Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Den 31. maj var en mærkedag i vort åndsarbejdes historie. Livets største symbol skulle for første gang i form af et banner vaje i vinden. Og ved sin udførelse i selve solspektrets samtlige farver kom det for første gang til at live op på en mørk og regnvejrstung forårshimmel. Hele sceneriet blev et ydre sindbillede på den grå og regnvejrstunge mentalhimmel, der netop, enten bevidst eller ubevidst, ruger inde i ethvert jordisk menneskes bryst, og som udelukkende kun kan spredes af "den hellige ånd" eller åndsvidenskaben, for hvilket flaget er symbol. Som dette på sin første dag kom til at vise sine lyse og farverige felter mod en mørk og grå himmel og mane til eftertanke hos sine beskuere, således har åndsvidenskaben med sit strålende væld af farvefelter begyndt at vække opmærksomhed, begyndt at mane til eftertanke i mange syge hjerter, i mangt et trist sindelag eller mørk mentalitet.

At flaget skulle hejses den ovennævnte dato var ikke på forhånd annonceret. Jeg havde ikke turdet vente, at så mange, som tilfældet blev, ville trodse trafikbesværlighederne og slutte op omkring mig eller stille sig ved min side i det store øjeblik i vor sags historie. Dette var også grunden til, at jeg allerede afslørede flaget i Borups Højskole den 16. marts.

Men umiddelbart efter denne afsløring oplevede jeg den glæde at se, at stemningen for at være med, når det første gang skulle hejses, blandt sagens venver var overvældende. At denne begivenhed skulle foregå på sagens eget territorium ved Kattegat var naturligvis en selvfølge. Og ved en fordelagtig aftale med en vognmand i Nykøbing fik vi mildnet de økonomiske besværligheder ved rejsen betydeligt for deltagerne.

Da flaget i sig selv er udtryk for "den hellige ånd", var det i høj grad rimeligt, at det højtidelige øjeblik, hvor det for første gang skulle hejses, blev pinsedag, som netop er "den hellige ånd"s mindedag. For at så mange deltagere som muligt kunne nå at komme med, blev tidspunktet udsat til kl. 12 middag.

Da det efterhånden blev os klart, at vi kunne vente stor tilslutning, måtte der gøres et stort forarbejde. De nye huse måtte hurtigst mulig gøres færdige, monteres og males osv. Men flittige og kærlige venner af sagen har hjulpet min sekretær, som allerede har måttet opholde sig på kolonien en hel måned. Og alt lykkedes. Husene blev færdige, ikke alene til at modtage vore pinsegæster, men står nu også på det nærmeste klar til at modtage vore feriegæster, som allerede er begyndt at rykke ind.

Skønt der således var gjort et stort forberedelsesarbejde for at gøre alt godt for vore gæster, kan det ikke nægtes, at der endnu er følelige mangler, som vi efterhånden skal se at få overvundet. Men kolonien er endnu kun på andet år, og der har været nok at gøre med at få den ført frem til det stadium, den i dag befinder sig på, og som naturligvis slet ikke er det endelige mål. Senere hen vil der blive bygget et forsamlingshus, indeholdende en samlingssal, der dels kan benyttes til foredrag og dels, ved forbindelse med et tilstødende køkken, kan skabe mulighed for pension i kolonien, ligesom der i samme bygning også må være beboelsesrum og rum for administrationen, samt yderligere en serie enkelte værelser til udlejning med pension for enligt stillede feriegæster. Foruden må der også være et rum til et lille elektrisk anlæg, således at der skabes mulighed for fremføring af film og lysbilleder.

Med en sådan bygnings fremkomst ville ugentlige foredrag, uafhængigt af vejr og vind og ugeneret af udenforstående nysgerrige, kunne afholdes og derved gøre opholdet i kolonien for sagens venner endnu mere interessant og kærkomment og i en endnu stærkere harmoni forene det behagelige med det nyttige, end tilfældet ellers er muligt.

Men en sådan plans realisering er ikke helt billig, og sagen må derfor økonomisk set vokse noget endnu. Og jeg nævner det her kun, fordi jeg véd, at det vil glæde sagens venner at blive orienteret med hensyn til, hvilke planer og muligheder koloniens fremtid bærer i sit skød.

Som før nævnt var tidspunktet for flagets hejsning fastsat til kl. 12 middag pinsedag. Med stor forventning blev dagen imødeset af de mange, der havde tilmeldt sig til at være med. De fleste af deltagerne skulle holde pinse-weekend i kolonien og kom derfor allerede i vor lejede turistvogn lørdag eftermiddag og nat. Søndag morgen gik turistvognen atter ind til København for at hente endnu en gruppe deltagere. Desuden mødte der også mange i egen vogn, så alt tegnede lyst og opmuntrende. Nu var der kun tilbage det spændende problem: hvordan mon vejret ville blive.

Men dette var jo et felt, hvor vi ikke havde nogen som helst indflydelse og derfor ikke kunne yde nogen som helst garanti. Og her var udsigterne alt andet end lyse. I dette forår har kollossale områder af kolde skylag kredset frem og tilbage over nordeuropa og udløst sig i kulde og regn. Nævnte skylag har været af så mægtige dimensioner, at den kommende sol og sommer sydfra endnu her i juni slet ikke har fået bugt med dem. Vi kan derfor stadig mærke den fra disse udstrålende kølighed. Men der finder vedblivende en kamp sted mellem dette polarklima og den sig nærmende sol. Og vi oplever derfor til tider klar himmel og uhindret solskin, begynder at mærke den naturlige sommervarme, der så pludselig igen brat bliver afbrudt af de kolde skylag med gråvejr, regn og kølighed. Dette blev årsagen til, at vi fik et sandt "julevejr" med sne i påsken, og et "aprilsvejr" med regn og kølighed i pinsen. Dog var pinselørdag eftermiddag og aften meget gunstig, ligesom anden pinsedag omtrent blev en normal sommerdag med sol og varme. I kolonien var der derfor enkelte, som samme dag vovede sig ud i de salte vover.

Men pinsemorgen var ikke særlig lovende. Og det varede da heller ikke længe, inden himlen var helt overtrukket med mørke skyer, der så småt begyndte at åbne sine sluser lidt på klem, så regnen begyndte at sive ned. Den traditionelle meteorologiske avismelding var heller ikke opmuntrende: "vestlige og nordvestlige vinde over Jylland og øerne med stedvise byger". De "stedvise byger" blev vistnok kun til een, der varede, forekom det mig, lige fra kl. ca. 7:30 morgen til kl. 3 om eftermiddagen, dog med lidt afveksling i styrken.

Men vi havde jo fastsat, at vort flag skulle hejses kl. 12 pinsedag. Og af hensyn til de deltagere, som ikke kunne overnatte i kolonien, kunne vi ikke udsætte højtideligheden til næste dag. Kl. 12 var vi derfor alle, trods regnvejr, kølighed og det våde græs, forsamlet omkring flagstangen. Mange fotografiapparater var rettet imod begivenheden. Og takket være dette, kan vi her bringe de mange læsere ude omkring, som ikke kunne være med, nogle enkelte lynskud fra festen. Vi optog også begivenheden på film.

Hvilke indtryk, man ellers fik af begivenheden, vil jeg overlade til deltagerne selv at give udtryk for. Af breve, jeg har fået, og af udtalelser, der er faldet, fremgår kun den allerdybeste ærbødighed og kærlighed for begivenheden, og den største glæde over deltagelsen i den. Selv føler jeg trang til her at gengive min tale fra højtideligheden for derved endnu engang at give udtryk for noget af den taknemlighed, jeg føler overfor de mange, der således ved deres nærværelse viste mig deres sympati og kærlighed til sagen, og for den hjertelighed, jeg læste i alles øjne ved min ankomst til kolonien.
 

Jeg erindrer ikke lige akkurat ordret den tale, jeg udtrykte mig ved; men de følelser og den hjertevarme, jeg var opfyldt af overfor de tilstedeværende, er stadig levende og blev i det væsentlige udtrykt således: "Jeg ønsker Dem alle hjertelig velkommen. Denne min velkomst er så meget desto hjerteligere ment, eftersom de alle er mødt op – ikke på grund af nogen særlig invitation – ikke på grund af nogen som helst forhåndsreklame, – men udelukkende ved Deres egen indre drift, udelukkende i kraft af Deres kærlighed eller sympati for sagen, min sag, Deres sag, hele menneskehedens sag.

Samtidig føler jeg trang til at udtrykke, at når vi nu kan samles her på sagens eget private territorium, – endnu må der en lang tid i verden nødvendigvis eksistere "privatejendom", – så skyldes det udelukkende den samme kærlighed, som har tilskyndet Dem til at være til stede her i dag, og som fra så mange sider på vidunderlig måde er strømmet mig i møde, har dannet medvind for mit arbejde. Mange hjælpende hænder har været rakt mig. Nogle har hjulpet på en måde, andre på andre måder, og således er Kosmos' feriekoloni blevet til. Og igennem den sympati, der således er vist mig fra mine venner, og den sympati, jeg selv er besjælet af overfor disse igen, er samme koloni blevet et kærlighedens brændpunkt. Og det er mit ønske, at vi alle må være besjælet af lyst og evne til at gøre denne lille plet til et fristed for sagens venner, gøre den til et område, hvor det rigtige menneskerige i rent fysisk praksis skal kunne begynde at føles så stærkt, at enhver besøgende må forstå, at her må man "drage sine sko af, thi det sted, vi står på, er helligt", – ikke således at forstå, at man skal afføre sig sit fodtøj ved indgangen til koloniens område, men at "fodtøjet" derimod, her i dette tilfælde, er alle dårlige tanker om og uvilje mod vor næste. Den slags bevidsthedslag og tankeklimaer er der tid og plads nok til i den daglige tilværelse udenfor sagens område. Her indenfor må herske en ånd, der absolut kun ser det lyse, det gode og kærlige i enhver, thi der findes absolut noget guddommeligt, lyst og kærligt i ethvert levende væsen. At koncentrere sig på dette, at beskæftige sig med denne side af vor næstes natur giver stort kendskab til lys, giver stråleglans omkring enhver mentalitet, giver solskin i alle øjne.

Når vi er forsamlede her i dag, så er det, fordi vi har den glæde at skulle overvære, at den hellige ånds symbol, den matematiske formel for den guddommelige verdensplan, udtrykket for det evigt fuldkomne verdensbillede, i form af et banner for første gang skal hejses på jorden.

Jeg skal ikke her fordybe mig i nogen lang forklaring, da De jo kender de nærmere detaljer eller enkeltheder fra mit arbejde, fra studiekredsene, men straks gå over til at udføre denne for os så højtidelige handling."

Og efter at flaget var hejst og vajede i vinden, synligt i alle sine felter og detaljer, følte jeg trang til at afslutte med følgende: "Som De kender fra mit arbejde, er de seks kolorede felter udtryk for de seks grundenergier, som verdensaltets sammensætning manifesterer sig i. Den hvide trekant eller pyramide med strålerne udtrykker det guddommelige "noget", det, der oplever livet i enhver organisme, medens det violette felt er udtryk for den guddommelige skabeevne.

Som De nu ser dette hellige symbol vaje i vinden, er det et ydre synligt udtryk for det allerhøjeste tankeklima. Og i kraft af denne dets identitet som kærlighedens symbol vil dets vajen i krigens og ufredens tjeneste aldrig kunne finde sted uden at være en parodi på dets bestemmelse. Hvor dette lysets symbol derfor retmæssigt skal vaje i verden, må al krig, brutalitet og ufred være bandlyst. Og på samme måde må en mental kopi af dette vaje i vore hjerter. Det gælder også her, at det ikke bliver sønderrevet af de stærke lidenskabers storme, men at det hele tiden kan vaje og lyse i en atmosfære af tilgivelsens og kærlighedens friske brise. – Da der er mennesker, der muligvis i det ugunstige vejr ser et dårligt varsel for flaget, vil jeg gerne samtidig gøre bekendt, at sligt kan kun bero på en illusion. Hvis vejret pludseligt skulle forvandle sig fra den tilstand, det i øjeblikket befinder sig i, og som er en ganske naturlig eller fuldstændig hundrede procents normal udløsning af de med årstiden gældende reaktioner i atmosfæren, måtte der ske noget unaturligt, med andre ord: en naturkatastrofe. Månen måtte komme ud af sin bane eller jorden pludselig forandre sit løb. Og med sådanne udsigter tror jeg nok, at vi alle må være lykkelige for vejret, som det netop er i dag med dets kølighed og væde.

Desuden repræsenterer vi jo også her en forsamling af mennesker, der efterhånden gerne skulle have så meget solskin inde i deres egen natur, at det ikke skulle være af nogen særlig nedtrykkende betydning, selv om den naturlige sol i nogle øjeblikke nødvendigvis må dækkes af skyer, og den for de jordiske livsformer så nødvendige fugtighed kan komme til udløsning.

Og hermed vil jeg gerne afslutte med at bede Dem modtage min inderligste og varmeste tak, fordi De så talrigt og trofast er mødt op her for at være ved min side, da jeg første gang skulle hejse dette for os hellige symbol i verden".