Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Det føltes sælsomt og næsten helt uvirkeligt at gå over den mennesketomme plæne og de øvrige arealer i Martinus Center lørdag eftermiddag den 2 august. Gennem seks travle uger havde der været et myldrende liv, mennesker, der kom og gik til foredrag, studiegrupper, samtalede i Terrassen, studerede Dagens Nyt foran receptionen, hyggede sig på campingpladsen eller dansede folkedans på plænen foran restauranten. Og kun nogle få timer forinden havde der fortsat været travlt. Mere end hundrede mennesker deltog i det fælles morgenbord med livlig snakken, mange fotograferinger, store knus og kram og tak for i sommer og tale fra en køkkenstol til alle de forsamlede med tak for sæsonen, tak til hjælpere i køkken, reception, foredragsholdere, gruppeledere osv – og nu pludseligt var alle væk, huse og lejligheder tomme, ingen badende eller legende børn, stille og øde, og kun et enkelt telt på campingpladsen. Sæsonen var forbi, og – som det næsten påstås hvert år – bedre sæson har man ikke oplevet. Og noget er der nok om det. Hver sommer har sit særpræg og sine særlige oplevelser. Man har fået sin horisont udvidet, fået løst problemer, man tumlede med gennem flere år, mødt hyggelige, åbne og interessante mennesker, skabt sig nye venskaber. Og Mogens Møller døde i foråret, – ja, hvordan skulle man fylde den tomme plads? Mange savnede ham, men det gik alligevel. Ingen af os er synderligt uundværlige, når det kommer til stykket, og det er også en god lektie at lære. I sommer, som også tidligere år, kom der nye unge mennesker, som alvorligt og beslutsomt tog del i arbejdet, også nogle som beskedent havde holdt sig tilbage, og som så pludseligt viser sig at have samlet en fond af viden, som han eller hun kunne give videre.

Jo, det gik godt, og dog kan det altsammen gøres bedre. Klintgruppen (som tager sig af centerets praktiske sider) og undervisningsgruppen vil, med bestyrelsen i baggrunden, gøre deres til, at der også de kommende år vil komme forbedringer. Køkkenet på Terrassen vil blive udvidet og der kommer nogle nye maskiner. Undervisningen vil blive tilrettelagt sådan, af flest muligt kan deltage både i foredrag og studiegrupper, og undervisning på engelsk for udlændinge vil sikkert blive startet en uge før, så de der ønsker det, kan få ialt 14 dages kursus. Centeret havde i år studerende fra ialt 11 lande. Jo, centeret vokser støt og roligt, og Martinus tanker fylder flere og flere sind og medfører vækst og modning hos mange.

Nogle har tænkt på fremtiden og lidt ængsteligt spurgt: Kan det hele gå, når Martinus ikke er hos os mere? Og det kan uden tøven siges: Ja, det kan det. Martinus har omhyggeligt og grundigt som i alt sit øvrige arbejde tilrettelagt det sådan, at hans mission bliver videreført efter de tanker, han har nedlagt i sine værker.

Den selvejende institution, til hvilken han i 1956 overdrog alt, hvad han ejede og siden kom til at eje, har en bestyrelse, som gennem en årrække har lært Martinus synspunkter at kende og hans måde at tage afgørende beslutninger på, og set den betydelige forskel der må være i forhold til andre ledelsesformer. Ledelsen er baseret på institutionens love, og endvidere har Martinus gjort rede for en særlig "struktur", der gælder alle "sagens" anliggender og funktioner vedrørende administration, publikationer, oversættelser osv og også retningslinier for medarbejderskab. Desuden må ledelsesforløbet altid være i fuld overensstemmelse med de grundlæggende tanker og principper i Martinus værker. Og endelig kan man være sikker på, at Martinus ikke slipper sin sag, selv når han overgår til det åndelige plan, hvorfra han bl.a. kan influere sine medarbejdere under deres søvn, når disse også er på det åndelige plan, og intet vil på den måde blive overladt til tilfældigheder.

Der er således intet grundlag for at antage, at Martinus sag ikke fortsat skulle kunne opfylde eller fuldføre sin mission, kristendommens videnskabeliggørelse, udbredelsen af verdensvidenskaben.

Skabelsen af "Mennesket i Guds billede", som er en fundamental forjættelse i bibelen, og som begyndte i mineralriget, og via plante- og dyreriget nu har ført os frem til det jordmenneskelige stadium i udviklingen, vil fortsætte planmæssigt. Udviklingen af de humane egenskaber og dermed alkærligheden, vil – støttet af Martinus åndsvidenskab – ikke kunne standse, og det rigtige menneskerige, et himmeriges rige på jorden, vil blive en kendsgerning, og Guds foreløbige plan med mennesket vil dermed være fuldendt.