Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Spørgsmål 1.: Jeg har forstået, at jordkloden befinder sig i en spiral højere end jordmennesket. Hvorledes kan kloden opleve reinkarnation, perioder af fysisk død og genfødsel, noget den jo må være underlagt, da den endnu ikke har opnået kosmisk bevidsthed, og hvorledes har sådanne perioder, f.eks. af fysisk død, indvirkning på menneskene, dens hjerneceller? (Uddrag af brev fra A. H. P.)

Svar: Det er rigtigt, at den næste udviklingsspiral er klodespiralen, og at jordkloden som fysisk væsen også må gennemgå en fysisk "død" og reinkarnation. Vor klode vil i denne inkarnation opleve "den store fødsel" eller kosmisk bevidsthed. Som følge heraf vil alle primitive hjerneceller (primitive stammefolk og f.eks. gangstere) forlængst ved reinkarnation være overført til andre kloder, hvor de kan få en langsommere og for dem mere naturlig udvikling, medens de resterende bliver udviklede til selv at nå den kosmiske bevidsthed, således at de ikke mere fødes af kvinder, men kan materialisere og dematerialisere sig og på den vis være hævet over dødsprocessen. Klodens fysiske "død" vil derfor ikke være noget problem, idet de jo allerede er "åndelige" væsener.

Hvis vi ser på jordmenneskets egen situation vil "døden" her betyde, at vore hjerneceller "dør" straks, og som vi har hørt og set gennem nyhedsmedierne i forbindelse med diskussionen om dødskriteriet kan vore hjerneceller være "døde" før andre dele og organer i kroppen f.eks. hjertet.

Måske bør det her nævnes, at det kun rent principielt er muligt at analysere overliggende og underliggende udviklingsspiralers væsener, idet disses liv er så meget anderledes end vort, og at vi derfor vanskeligt kan foretage direkte sammenligninger. Samtidigt kunne man også påpege, at det heller ikke er meningen at vi i vor nuværende spiral som jordmenneske skal kunne sætte os ind i livstilstande for væsener i de øvrige udviklingsspiraler. Vi skal altså ikke tage forskud på næste spirals oplevelser, tilstande, som vi først selv til sin tid skal erfare ved selvoplevelse, eller søge at tage forskud på fremtidige livsoplevelser, som vi ikke har udviklet sansesæt til at opleve. Afstanden mellem vort nuværende sansesæt og mikro- eller makrovæseners sansesæt er så stor, at vi ikke har mulighed for at kommunikere direkte med sådanne væsener.
 

Spørgsmål 2.: Mange mener, at f.eks. pyramiderne er over 80.000 år gamle. Den tids bygmestre må have stået langt over vor tids mennesker i udvikling. Hvordan kan der ske en tilbagegang, skulle en sådan ikke være umulig inden for samme spiralafsnit? (Uddrag af brev fra A. H. P.)

Svar: Spørgsmålet tyder vi derhen, at man – i modsætning til hvad de kosmiske analyser beskriver – skulle kunne gå tilbage i udvikling. Men det kan ikke lade sig gøre. Enhver oplevelse, behagelig som ubehagelig, vil uvægerligt betyde en berigelse af bevidstheden, en vækst eller udvikling.

Når man for mere end 80.000 år siden kunne bygge Cheops pyramiden (Martinus mener også, at den er så gammel eller ældre) skyldtes det ikke, at klodens daværende befolkning, der både var meget ringe og også meget spredt, som helhed lå på et højt udviklingsniveau, tværtimod, men at der ved indgriben fra Forsynets side tilførtes den primitive menneskehed ny viden ved en ny kosmisk verdensimpuls. Dette skete derved, at åndeligt højt udviklede væsener, sendebud fra en højere verden, materialiserede sig og ved magiske kræfter, som de fuldt ud beherskede, flyttede disse vældige stenblokke nøjagtigt på plads og på den måde byggede dette "indvielsesinstrument" for afprøvning eller "kunstig" indvielse af den ellers primitive befolknings ledere, således at disse (lederne) kunne få den tilstrækkelige indsigt eller viden til at føre deres egne helt uvidende folk frem til en noget højere livsform og vise, at dyremennesket ikke skulle vedblive at være dyr, men udvikle sig til et højere menneskeligt væsen, og dette symboliseredes bl.a. ved skabelsen af Sfinksen, dyrekroppen med menneskeansigt. Det var altså en "kunstig" indvielsesproces, i modsætning til den virkelige indvielse, som det jordiske menneske må gennemgå i form af vækst og udvikling, som både skyldes den vejledning, som gives teoretisk som følge af de kosmiske verdensimpulser, der transformeres til os gennem verdensgenløserne, således at disses ord bliver moraldannende for os. Sideløbende hermed får vi de rent praktiske og almindeligvis smertefyldte oplevelser, der demonstrerer livslovenes virkninger for os, således at vi sluttelig kan præstere en væremåde, som medfører harmoni, fred, glæde og velsignelse for alle levende væsener, og dermed bliver borgere i det rigtige menneskerige.

Datidens mennesker var altså ikke højere udviklede end nutidens, og udviklingen kan som nævnt kun gå frem. Og gennem pyramidens bygning tilførtes ny viden, som kunne bringe dyremennesket et skridt fremad. Iøvrigt mener Martinus, at der har eksisteret menneskeheder, hvis spor er helt udslettede, også før Atlantis og Lemurien, men disse har været af meget lokal natur, medens vor nuværende kultur omfatter alle verdensdele. I denne vor mere eller mindre degenererende kultur er der en stadig stærkere strid mellem det nedarvede dyriske og det spirende menneskelige i menneskene, kulminerende med det ragnarok, som allerede er begyndt med de to verdenskrige, og som efter Martinus opfattelse sikkert vil nå sit klimaks ved slutningen af dette århundrede, hvorefter et virkelig menneskeligt samfund kan påbegynde sin opbygning.

Martinus har ikke i sine værker analyseret pyramidernes mission, og disse problemers belysning ligger i yderkanten af, hvad vi kan besvare, og er således ikke kosmiske analyser, men blot en gengivelse af, hvad Martinus har meddelt i samtaler.