Ældre Kosmos og Kontaktbreve

II stk. 314.

... ...

Alle former for levende væsener, guddomme såvel som mennesker, dyr og planter etc er noget ganske andet end Jeg'et.

Hvad er da de "levende væsener"? – De "levende væsener" er hverken mere eller mindre end blot og bart – fortsat skiftende situationer, udløst af Jeg'ets tilknytning til stoffet eller materien. De nævnte væsener er således kun krusninger på materiens eller stoffets overflade ligesom bølgerne på overfladen af en sø, men kun med den forskel, at medens krusningerne på søens overflade er skabt af den usynlige vind, er krusningerne i materien eller stoffet skabt af det usynlige jeg. Alle former og ting er således i sig selv livløse og skylder udelukkende det bag ved eksisterende usynlige "noget", der igennem de samme former og ting indirekte bliver åbenbaret som Jeg'erne, deres fremtræden og eksistens.

Jeg'et eller dette usynlige "noget" bag enhver organisme, bag enhver form eller ting, er således den dybeste eksisterende årsag til alt, hvad der kan sanses, opleves og manifesteres. Alt er livsløst, alt er stilhed, alt er lig intet uden dette "noget" eller uden et jeg. Materien uden et jeg er således lig intet, ligesom Jeg'et på samme måde uden materie faktisk bliver lig intet. Det er igennem materiens eller stoffets "krusninger", hvilket altså vil sige, igennem bevægelserne eller skabelsesprocesserne i nævnte materie, at vi bliver i stand til at dokumentere Jeg'ets eksistens. Men uden disse bevægelser eller skabelsesprocesser ville vi aldrig nogen sinde være kommet til at opleve materien. Den ville uden Jeg'et også være ganske umanifesteret. Ligesom bølgerne på søens overflade ikke kunne blive til uden vinden, således kunne bevægelserne i materien heller ikke blive til uden Jeg'et. Vi er således her kommet til to uadskillelige realiteter: Jeg'et og materien. Vi har set, at den ene realitet ikke er noget som helst uden i forbindelse med den anden og omvendt. De eksisterer således ikke adskilt, men er evigt i fælles optræden, ja, er så uadskillelige, at de tilsammen i virkeligheden kun danner een realitet. Denne realitet består altså, som her påvist, af to af hinanden absolut afhængige principper. Men da den af disse to principper sammensatte enhed udløser energi eller bevægelse, og denne bevægelse igen afslører sig som logisk ledet, hvilket vil sige udløser sig i planmæssig skabelse, afslører de nævnte to princippers samarbejde et tredie princip, nemlig: "bevidsthed", hvilket igen vil sige evnen til at skabe og opleve. Til dette sidste princip er de to første ligeså uløseligt knyttede, som de indbyrdes er uløseligt knyttede til hinanden. Dette kommer urokkeligt til syne igennem den realitet, som efterhånden i mine analyser bliver til kendsgerning, nemlig den, at alt i verdensaltets struktur afslører intelligens eller logik, hvilket igen vil sige, afslører at det fremkommer for at opfylde et nyttigt formål, og ved hvilket det guddommelige ord "Alt er såre godt" dermed bliver til absolut virkelighed.