mindre bjerge af gensidige gaver til familie, venner og bekendte. Hvad er det vi her ser? – Er det bare et arrangement, et menneskene af forretningsverdenen påført eller suggereret påskud til at købe varer ligesom så mange andre opreklamerede påfund, der kun har til hensigt at lokke menneskene til at købe? Ja, således fornemmer det åndløse, materialistisk indstillede menneske det.

Tænk hvor fattig, tom og glædesløs en fornemmelse, det har af julens guddommelige lysvæld. Det er rigtigt, at julen er blevet et stort betydningsfuldt, ja næsten uundværligt økonomisk indbringende felt i mange handlenes budget, men det er tåbeligt at tro, at det er den sande årsag til julens manifestation og glædebefordrende og gavegivende tendens. Ligesom der fra enhver klodes mørke natside er udsigt til stjernerne, til solene og mælkevejene, rent bortset fra det direkte månelys, der også eksisterer som oplysende moment i nattens mørke, således forekommer der heller ikke noget som helst mentalt mørke, i hvilket der ikke normalt er udsigt til det himmelske lys. Ligesom der kan være skyer, så man ikke kan se måne eller stjerner, således kan der også være mentale skyer, der dækker udsigten til åndens lyse himmel og de herpå fremtrædende stjerner, sole og mælkeveje. Sådanne mørke skyer er al materialisme og gudsfornægtelse. Alle egoistiske tanker og manifestationer eller alt, hvad der er kontrast til næstekærligheden, er således åndelig solformørkelse, åndeligt gråvejr eller åndeligt skydække. Hvor dette skydække befordres, passes og plejes og frembringes i store overdimensionerede formater, dér skjuler det det himmelske lys. Og der hvor man ikke er i stand til at fornemme det himmelske lys, kan man absolut ikke opleve dette himmelske lys som kilden til julens glædesbefordrende lyse atmosfære og stemning. Men for det åndeligt udviklede menneske, i hvilket der netop i forvejen bor meget overjordisk lys, fornemmes julens himmelske lys i større eller mindre grad. Det ser, at hele denne umådelige energimasse, der i form af trangen til at give gaver, til at sende kærlige hilsener, absolut ikke udelukkende er noget ydre traditionsmæssigt, selv om måske nok en vis procent kan henregnes herunder. En stor procent er virkelig noget, der udrinder fra menneskenes hjerter som en sand lyst til at hjælpe i nøden, til at skabe glæde, selv om også denne lyst kun er til stede lige akkurat indenfor juledagene.

At denne kærligheds stimulans netop er noget, der har sin rod i eller får sin kraft fra julen, bliver synligt derved, at mange mennesker, når julen er overstået, falder tilbage i den gamle egoistiske trummerum. Lysten til at glæde og hjælpe er da tydeligt formindsket til den standard, som udtrykker vedkommendes normale karakter og moral.

Og hvad forestiller ikke juletræet? Er det ikke selve symbolet på universets struktur, på Guddommen og gudesønnerne? Er ikke dets store traditionelle stjerne i toppen og lysene symbolet på den evige Fader, universets topfigur, universets højeste jeg og dermed højeste skaber? Hvad skal ellers alle de andre lys på træet betyde? – Kan de betyde andet end selve universets levende væsener, det skabende og oplevende liv – de levende væsener eller gudesønnerne? Og hvad betyder alt det guld og glimmer, der indhylder og pynter træet og de her ophobede gaver og pakker? Er det ikke symbolet på materien, som Gud igennem de levende væsener omdanner til lysende, gyldne foreteelser i form af livets oplevelse? Vil livet nogensinde kunne blive fuldkomment og værdigt for det fuldkomne menneske, før det bliver en manifestation af princippet "hellere at give end at tage"? Så længe mennesker tvinger andre mennesker til det modsatte princip "hellere at tage end at give", kan Himmeriges rige ikke opleves på Jorden. Kun selve helvede kan blomstre der, hvor man hellere tager end giver. Da jordmenneskenes normale liv i så udstrakt en grad endnu er baseret på det dyriske princip "hellere at tage end at give", er det let at se, at det er dette mørke mentale princips atmosfære, som julens psykiske atmosfære løfter en lille smule netop i midvinterens mørke tid.

Det er denne psykiske atmosfære, julens lyse og lykkelige stemning, der er verdensgenløsningens princip. Dette er ikke en af mennesker opfundet tradition. Julen er lyset forstærket i ethvert mentalt mørke. Julen er Guds lysende nærhed overalt, hvor der er mentalt mørke, hvor der er ulykkelige væsener, hvor der er mental nat. I sin fysiske manifestation kan julens traditioner naturligvis overdrives og føres helt ud i frådseri og udskejelser. Men det er jo ikke på disse afsporinger, man skal bedømme julen. Det er på alle de foreteelser, der udviser virkelig lyst og glæde ved skabelsen af hjælp, lys og lykke for alle dem, der lever i nød, ulykke, sorg og lidelse. Dette er julens sande lys, og dette lys er den eneste vej til verdensfreden, til den store fødsel, til oplevelse af udødelighed, til oplevelse af livet udenfor tid og rum, til oplevelsen af selv at være eet med Faderen, eet med Vejen, Sandheden og Livet.