Ældre Kosmos og Kontaktbreve

IV – styk 1351

 

Jordmennesket er ved at vågne af "drømmen". "Sovemidlet" (sakramenterne) er ikke mere så efterspurgt, som det før har været. Man har opdaget dets virkninger. Man begynder at forstå, at en bedre verden må findes, også på det fysiske plan. Man er ikke tilfreds med en skøn "drømmeverden" hinsides døden. Man føler sig heller ikke rigtig i kontakt med den foreteelse, at en uskyldig mand skal lide for andres "synder". Og man er heller ikke tilfreds med en "Fader", af hvilken man kan købe sig "syndsforladelse" med et uskyldigt væsens prisgivelse til tortur og lemlæstelse indtil døden, ligesom man også nægter at vedkende sig en guddom, der lader alle brænde levende eller på anden bloddryppende, inkvisitorisk måde udsættes for sadistisk tortur og henrettelse, fordi de ikke kan acceptere et sådant forsyn. Ja, man er i det hele taget imod dødsstraf og andre "straffe", idet man begynder at forstå, at ethvert væsen naturligvis må opfatte og handle ud fra den forestillingsevne og sansebegavelse, det er udstyret med. Hvordan skulle der ellers blive forskel på menneskene? – Et menneske kan dog ikke tænke og opfatte ligeså intellektuelt som et væsen, hvis sansebegavelse og intellektualitet tilhører et langt højere trin i udviklingen end dets eget. Alle såkaldte "forbrydelser" eller "amorale" handlinger er ligeså naturnødvendigt en markering af et væsens udviklingstrin som de "moralske" og "idealistiske" handlinger er det. Hvorfor skal man så "straffe" den ene art væsener og ikke den anden? – Skal man "straffe" væsener, fordi de er mindre udviklet? – De af den religiøse eller mentale søvn (overtroen) opvågnende væsener begynder således også her at forstå, at mindre udviklede væsener, altså de i samfundet eller flokken betegnede "forbrydere", skal "opdrages" og ikke pines eller henrettes, lige såvel som syge mennesker skal helbredes. Og de opvågnende væsener begynder jo også at se, at den materielle fordeling af jordens værdier heller ikke er fuldkommen. Det kan ikke være i kontakt med menneskets medfødte eller absolut kosmiske ret, at det skal sulte og trælle till døde eller leve i armod, laser og pjalter, og andre skal gå i silke og purpur, ødelægge sig selv til døde i rigdom, frådseri og dovenskab, ligesom man heller ikke accepterer de bestående kirker og religiøse samfund som "eneste saliggørende". Ihukommende de mørke drømme eller det mentale mareridt, vi før nævnte, søger man Gud på en anden måde. Denne anden måde er igennem humanitet og næstekærlighed. Man finder således kun acceptable forklaringer på livsgåderne igennem de foreteelser, der giver rige ret og magt for alle medvæsener og viser sand humanitet og næstekærlighed som den allerhøjeste videnskab. Denne mentale indstilling er sand og virkelig "kommunisme", og dens ophav er tilsvarende sande eller virkelige "kommunister".