Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forsidebilledet: Teksten til billedet lyder: "Kaffe fra Brasilien losses i New York. (Foto venligst udlånt af FN's informationskontor – fotograferet af Y. Nagata). Til teksten er yderligere tilføjet: "Mange fattige lande får praktisk taget al deres indtjening fra export af varer som kakao, kaffe, sukker, te, bomuld, jute, fibre, gummi, kobber og tin. Som følge deraf er de meget sårbare ved prissvingninger. Forenede Nationer tror, at internationale reservebeholdninger eller "stødpude-lagre" af disse 10 varer ville stabilisere deres priser. Forhandlinger er undervejs for at oprette et fælles fond, som kan finansiere sådanne reserver".

De fattige lande eller udviklingslandene, som de også kaldes, må således beskyttes gennem foranstaltninger af FN, og denne beskyttelse finder jo kun sted, fordi disse lande rent faktisk har været og stadig bliver groft udnyttet af de rige lande eller industri-landene. Ligesom der mellem de sidstnævnte lande føres øst-vest forhandlinger for bevarelsen af freden, har man begyndt den såkaldte nord-syd-dialog mellem I-lande og U-lande for at søge at ophæve nogle af de øjensynlige skævheder i fordelingen af klodens resourcer, som meget vel ellers kan blive årsag til nye krige. Men de resultater, der hidtil er opnået ved sådanne konferencer er yderst sparsomme, og de rige lande (I-landene) har vist sig at være meget utilbøjelige til at afgive nogen af deres privilegier og den erhvervede rigdom eller fordelagtige position.

Udnyttelsen af U-landene og dermed den latente krigsfare og trang til oprør skyldes den selviskhed, som er et fremherskende træk i det jordiske menneskes bevidsthed og en rest af den dyriske gridskhed og selvopholdelsesdrift.

Martinus har mange steder i sin åndsvidenskab påvist, at selviskheden eller egoismen er den egentlige og eneste årsag til al lidelse, sorg og bekymring. I sin lille afhandling om "gavekultur" anskueliggør han, hvorledes både de individuelle og de internationale konflikter opstår som følge af den dyriske selvopholdelsesdrift og selviskheden, som fortsat dominerer jordmenneskets bevidsthed. I sin bog, som også indeholder andre afhandlinger, gør Martinus rede for, at udviklingen af evnen til at give er det eneste, der kan skabe freden, og han siger her: "Dyrets natur er princippet "at tage", – det virkelige menneskes natur er princippet "at give"". – I kap. 4 skriver han videre: "Den gældende samfundsordning eksisterer endnu på en så primitiv udviklingsstandard, at den gør tilegenelsen af værdier, begæret efter kapital og rigdom, til en næsten altdominerende livsbetingelse for hvert enkelt menneske. Den kan nemlig ikke forhindre, at alle verdens værdier i dag ejes af en vis del af jordens menneskehed, medens den øvrige del af samme menneskehed ikke ejer noget. Og der bliver således en økonomisk lys- og skyggeside. Da denne skyggeside betyder armod, trældom, savn og sult, laser og pjalter, subsistensløshed og nedværdigelse, er vejen til den økonomiske lysside blevet brændpunktet i det jordiske menneskes nuværende mentalitet. Den daglige tilværelse er en permanent krig mellem repræsentanterne for disse to nævnte sider ved livet. Alle kæmper mod alle. De ubemidlede kæmper for at komme ud af fattigdommen og trældommen. De rige kæmper for at beholde deres rigdomme og dermed være garderet mod at komme ud i armoden og trældommen." Martinus kommer så senere ind på, at diktaturet og den dermed følgende frihedsberøvelse kommer under tage-princippet, og at dette at give frihed således omfattes af gave-princippet, og skriver så: "At give" er således det modsatte af "at tvinge". Menneskeheden kan kun frelses ved "at give". Selve verdensgenløsningens princip vil derfor udelukkende bestå i at udvikle "giveevnen" i jordmennesket. Og i samme grad som dette væsens talent herfor vokser, i samme grad kommer det på bølgelængde med selve livets eget princip, der jo i sig selv er en eneste stor gaveydelse. Det koster ikke noget, kosmisk set, at blive født til verden, det koster ikke noget at dø, det koster ikke noget at vokse, lige så lidt som synet, lugten, smagen, hørelsen og følelsen er "købte" eller "betalte" realiteter. Menneskene vader i kosmiske rigdomme. Verden er fuld af alle de livsværdier, hvilket vil sige alle de varme-, ernærings- og underholdningsværdier, som jordmenneskenes udvikling og livsglæder gennem umådelige sekler af tid kræver. Men menneskene forstår altså endnu ikke at være på bølgelængde med selve livets princip".

Vi må således se i øjenene, at tage-princippet kun afskaffes ved udviklingen af dets modsætning give-princippet, og at denne udvikling kun kan ske gennem en hårdhændet erfaringsdannelse, gennem krig, revolutioner, arbejdsløshed, strejker og konflikter af enhver art, da væsenerne ikke godvilligt eller af idealisme kan ændre sig, selvom en del af menneskeheden, når disse har nået en vis udviklingsstandard, bevidst kan begynde at medarbejde på omskabelsen af sin egen bevidsthed. Martinus er ikke nogen dommedagsprædikant, men hans kosmiske analyser viser klart, at selvoplevelsen er nødvendig, og at de hårde tider, vi går imøde, er den guddommelige og uundværlige undervisning, som skal vise mennesket, hvilket af de to principper "at give" eller "at tage", der er det, der skaber freden, harmonien og lykken i tilværelsen og leder frem til et virkeligt menneskerige.

Begivenhederne i verden må blive af en så voldsom art og et sådant omfang, at alle jordens mennesker uden undtagelse, primitive såvel som mere udviklede, kan lære at indse, at gaveprincippet er løsningen på klodens ulykkelige tilstande.

I-landenes fortsatte benyttelse af tage-princippet i forholdet til U-landene kan altså ikke fortsætte. Alle menneskers bevidstheder og dermed hele jordens kurs bliver af de tilstundende begivenheder styret ind i en helt ny bane. Åndsvidenskabens opgave bliver derfor den at give mennesker den teoretiske baggrund for denne, ændring, og underbygningen af forståelsen af "gave-princippet" vil efterhånden befordre udligningen af alle de i dag eksisterende skævheder i fordelingen af verdens materielle goder eller livets egne gaver. Den kosmiske undervisning vil bevirke kærlighedens vækst i det enkelte menneske og sluttelig fredens skabelse. Endnu et citat fra den nævnte bog siger: "Gaveprincippets udvikling er altså verdens frelse. Og vi bliver da også vidne til, at dette princip er al visdoms sjæl og på en særlig tilpasset måde er det væsentlige i de nugældende største verdensreligioner. Herfra går det over i den jordmenneskelige mentalitet som basis for moraldannelse, giver mere og mere ekko i dens jura, love eller retsvæsen, politik og samfundsadministration".

Citater fra bog nr. 12, som foruden "Gavekultur" indeholder "Vejen til Indvielse" og "Omkring mine kosmiske Analyser", 140 sider, kr. 40,00.