Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det blev sagt om Moses, at han "talte med Gud som mand taler med sin næste", og det er nok en tilstand, som er uforståelig for det moderne menneske. Men ifølge Martinus er det uundgåeligt, at alle mennesker uden undtagelse, med den kosmiske bevidstheds vækst i væsenerne, sluttelig vil opnå denne nære tilknytning til Gud og den fuldstændige forståelse af Guds væsen og en intim forbindelse med ham.

Med Martinus kosmiske analyser lærer vi påny at se bønnen som en kraftkilde, som vi i tidligere inkarnationer har benyttet os af på trosmæssig basis, men som vi nu kan opleve som dagklar viden. Og dog har sikkert mange mennesker, der kender disse analyser, svært ved at benytte sig af bønnens princip og metode. Og det er kun naturligt, at evner og talenter, der så lang tid har været sat ud af kraft, ikke straks kan belives og fungere fuldkomment igen, men må have ny opøvelse og træning.

Der er altså bevidsthed bag verdensaltet, og alle eksisterende levende væsener giver – hver på sin vis – udtryk for denne bevidsthed og repræsenterer derved redskaber eller organer både i den fysisk synlige verden eller på det usynlige eller åndelige plan, den usynlige del af væsenerne og naturen. At der virkelig er bevidsthed i det usynlige eller "tomme" rum, viser Martinus klart i sin bog "Bønnens Mysterium", hvor han i kap. 9 skriver, "at ethvert levende væsens sanseevne må fremtræde i to afsnit, nemlig et synligt og et usynligt" "At dette usynlige afsnit ikke er noget "intet", afslører sig hurtigt som kendsgerning for væsenet. Det ser nemlig, at alt synligt udgår fra dette usynlige afsnit og indgår atter igen i dette afsnit. Hvis dette afsnit derfor var det samme som et "intet", måtte alt det synlige: "væsener" og "ting", jo komme af "intet", hvilket jo er totalt umuligt. "Intet" kan aldrig blive til "noget", ligesom "noget" aldrig kan blive til "intet". Når der til kommer, at den synlige del udelukkende viser sig som virkninger af den usynlige del, bliver den usynlige del således identisk med "noget", der åbenbarer sig igennem den synlige del. Men derved bliver verdensaltets analyser jo identisk med det levende væsens analyse, der også urokkeligt udtrykker et "usynligt noget", der åbenbarer sig gennem et "synligt noget"." (citat slut)

Vi kan bede om hvad som helst, helbred, økonomi, familieliv, arbejdsforhold, for verdensfred osv, men bønhørelsen består ikke deri, at vi med vor bøn kan forandre Guds vilje og opnå afvigelse fra de evige love, men derimod kun i de bedre muligheder, vi får, for at ændre vor egen tanke, vilje og handlemåde. Hvis vi beder om at blive raske i tilfælde af sygdom, bliver vi kun virkeligt og endeligt helbredte ved opfyldelsen af de betingelser, som vor organisme kræver for at genvinde sundheden. Vi kan midlertidigt få lindring eller ophævelse af symptomer ved kemiske midler, men det er ikke helbredelse, og vi kunne måske få vor sygdom udskudt ved bøn til senere lejlighed, om det passede i vor skæbne, men vi skal ved sygdommen få viden om, hvad galt vi gjorde, og rette det, før vi kan blive helt raske. Men bøn kan give styrke til at udholde eller være mentalt upåvirket af lidelsen. – Eller hvis vi beder "ske din vilje som i himmelen således også på jorden", ja, så influerer det ikke på Guds viljeføring, men betyder, at vi indstiller os på at ændre vor egen viljeføring i kontakt med Guds vilje, dvs naturens love og betingelser. Hvis det var sådan, at Guds vilje, verdensaltets love, kunne ændres efter vore private små ønsker og forhåbninger, ville verdensaltet være ustabilt, og ingen ville således kunne få tillid til en Guddom, hvis reaktioner på bønner var tilfældige eller modstridende. Ja, verdensaltet ville slet ikke kunne eksistere. Guds vilje – naturens love – er stabile og urokkelige. Og vore bønner må derfor især angå en udvidet forståelse af og indsigt i naturens love eller Guds væsen og om mod til at gå videre, men derimod ikke om at vi kan undgå vore besværligheder, eller at Gud skulle lade "nåde gå for ret", når vi overtræder livets klare spilleregler.

Når vi studerer Martinus symbol "Livsenhedsprincippet" og forklaringen dertil, kan man få en klar forståelse og vidunderlig fornemmelse af den organiske forbindelse, der eksisterer mellem alle levende væsener, og hvorledes hvert enkelt væsen lever i en nær kontakt med hinanden og med Gud, og dermed at "i Ham lever, røres og er vi". Vi er derfor ikke alene i verden. Ved hjælp af det elektriske felt, som vor bevidsthed udgør, tiltrækkes eller frastødes vi af bestemte miljøer, og derved kommer vi netop til at leve i de omgivelser, der fuldstændigt er tilpasset vor egen natur og bevidsthed. Netop her er vi bedst på bølgelængde med Guds bevidsthed. Her kan vi, enten vi så beder eller ej, få den allerbedste uddannelse i livets skole, den nødvendige hårde erfaringsdannelse, den bedste vejledning, hjælp, støtte og underholdning.